Blog
1   6

Sprog og venskaber

Abonner på nyt om Migration og skoleliv i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad fortæller migrantbørn om deres liv i Danmark?

I Gros blogindlæg ovenfor fortalte hun om, at to af de temaer, der går igen, når vi interviewer migrantbørn, er følelsen af manglende sikkerhed og betydningen af at indgå i transnationale netværk. 

To andre vigtige temaer er 'venskab' og 'sprog'.

Artiklen fortsætter under banneret

Venner

Ikke overraskende er kammerater og venner helt afgørende for børnenes oplevelse af trivsel og af at høre til.  De fleste migrantbørn fortæller, at de møder venner i skolen, og mange fortæller også, at de møder venner til sport og andre fritidsaktiviteter. Men mange nyankomne migrantbørn fortæller om, hvor svært det er at få venner i Danmark og især “danske” venner. Flere fortæller, at man skal kunne dansk for at få danske venner.  Men migrantbørnene fortæller også om, at de indgår i kammeratskabsgrupper med andre migrantbørn, der har samme baggrund eller modersmål som dem. Sådanne venskaber giver en følelse af tilhørsforhold og sikkerhed og af at blive forstået, og de kan bidrage til integrationsprocessen, hvis ikke disse grupper bliver ekskluderet af majoritetssamfundet. Der er ingen grund til kun at fokusere på, at migrantbørn skal have ”danske” venner.

Sprog

Nogle migrantbørn fortæller at de ikke må tale deres modersmål i skolen. Som de siger: “det er en dansk skole”. Denne praksis kan dog fraviges: Hvis de har samme sprog som en nyankommen elev, får de lov til og opmuntres til at tale modersmålet som tolk og støtte for den nyankomne - men kun indtil hun eller han har lært dansk.  Rigtig mange af migrantbørnene sætter pris på skolens danskundervisning. De siger, at dét at kunne dansk er afgørende for at få venner, uddannelse og arbejde. Men mange bekymrede for, at de ikke bliver gode nok til dansk, og nogle fortæller, at de ser det som deres eget ansvar at blive gode til dansk, og ingen fortæller om, at deres sprog anvendes som ressource i undervisningen – ud over at de kan være tolke i en kort periode for nyankomne børn. For alle migrantbørn, og specielt de børn, der ikke lærer dansk hurtigt nok, kan det store fokus på, at dansk skal erstatte modersmålet, blive en barriere for integration og deltagelse. En anden vej kunne være en additiv sprogpædagogik, hvor migrantbørnenes arbejde med det nye sprog og den nye viden knyttes sammen med deres sproglige og kulturelle erfaringer.

Webinar

I kan høre mere om vores undersøgelser og om disse fire temaer på vores webinar Migration og skoleliv – hvad er udfordringerne? tirsdag d. 21. september kl. 14-15. Tilmeld dig her her. Det er selvfølgelig gratis.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
929 andre er allerede tilmeldt