Corona
7   39

Ny frihed: Kommuner på stribe gør skoledagen kortere

Landet over giver kommunerne deres skoler lov til at droppe elevplaner og gøre skoledagene kortere ved at konvertere understøttende undervisning til tolærer-ordninger. Det skaber bekymring i KL, der ikke håber, at den nye frihed gøres permanent.

Folkeskoleelever over hele landet ser ud til i dette skoleår til at nyde godt af kortere skoledage, end de forventede, da de startede i skole efter sommerferien.

Kommune efter kommune har gennem de seneste uger nemlig besluttet at lade deres folkeskoler nyde godt af den ekstraordinære frihed, som var en væsentlig del af en bred politisk aftale i kølvandet på corona-krisen fra før sommerferien.

Det viser en stikprøve, som folkeskolen.dk har foretaget blandt 10 forskellige kommuner.

KOMMUNER SÆTTER SKOLERNE FRI

Det er ikke kun landets største kommune, København, der - som tidligere omtalt på folkeskolen.dk - har besluttet at uddelegere de nye frihedsgrader til folkeskolerne i kølvandet på corona-nedlukningerne. En stikprøve, som folkeskolen.dk har foretaget blandt 10 øvrige og vilkårligt udvalgte kommuner, viser, at samtlige kommuner går samme vej og giver deres skoler friere tøjler til at organisere skoledagen i dette skoleår. Det gælder:

* Aarhus
* Greve
* Køge
* Aalborg
* Randers
* Slagelse
* Odense
* Herlev
* Rebild
* Frederikshavn

I alle 10 kommuner har skolepolitikerne besluttet at lade skolerne udnytte de nye muligheder for at droppe elevplanerne, se bort fra kravet om lærernes undervisningskompetence og gøre skoledagen kortere ved at konvertere understøttende undervisning til flere tolærer-ordninger.

Artiklen fortsætter under banneret

Kortere skoledage i Herlev

Det gælder fx i Herlev Kommune, hvor den socialdemokratiske borgmester hedder Thomas Gyldal Petersen og er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg.

Herlev har som en af ganske få kommuner hidtil holdt fast i skoledagens længde - men ikke længere, oplyser næstformanden i kommunens børne- og uddannelsesudvalg, Marco Damgaard (S).

"Vi har behandlet sagen, og vi har lagt friheden ud til skolerne. Vi har ellers holdt fast i de lidt længere skoledage, men da den her beslutning kom på bagkant af corona, så lagde vi det ud til skolerne. Vores tre folkeskoler har valgt at udnytte det her med at omlægge understøttende undervisning til tolærer-timer, og de har valgt at gøre det på den samme måde, så skoledagens længde er ens - uanset om man går på den ene eller anden skole", siger Marco Damgaard - der i øvrigt er skoleleder på Tingbjerg Skole i København.

Også en stikprøve foretaget af Skolelederforeningen viser, at de nye frihedsgrader i vidt omfang udnyttes på landets folkeskoler - selv om aftalen kom så sent, at skoleåret allerede var planlagt de fleste steder.

Ud af 18 skoleledere svarer de 17, at de allerede benytter de nye frihedsgrader eller har planer om det. Især den øgede mulighed for at etablere flere to-voksenordninger er populær hos skolelederne, fremgår det af Skolelederforeningens stikprøve.

"Vi gør skoledagen kortere"

I Køge Kommune har politikerne ligeledes besluttet at uddelegere friheden til skolerne.

Det glæder skolelederen på Hastrupskolen, Thomas Kielgast. Han fortæller, at skolen var sent ude med planlægningen af skoleåret, men det viste sig at være en fordel, fordi de kunne nå at gøre brug af de nye muligheder i planlægningen.

"Det betyder vildt meget. Vi har alle været ærgerlige over corona, men vi må sige, at vi aldrig tidligere har klart os så godt i nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Vi har fået ro på under corona. Vi har haft kortere skoledag og fået primære voksne omkring børnene. Det har givet rigtig meget", siger han og fortæller, at man derfor har valgt at fortsætte et anderledes skema dette skoleår.

"Vi gør skoledagen kortere, og så neddrosler vi forventningerne i de fag, der ikke er dansk, historie og matematik, så der bliver plads til specielle indsatser i de enkelte klasser. Det bliver på bekostning af nogle fag, men i år kan vi gøre det uden at skulle indberette, hvor mange timer, vi giver", siger Thomas Kielgast.

Også på Mølleskolen i Ry i Skanderborg Kommune, hvor Kristian Toft er skoleleder, har man valgt en kortere skoleuge. Det har man godt nok gjort i flere år, fordi man har konverteret understøttende undervisning til en ugentlig projektdag.

Men indtil i år har det krævet ansøgninger om dispensation.

"Nu kan vi gøre det uden bureaukrati, fordi vi ikke skal søge om det", siger Kristian Toft.

KL: "Underlig timing"

I Kommunernes Landsforening (KL) har man ikke overblik over, hvordan kommunerne og skolerne bruger den øgede frihed.

Men kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole Peter Pannula Toft lægger ikke skjul på, at der i KL kan være bekymring for, at frihedsgraderne betyder, at nogle skoler forkorter skoledagen.

 "Spørgsmålet er, om timingen er så god? Vi kommer lige ud af år to, hvor eleverne ikke har været så meget i skole og har savnet deres kammerater. Er svaret så, at vi skal gøre skoledagen kortere? Har de ikke brug for at være i skolen for at lære noget og se deres kammerater? Timingen er underlig, men det er en lokal beslutning. Det er lokalt, man kender elevernes behov", siger kontorchef Peter Pannula Toft.

KL bifalder til gengæld muligheden for at skrotte elevplaner og kvalitetsrapporter, mens man peger på, at aftalen kom så tæt på sommerferien, at skolerne har svært ved at bruge muligheden for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have kompetencedækning i de fag, som de underviser i.

Permanent eller ej

I Skolelederforeningen håber næstformand Dorte Andreas, at nogle af frihedsgraderne - der kun gælder i indeværende skoleår - kan fastholdes.

Dermed er hun på linje med formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der ligeledes har argumenteret varmt for, at frihedsgraderne både skal udvides yderligere - og gøres permanente.

Men det synspunkt falder ikke i god jord i KL hos kontorchef Peter Pannula Toft:

"Det er lidt ærgerligt, at man snakker om at permanentgøre det. Nu har undervisningsministeren etableret forummet 'Sammen om Skolen'. Det er det rigtige at gøre. Lad os få talt om, hvad der er de store udfordringer, og hvilken skole, vi ønsker at have, og så må man se, om der skal justeres i den ramme, vi har. Lige nu tager man beslutning omkring formen, men ikke indholdet", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ