Når de mindste elever kommer til den første musiktime er det med en stor nysgerrighed, sagde formand for Musiklærerforeningen og musiklærer i snart 20 år Karen Johansen i radioprogrammet Kulturen på P1 midt i september. 

"De har en kæmpeglæde med musik. De vil bare gerne synge og spille det bedste, de har lært. Det skal de i musiklokalet. Der er det vigtigt, at de møder en musiklærer, der både er engageret og kvalificeret til at møde dem i lokalet. Med det mener jeg, at når man er engageret har man lysten, når man er kvalificeret, så har man uddannelse. Det har man for de fleste læreres vedkommende fra læreruddannelsen".

Sådan fik Bornholm uddannede musiklærere 

Uddannelsen halter

Men musikfaget på læreruddannelsen er skåret ned. Tidligere kunne man tage det som hovedfag, det kan man ikke længere, og det betyder, at de nye musiklærere kan få en hård start.

"Hvis du ikke lærer det håndværk, som skal kvalificere dig til at undervise, så er det svært. Vi kan godt kritisere læreruddannelsen. Det sker i rigt mål, men vi må også se på, hvad gør vi med de nye lærere, der kommer ud i skolen", siger Karen Johansen.

"Der er det bare vigtigt at passe på dem med den uddannelse, de nu har. Der er det vigtigt for skolelederen at sige, jeg ansætter dig ikke til 14, eller 16 eller 18 lektioner musikundervisning oven i alt det andet, som en musiklærer skal med musik til dimissionsfester og morgensang. Man må simpelthen få en god og rolig start på at være lærer. Man skal gerne være det i mange år".

Mads J. Pagsberg er bassist og underviser kommende lærere. Han opfordrer nye musiklærere til at gøre det så let for sig selv som muligt.

"Er man musiklærer, skal man gøre det let for sig selv og sjovt for sig selv. Så bliver det let og sjovt for børnene. Sæt niveauet ned. Find ud af, hvad der virker. Hvad er karakteristisk for et eller andet nummer, man skal spille med dem. Og så få de karakteristika frem", siger han.

Karen Johansen er enig. Nogle musiklærere kæmper med at mestre instrumenter, fortæller hun.

"Der er mange digitale portaler, man kan bruge. Men man kan også sætte barren ned og undervise efter, hvad man kan. Det handler om at keep it simple. Man må genbruge det, man kan. 1.,2. og 3 klasse kan sagtens synge de samme sange, og 4., 5., 6 klasse kan sagtens synge de samme sange. Har man lavet et sammenspilsnummer, så kan man genbruge det. Det er vigtigt, at man står på den faglighed, man nu engang har", siger hun.

Bachelor: Der er et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem musiklærere og pædagoger

Musik virker i mange fag

Hun mener, at faget et godt fag til tværfagligt samarbejde.

"Musik fletter sig ind i rigtig mange andre fag, hvis man tør at samarbejde.  Historie og musik, dansk og musik og engelsk og musik. Det fletter sig ind i det hele. Musik er et unikt fag, det er jo det eneste rigtig fællesskabende fag. Det er nødvendigt at have en samtidighed, når man har musik. Vi antager, at børnene kan synge på samme tid, danse på samme tid og være stille på samme tid", siger hun og fortæller, at Musiklærerforeningen arbejder for at politikerne skruer op for antallet af timer, som de studerende har, når de læser til musiklærer, og at foreningen arbejder for at skabe netværk blandt musiklærerne, allerede inden de rammer skolerne. 

"Musiklærerforeningen tager ud og besøger de studerende. De får sangbøger, materialer og navne og telefonnumre på os. På den måde inviterer vi dem ind i det her netværk, så de kan spørge om alt de vil", siger hun.

Hør hele snakken om musikundervisning i folkeskolen ved at klikke på linket herunder. Indslaget findes cirka 1 time 15 minutter inde i udsendelsen.