Matematiklærer Jesper Albinus' kærligheds-folde-ud-skilt. Klik videre for at se gaven.

Pak matematikken ind – og ud igen

"Learning by fucking up" har været et tema i Jesper Albinus’ undervisning, fordi man lærer meget af at fejle, og fordi så mange elever ikke tør at fejle. Så det må de lære at blive bedre til, fortalte han på en matematikkonference i Aarhus.

Publiceret
Den store flotte matematikgave, som Jesper Albinus havde med
Jesper Albinus pakker matematikken ud

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En kæmpe gave i gavepapir og med sløjfe af pink tyl bliver rullet ind i salen på Helnan Marselis Hotel i Aarhus, hvor konferencen "Matematik - kald det kærlighed" finder sted. Det er en matematikgave og emnet er undersøgende matematik og matematiske guldgruber fra hverdagen. Via Center for Undervisningsmidler er arrangør.

"Man kan have brug for at pakke matematikken ind for at gøre det sjovere, og der er også matematik i, hvor meget tyl, man skal bruge til sådan en gave. 10 meter er faktisk ikke nok", fortæller Jesper Albinus, der er matematiklærer i Gentofte og blandt andet underviser 10.-klasse- elever.

Flere elever deltager, når matematikopgaven er undersøgende

Han går i gang med at pakke op og hiver bolde, cykelhjelm og skateboard op - der er nemlig matematik i det hele.

"Man kan vælge emnet 'forsikring og midaldrende mænd'", siger han med skateboard og cykelhjelm i hænderne.

"Og der er mange opgavemuligheder i en bold. Fag som dansk og engelsk kan altid vise en spændende film, men fortæl mig, om I kender en spændende matematikfilm. Hvis I gør, så lad os straks dele".

Hvornår har du sidst talt om åndsfrihed med dine lærerkolleger?

Han fortæller, at han har haft flere store elever liggende på gulvet for at beregne på Duplo-tog.

"Ifølge mine beregninger skal der bruges så og så mange skinner, hører man dem sige, og så ligger de lange elever dér på gulvet og glemmer tiden - og glemmer at de arbejder med matematik. Der er utrolig meget god matematik i legetøj", siger Jesper Albinus og hiver et farvestrålende plastic-vandgevær op af pakken.

"Man kan måle hastigheder, flyve med papirflyvere, gå amok i papkopper, der kan stables på forskellig vis, og man kan skyde 10'er-venner".

Dyrk fejlene

Inden pakken kom ind, havde professor på Aalborg Universitet Lene Tanggaard, der er cand. psych. og rektor på Designskolen, talt om, hvordan vi lærer bedst.

Fremtrædende skoleforskere vil aflæringsficere lærernes sprog

"Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære men i stedet er optaget af indholdet. For læring handler altid om noget. Vi bliver nødt til at tale om indhold, når vi taler læring", sagde hun og fortalte, hvor meget hun selv havde lært hjemme i køkkenet som barn - helt uden at vide, at hun lærte noget. Hun knyttede an til sin bog om læringsglemsel.

Bachelorer: Undersøgende matematik klæder eleverne på til erhvervsuddannelserne

Jesper Albinus går videre med de mange indgange til matematikken. Lad eleverne bygge deres drømmehus, kom med faglige benspænd, gør noget uventet. Inden oplægget delte han røde og blå plastic-ark ud til alle deltagerne. Alle hans powerpoints er ulæselige, fordi der er bogstaver og tal skrevet oven i hinanden, men hvis man ser igennem det røde ark, kan man læse noget og ser man igennem det blå ark, kan man læse noget andet.

"Jeg dyrker at fejle, fordi vi lærer af vores fejl. Jeg roser fejl, og vi taler om dem. Fordi det er så skræmmende, hvor mange elever der ikke tør at fejle. Fejl er ok. Jeg beder dem om at trække et spillekort og inden de trækker et, skal de fortælle, hvad de tror, de trækker. Så siger én måske spar 10 og trækker ruder 7. Det er jo en kæmpe fejl".

"Vi har elever i en klasse, der kan finde kvadratroden af hvad som helst og nogle, der ikke tør at sige noget. Vi kan ikke tvinge eleverne til at arbejde med matematik, så nogle gange må vi gå nogle omveje", siger Jesper Albinus og haler et folde-ud-papskilt ud.

"Matematik er en hadegave, hvis den ikke er pakket ind i kærlighed", står der.

Så det er opfordringen.