Blog
1   17

Kan en studerende deltage i skole-hjem-samarbejdet?

Abonner på nyt om Praktiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

”Erfaringer og viden om skole-hjem-samarbejde er en central del af lærerarbejdet. Denne del af lærerarbejdet bliver ofte en overset eller glemt del af praktikken, måske fordi dele af den kan være svært tilgængelig.”

Cirka sådan sluttede jeg mit sidste blogindlæg fra maj, og jeg lovede at samle handsken op ved en anden lejlighed. Nu er et nyt skoleår i gang, de nye studerende snart på vej ud på vores skoler og atter rettes praktiklærernes og koordinatorernes øjne mod alt det, de studerende gerne skulle få med sig fra deres vigtige praktik. Forhåbentlig kan vi flytte vort fokus lidt fra Corona og virtuel undervisning og hen på, hvad de studerende skal LÆRE i praktikken i stedet for, hvad de skal LAVE i praktikken, som nok har været det, der har fyldt.

Skole-hjemsamarbejde

Når jeg nu påstår, at dele af skole-hjem-samarbejdet kan være svært tilgængeligt, mener jeg bl.a., at samarbejde med forældrene i nogle tilfælde skal organiseres i god tid, og forældre og elever skal orienteres om, hvornår studerende deltager og indtager en aktiv rolle i samarbejdet. Visse dele af samarbejdet kan være for følsomme både for forældre og eleven at invitere de studerende ind i, hvilket naturligvis skal respekteres. Andre dele af samarbejdet med forældre kan etableres ved blot at få de rette ideer, og studerende kan umiddelbart forberede og/eller varetage dette.

Selvom de studerende umiddelbart ikke kan være med i ALT, kan de måske alligevel godt. På et andet plan, naturligvis. Her vil jeg gerne slå et slag til at de studerende arbejder med på sidelinjen og gerne som cases.

Artiklen fortsætter under banneret

Mit lille bud på en skabelon/huskeliste til de studerendes deltagelse i skole-hjem-samarbejdet ser sådan ud

Præsentation: De studerende præsenterer sig skriftligt inden praktikkens start. Uddyber emner og planer og deres håb for praktikken.

Skriftlig info: Når praktikken er i gang tager de studerende naturligt del i at udarbejde ugeplaner, forældrebreve og anden skriftlig info fra skolen.

Samtaler: Forældre skal naturligvis informeres forud for at de studerende deltager i en samtale og eleven skal selvsagt have givet tilsagn. Er det ikke muligt, at den studerende kan/må være med under selve samtalen, kan en konkret samtale bruges i case-form efterfølgende. I de fleste tilfælde kan den studerende være med i forberedelse af samtalen

Henvendelser fra forældre: Det giver god mening at lade de studerende kigge med i alle forældrehenvendelser. Brug henvendelserne som udgangspunkt i at lade de studerende formulere mulige svar, og lad disse svar være udgangspunkt for en vejledning. Man kan jo sagtens bruge ”gamle” henvendelser, der egner sig til formålet.

Henvendelser til forældre: Det bør altid overvejes om de studerende skal henvende sig alene. Efter min allerbedste overbevisning, bør de studerende ikke henvende sig på egen hånd med en problematik om en elev, men altid stå som medunderskriver sammen med klasse/kontaktlærer

Forældremøder: De studerende deltager i forældremøder og optimalt står de for et punkt på dagsordenen.

Listen kan helt sikkert fortsættes, så lad dette være en invitation til at bruge kommentarsporet! Hvordan gør I på din skole?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
227 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt