Pædagogik
0   13

Skolelederne om magtanvendelse: Læg alt på bordet

Magtanvendelse skal italesættes i skolen, for situationerne opstår, og lærerne bør vide, hvad de kan gøre, siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal. Men det sker, at lærere går over deres beføjelser, mener han.

Lærere skal gribe fysisk ind i situationer, hvis det er eneste mulighed for at forhindre en elev i at øve vold mod sig selv, mod andre eller mod ting. Ifølge bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen må lærere anvende magt "i fornødent omfang".

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal plejer at sige, at man skal holde sig inden for lovens grænser.

"Men det er en flydende størrelse, for det vil være et skønsspørgsmål. Men der er et proportionalitetsprincip, der betyder, at det, læreren eller skolelederen gør, skal stå mål med det, eleven gør".

Netop på grund af manglen på en facitliste for, hvornår lærere skal gribe ind eller ej, er det vigtigt, at skoleledere rundtom i landet får talt om brugen af magt i skolen, mener Claus Hjortdal

Artiklen fortsætter under banneret

"Man skal turde italesætte det, og man skal italesætte det meget ordentligt. Man kan komme i en situation, hvor der ikke er andre muligheder. Jeg har prøvet at sidde med en lærer og evaluere en situation og sammen med læreren kunnet konstatere, at der var steder, hvor det var muligt at trappe konflikten ned, så man ikke var endt i magtanvendelse", siger han og tilføjer:

"Det handler meget om at give eleverne mulighed for at slippe ud af situationen, men der er også situationer, hvor det er så voldsomt, at man bliver nødt til at holde eleven fast, indtil der ikke sker skade på andre. Det kan være hensigtsmæssigt at lære, hvordan man gør det, så ingen kommer til skade".

Han mener, at der som konsekvens af et politisk ønske om inklusion er sket en stigning i magtanvendelse i folkeskolen.

"På specialskoler accepterer man en højere grad af magtanvendelse. Inklusion betyder, at vi har fået flere børn ind i folkeskolen, som kan have en udadreagerende adfærd. Vi bliver nødt til at snakke om, hvordan vi håndterer det", siger han og opfordrer til, at skoleledere kontakter specialskoler for at få deres erfaringer med, når man italesætter magtanvendelse på skolen.

Hans råd til lærere, der kommer i en situation, hvor de har brugt magtanvendelse, er klar.

"Vær ærlig. Gå til skolelederen med det samme. Læg alt på bordet".

Forældre vil forebygge

Socialpædagoger, der arbejder med anbragte børn, har større beføjelser til at anvende magt, end lærere har. En socialpædagog må eksempelvis gerne fysisk guide et barn ud af et rum, hvor det sker omsorgsfuldt og trygt. Det må en lærer ikke.

MAGT I FORNØDENT OMFANG

Fagbladet Folkeskolen bragte i sidste nummer artikler om magtanvendelse. Det har ført til en del debat på folkeskolen.dk.

"Som lærer risikerer man at komme i situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Det skal vi kunne acceptere og håndtere. Hvis ikke vi kan det, må skolerne og læreruddannelsen oppe sig og træne os og (efter)uddanne os lærere. Men for nogle er det ikke noget, der sker en gang imellem, men mere eller mindre hver dag".

Morten Korsbakke Sørensen, udskolingslærer, Silkeborg

"Jeg savner klare retningslinjer for - på landsplan - hvad vi kan og ikke kan hive op af hatten som nødbremse og arbejdsredskab i de situationer, hvor vi har brug for her og nu-løsninger og ikke månedlange processer".

Sigrid Elise Aagaard, udskolingslærer, Ringsted

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener ikke umiddelbart, at lærere bør have samme beføjelser - eller en form for retningslinjer for, hvornår læreren kan tage fat i et barn.

"Sådanne situationer er svære at regelstyre. I skolen er udgangspunktet, at der ikke er behov for magtanvendelse. Det er ikke voldelige unge eller kriminelle, så det burde ikke være nødvendigt at regelregulere", siger han og medgiver, at man kan diskutere, om reglerne er klare nok, som de er i dag.

Men han mener, man skal passe på med at symptombehandle i stedet for at forebygge hændelser.

"Der er også vold mod lærere. Det kan være svært at se, hvem der startede. Det handler om at forebygge, at der ikke er for mange elever i klassen. At der ikke er for mange elever med særlige behov med udadreagerende adfærd. At der er specialpædagogiske kompetencer i klassen, når der er behov for det. Presser man klasserummet for meget, så bliver det her et symptom. Der er børn, der reagerer på miljøer, de ikke kan være i. Derfor er det vigtigste at få fat i de bagvedliggende faktorer. Vi skal have gjort skolen til et rarere sted at være".

Fyring kan blive en konsekvens

Danmarks Lærerforening (DLF) oplever, at lærere i stigende omfang bliver politianmeldt for at have lagt hånd på en elev. Alligevel arbejder man ikke for, at lærere får flere magtbeføjelser.

"Jeg vil ikke trække automatkortet og sige, at lærerne bare skal have flere magtbeføjelser. Jeg har aldrig mødt en lærer, der ønsker at bruge magt, for der er så meget på spil i undervisningen - hele relationsarbejdet", lyder budskabet fra formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen.

Men han ville ønske, at der var en større forståelse fra skoleledere og kommuner for, at læreren passer sit arbejde, når han eller hun griber ind i en voldsom situation.

"Jeg har desværre den oplevelse i en række sager, at vores medlemmer bliver dømt af arbejdsgiverne - ikke af politiet og domstolene", siger han.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at der findes sager, hvor lærere går over deres beføjelser.

"Man kan ikke være i folkeskolen, hvis man ikke kan tøjle sit temperament. I så fald giver det ikke mening at give en advarsel. Der er situationer, der er særlige, og som gør, at vi blive nødt til at gribe til ansættelsesretslige konsekvenser", siger han.

Thomas Andreasen mener, at skoleledere nogle gange lægger mere vægt på forældrenes forklaring end på lærerens. Det håber Claus Hjortdal ikke sker.

"Jeg håber ikke, man gør det for at tilfredsstille forældre, men der kan komme meget pres på. Det kan være svært at redde situationen over for lærerne. Forældre kan køre på med negative kommentarer og Facebook-opslag i en sådan grad, at det bliver svært for læreren at fortsætte. Det er urimeligt, for det er gadens parlament. Men man kan komme i situationen, hvor man bliver nødt til at finde ud af andre løsninger".

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg opfordrer forældre til at tage snakken om episoder og undgå at skriftliggøre det. Ofte har forældre kun barnets version.

Forældreorganisationen opfordrer derfor til, at man ringer til Forældrerådgivningen, hvis ens barn kommer hjem og fortæller om magtanvendelse i skolen.

"Det er voldsomt at høre om, at ens barn er blevet taget hårdt fat i, og barnet ikke fortæller, hvordan det er sket. Det er naturligt, at man som forælder reagerer og vil have det afklaret. Det er vigtigt at få talt om det. Og det er vigtigt at få talt med lederen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ