Skolepolitik (Christiansborg)
6   18

Minister: ’Sammen om skolen’ skal gøre op med folkeskolen som politisk kampplads

Der var brug for en ny måde at drive folkeskolen på som samfund, og den har vi fundet nu, lyder det fra undervisningsministeren. Allerede før den første aftale er på plads i partnerskabet 'Sammen om skolen', ser Pernille Rosenkrantz-Theil store perspektiver for resten af efteråret.

Partnerskabet 'Sammen om skolen' blev først officielt nedsat sidst i maj - samme dag, som den endelige redegørelse af folkeskolereformen slog fast med syvtommersøm, at skolereformen har slået fejl.

Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) havde længe inden gået med planerne om at indføre en ny måde at lave skolepolitik.

Sådan lyder det nu fra ministeren i et interview med folkeskolen.dk på et tidspunkt, hvor siger hun selv siger, at de igangværende forhandlinger om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem formentlig er "længere end midtvejs".

Her fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil, at det nedsatte partnerskab var det oplagte næste skridt efter, at lærerne sidste år igen for første gang i syv år fik en arbejdstidsaftale.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når det lykkedes at få en af grundpillerne på plads og fik et samarbejde op at stå igen, så syntes jeg, at tiden var inde til, at vi tog det næste skridt. Nemlig at få kigget på, hvordan man driver folkeskolen som samfund", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I tilbageblik på begivenhederne omkring vedtagelsen af skolereformen i 2013 er det tydeligt, at "man ikke kan sidde og beslutte i et forhandlingsrum på Christiansborg og så komme ud og sige 'det er sådan her, at det skal være'", mener ministeren.

"Det skal være noget, man gør i fællesskab med hinanden, hvor man forankrer både forståelsen, og hvad er det for nogle problemer, man står med hos hinanden, så både lærere, elever, forældre og det politisk niveau i fællesskab med hinanden kan drøfte,hvad er det for problemer, vi står med i skolen, og hvad der skal skal til for at løse dem", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Planerne blev dog udsat noget på grund af coronapandemien, understreger hun.

Skal også kigge på Fælles Mål og fagrækken

Forhandlingerne om en erstatning for de nationale test træder i dag ind i sin fjerde uge.

Udover forhandlinger om nye test, forhandler politikerne her også om elevplanerne, uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) og kvalitetsrapporterne, fordi hvert af alle elementerne giver problemer i skolen.

"Og derfor har vi taget de fire temaer op", siger ministeren og løfter sløret for de kommende temaer, som parterne i 'Sammen om skolen' og partierne i forligskredsen skal tage op i løbet af efteråret:

"Vi skal have taget fat på Fælles Mål og de digitale platforme, som har været noget af det, man fra lærersiden har været meget optagede af. På min tur rundt med Anders Bondo (daværende formand for DLF, red.) i alle lærerkredse var noget af det, der stod tydeligst tilbage, at de digitale platforme nogen steder simpelthen er kommet til at gribe for meget ind i den måde, man planlægger undervisningen på, og det går ikke", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og uddyber:

"Det hele er jo hængt op på Fælles Mål, de steder hvor platformene bliver meget dikterende for planlægningen af undervisningen. Det skal vi have gjort noget ved, så det bliver næste emne, som vi skal have drøftet. Og så har vi fra regeringen lagt op til med vores nye udspil, at vi også skal drøfte fagrækken i folkeskolen, fordi folkeskolen er blevet for teoretisk".

Ro om skolen er en selvstændig pointe

Allerede før der foreligger den første aftale efter etableringen af sektorpartnerskabet, er Pernille Rosenkrantz-Theil ikke i tvivl om, at samarbejdet er en succes.

"Nu ender det her med at være første gang, at vi gør noget i 'Sammen om skolen', og det er faktisk en selvstændig pointe. For jeg vil så utrolig gerne have, at der kommer ro omkring folkeskolen. Det har været en politisk kampplads de sidste 10-15-20 år, og det fortjener folkeskolen ikke", siger ministeren og tilføjer:

"Vi har alle sammen vores børn gående i folkeskolen, og det vil sige, at vi skal alle sammen kunne se os i det, folkeskolen laver. Den mest solide vej til det er, at vi har et fast samarbejdsforum, som vi har nu med 'Sammen om skolen'".

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere offentlig meldt ud, at de nuværende politiske forhandlinger om en afløser for de omdiskuterede nationale test tager udgangspunkt i det fællesforslag, som Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL kom med i maj.

Sidste fredag var de tre parter inviteret med helt ind til forhandlingsbordet.

"Vi havde et langt forhandlingsmøde, hvor parterne deltog direkte inde ved forhandlingsbordet. Som man har kunnet læse, så har mine kollegaer taget imod det på præcist samme måde som mig. Det flytter rigtigt meget konkret ved, hvad der bliver løsningerne", siger hun med henvisning til, at undervisningsordførerne fra de Konservative og Radikale overfor altinget.dk har rost samarbejdet til skyerne.

"Vi har faktisk politisk - bredt set - justeret vores positioner på baggrund af mødet i sidste uge. Det havde man ikke oplevet for tre år siden. Det er helt vildt", lød det blandt andet fra Mai Mercado (K).

"Jeg vil tro, at vi er mere end midtvejs nu"

Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at hun ikke ønsker at komme nærmere ind på de igangværende forhandlinger udover en ultrakort status: "Jeg vil tro, at vi er længere end midtvejs nu".

Til gengæld vil hun gerne sætte ord på sine overordnede forventninger til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem:

"Der skal være tillid til vores evalueringssystem. Det kan lyde banalt, men det er der ikke, når vi taler om de nationale test. Det har pletvist været for usikkert på individniveau, som gør, at man ikke har kunnet regne med resultaterne", lyder det fra ministeren, som tilføjer:

"Lærerne har været stærkt utilfredse med, at man ikke har kunnet anvende dem pædagogisk i undervisningen, og der er kommet for meget teaching to the test. Det vil sige, at målsætningen er at få et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, der netop er tillid til".

Ønsker stadig at afprøve flidskarakterer

Op til forhandlingerne meldte ministeren ud, at hun ville tage et forsøg med til forhandlingerne om at afprøve en helt ny karakterform.

Hun vil belønne eleverne for deres arbejdsindsats, og derfor har hun foreslået et forsøg, hvor eleverne skal have en flidskarakter for deres indsats i hvert af deres fag.

Forslaget har mødt stor kritik, men det har ikke fået hende på andre tanker, fortæller hun.

Har du stadig et ønske om at lave et forsøg med flidskarakterer?

"Ja. Mange har spurgt, hvorfor vi har 'Sammen om skolen'. Det er præcist for sådan noget som det her. Jeg har noget, jeg gerne vil teste af, og så har vi så en drøftelse om det i partnerskabet", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

"For her kommer partier og parter med nogle ting, som de gerne vil have prøvet af, og så tager vi den drøftelse derinde. Det er hele ideen med 'Sammen om skolen', at vi hver især har noget, vi gerne vil, og så skal vi sætte os ned i fællesskab og for at finde en tegning, som vi alle sammen kan se os selv i".

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil giver det mulighed for at afdækket nogle af de ting, "vi ved alt for lidt om som samfund".

"Vi har et samfund, der helt entydigt fokuserer på det faglige standpunkt og ved meget lidt om, hvad det betyder for eleverne, hvis vi ændrer fokus. Andre lande har jo et helt andet fokus med deres karaktergivning, end vi har. Men vi ved meget lidt, hvad det har af konsekvenser for eleverne, og det er jo lidt mærkeligt at have noget uafdækket, når vores naboland Norge gør det på en helt anderledes måde", siger hun og tilføjer:

"Hele diskussionen om karakterpres har vi meget lidt viden om, hvad det betyder, hvad vi giver karakterer for. Det er lidt specielt, og så kommer der forskellige med bud på, hvad det kunne være relevant, at vi får mere viden om, så vi ikke bare diskuterer på baggrund af synsninger, men begynder at diskutere på baggrund af faktuel viden om, hvad det er for nogle positive og negative konsekvenser tingene har".

Mangler også viden om karakterfrihed

Har det så ændret dine tanker, at du har taget forslaget med ind i 'Sammen om skolen' og fået input?

"Ikke i forhold til hvad jeg gerne vil. Vi vil jo forskellige ting, og jeg har hele tiden godt vidst. Det har ikke været nogen hemmelighed for parterne, at jeg var meget optaget af elevernes arbejdsindsats, og så er der nogen, der er optaget af noget andet", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

"SF har blandt andet tidligere fået lavet forsøg om karakterfrihed, og på den måde er der forskellige holdninger til, hvad man mener vil være det gode".

Her mener ministeren, at partnerskabets rolle skal være at være et fællesforum, hvor man kan diskutere, "hvad der er roser, og hvad der er tidsler - hvor der mangler viden, og hvor der er solid viden".

"Og et af de steder, hvor der bare åbenlyst mangler viden, er, at der ikke findes præcis viden om, hvad det betyder for eleverne, hvis man skifter fokus for, hvad man giver eleverne karakterer for. Og så er der andre ting, vi heller ikke har viden om. Vi har for eksempel ikke viden om det med karakterfrihed", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

"Alle kan bringe ind til bordet, hvad de gerne vil. Det betyder ikke, at man nødvendigvis får det, men selvfølgelig kan man bringe ting ind til bordet, og så må vi tage en armlægning om den samlede pakke".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
505 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.046 andre er allerede tilmeldt