Blog
0   7

Jeg ved ikke det

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er ikke kun udtaleforskelle, der adskiller dialekterne på Lolland og Falster fra dialekterne i resten af landet. Også syntaksen, altså den rækkefølge de forskellige led har i sætninger, er anderledes her.

Hul i hovedet: Illustration af Gert Ejton til Lises Bostrups bog "Med ja-hatten på", Forlaget Bostrup 2019

Det danske sprog har en ret fast ordstilling, og ordstillingen viser relationen mellem ordene.

I sætningen Sheriffen skød tyven er det tyven, der dør, men i sætningen Tyven skød sheriffen, er det sheriffen, der måtte lade livet.

Sætningen Jeg kommer ikke i morgen er en hovedsætning, men ordstillingen i fordi jeg ikke kommer i morgen viser, at der er tale om en ledning. Ikke kommer mellem subjekt og verbal i ledsætninger, det gør det ikke i hovedsætninger.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi er så vant til den faste ordstilling, at den føles logisk og naturlig.

Ulogisk ordstilling på rigsdansk, logisk ordstilling på Lolland-Falster

På rigsdansk findes der en interessant undtagelser for den faste rækkefølge.

Hvis vi tager sætningen:

Jeg kender ikke Anne Madsen

har vi rækkefølgen subjekt, verbum, adverbium og objekt, men hvis vi i stedet for objektet Anne Madsen bruger det pronominale objekt hende, ændres rækkefølgen til:

Jeg kender hende ikke.

Hovsa! Det direkte objekt hoppede hen foran adverbialet.

Hvis vi så ændrer verbet kender til en kombination af to ord, så hopper objektet tilbage på sin sædvanlige plads:

Jeg vil ikke kende hende.

På Lolland og Falster holder man den faste rækkefølge af leddene:

Jeg kender ikke Anne Madsen.

Jeg kender ikke hende.

Jeg vil ikke kende hende.

På samme måde svarer det rigsdanske:

Jeg ved det ikke.

Jeg har ikke vidst det før.

Til

Jeg ved ikke det.

Jeg har ikke vidst det før.

Systematikken er størst på Lolland og Falster, men normeringen af rigsmålet støtter placeringen af de lette led længere fremme i sætningen, og den ganske konsekvente syntaks har fået stemplet dialekt og er ovenikøbet udsat for en hvis grad af latterliggørelse. En af mine bekendte fortalte mig engang, at han mente, at studerende, der talte lollandsk, blev diskrimineret på universitetet. Hvis en person til en eksamen sagde Jeg ved det ikke, var det ikke så godt, men hvis en fyr fra Nakskov sagde Jeg ved ikke det, så blev han opfattet som en tumpet bonderøv, der havde totalt hul i hovedet.

Historien er givetvis overdrevet, men de sydlige dialekter er bestemt ikke noget, der er populært nord for Guldborgsund.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.595 andre er allerede tilmeldt