Debat

Kommunevalgets vigtigste tema

Så skal vi til det igen. Kommunevalget til november. Debatten om skolerne begynder. Vi stiller kandidaterne de samme spørgsmål som for 4 år siden, 8 år siden, 12 år siden osv.. Vil I give os mere tid til forberedelse? Hvorfor er rengøringen på skolen så dårlig? Hvad vil I gøre for elever med særlige behov? Ja. Vi kender alle sammen de rituelle spørgsmål, og ligeså godt de rituelle svar.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Men hvad med at vi spurgte byrådskandidaterne om noget helt andet. Her er nogle nye spørgsmål, som man kan stille en byrådskandidat i stedet for de gamle nedslidte spørgsmål. 

Spørgsmål 1:

"Hvad synes du om de friskoleforsøg, som kører i Holbæk og Esbjerg" ?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Forventet svar på spørgsmål:

"Jo, det lyder da spændende" 

Spørgsmål 2:

"Er det noget du vil arbejde for også kommer til at ske i vores kommune"? 

Forventet svar på spørgsmål:

"hmm, tja, nu må vi lige afvente og se erfaringerne fra de to kommuner" 

Spørgsmål 3:

"hvis det viser sig, at de opnår gode resultater i Holbæk og Esbjerg, vil du og dit parti så arbejde for lignende friskoleordninger i vores kommune"? 

Forventet svar på spørgsmål:

"Ja, så er det helt klart noget vi vil se på" 

Spørgsmål 4:

"Synes du generelt at kommunerne er gode til at drive et skolevæsen"? 

Forventet svar:

"Vi kunne helt sikkert gøre det bedre" 

Det bedste der kan ske for folkeskolen er, at den bliver helt adskilt fra kommunerne. Det er nu vi har chancen for at løfte den debat, og vi kan bruge friskoleforsøgene i Holbæk og Esbjerg som løftestang. Facts er bare, at kommunerne er virkelig dårlige til at drive skole. Hvorfor gør de det så? Det er vel i bund og grund mest af historiske årsager, og så er det vel også den kommunale institution, som giver kommunerne mest legitimitet, og den legitimitet er de ikke glade for at give fra sig på landets 98 rådhuse. Der er absolut intet fagligt eller saligt argument for, at kommunerne skal styre og forvalte folkeskolen. Tværtimod. 

Når nu staten overfører penge til folkeskolen, så skal de penge først forbi kommunerne og Kommunernes Landsforening. Når de så har aflønnet embedsværket, Netkompany (dem der har fået en lille halv milliard kr. for Aula), politikerne, udvalgsformændene, forvaltningerne, Skolecheferne osv. osv. osv. osv. så kommer de penge, der er tilbage, ud i skolerne.

Tænk engang hvis alle penge gik direkte fra staten til skolerne med samme. Så ville der være overskud til netop bedre forberelse, bedre rengøring og elever med særlige behov. Som bonus får vi også nogle ledelser, som er mere tilgængelige, fordi de slipper for at rende til alle mulige åndeløse møder på rådhuset. Møder som I virkeligheden også bare er til for at holde kunstig liv i den kommunale administration.

Jeg kan vitterlig ikke komme i tanke om ét eneste rationelt argument for, hvorfor kommunerne skal drive folkeskolen. Til gengæld kan jeg skrive en bog om, hvorfor skole og kommune bør skilles ad. Hjælp mig gerne med at finde det ene argument. 

Jeg håber I vil konfronterer jeres politikere med denne vinkel på debatten om folkeskolen.