Bachelorprojekt Matematik
0   55

Bachelor: Struktureret elevsamarbejde kan styrke faglig og social inklusion

Systematisk fokus på klassekammeraters samarbejde i makkerpar giver eleverne noget at være sammen om. Elever, som ikke tidligere havde fundet hinanden, kan indgå i et sociofagligt samarbejde, skriver Jakob Wibe.

En række internationale studier har vist, at der er et stort potentiale i at arbejde systematik med at støtte klassekammeraters samarbejde.

Trods potentialet er der i dansk sammenhæng ikke nogen udbredt tradition for at bruge systematisk klassekammerathjælp i matematik i grundskolen, skriver Jakob Marius Wibe i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

På uddannelsen bliver der i PL-faget, pædagogik og lærerfaglighed næsten udelukkende fokuseret på inklusion, trivsel og pædagogik. I matematik bliver der undervist i stilladsering, differentiering, faglig inklusion og hvordan læreren kan facilitere en inkluderende klassesamtale.

Men et element, som belyses i ringe grad, er, hvordan vi kombinerer social og faglig inklusion på en og samme tid.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har behov for et nyt inklusionsbegreb: sociofaglig inklusion", citerer han ph.d. Maria Christina Secher Schmidt.

I et forsknings- og udviklingsprojekt ved Københavns Professionshøjskole har man undersøgt, hvordan Systematiseret Klassekammerathjælp i Matematikundervisningen, forkortet: SYKL, kan udfoldes i skolen. 

Jakob Wibe har været studentermedhjælper i projektet og har sideløbende udviklet og gennemført et SYKL-forløb på en folkeskole i en 4. klasse.

I projektet undersøger han på, hvilke måder SYKL er med til at udvikle en fagdidaktisk begrundet samarbejdsform, hvor elever har mulighed for en øget sociofaglig elevdeltagelse. 

Hjælperen og den hjulpne

SYKL er en struktureret samarbejdstilgang, der lægger op til at elever skal lære af og med hinanden. Eleverne skal desuden lære at give hinanden feedback.

SYKL systematiserer klassekammerathjælpen ved at inddele eleverne i makkerpar. I hvert par er eleverne på skift enten i rollen som hjælperen eller den hjulpne.

SYKL i matematik er ikke en læseplan eller en arbejdsmetode, men en fagdidaktik. Systematiseringen af samarbejdet sker på flere plan, først og fremmest i parsammensætningen.

Matematiklæreren deler eleverne op i tre grupper efter faglig formåen: de højtflyvende (25 procent), midtergruppen (50 procent) og de lavtflyvende (25 procent).

Derefter fordeler læreren midtergruppen i makkerpar med en fra de to andre grupper med den intention, at eleverne inddeles, så de kan få glæde af deres zone for nærmeste udvikling i forhold til, at eleverne kan hjælpe hinanden uden at være på præcist samme niveau.

Elever har forskellige forcer i matematik, for eksempel er nogle særligt gode til algebra, andre til problembehandling, og andre igen til geometri.

Parrene fastholdes over fem undervisningsgange. Læreren skal udvikle metaundervisningen, så det gøres tydeligt for eleverne, hvordan samarbejdet og dialogen kan bruges i deres opgaveløsning. Metaundervisningen er et vedvarende element i SYKL, der løbende skal bruges, så eleverne gradvist dygtiggøres i rollerne som hjælper og hjulpne, skriver Jakob Wibe.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Hjælpekort 

I SYKL indgår der også hjælpekort. Der er to typer: stilladskort og matemaTips. Stilladskort er de samme til al undervisning.

Det er hjælpekort til elevernes samtale. De indeholder blandt andet påmindelser om, at den hjulpne skal tænke højt, eller at hjælperen skal opmuntre sin makker. Kortenes funktioner er at sikre et stillads omkring elevernes samtale.

MatemaTips er kort, der er udviklet af læreren til hver undervisningsgang. MatemaTips har tips og vejledning til de opgaver, eleverne arbejder med. Derfor skal læreren i sin forberedelse til SYKL-undervisning gennemgå materialet og vurdere, hvilke udfordringer og spørgsmål eleverne eventuelt vil have og på forhånd give svar i matemaTips-kortene, skriver han.

MatemaTips er ikke tænkt som en facitliste, men svar på klassiske spørgsmål som for eksempel regning med brøker og omregning af måleenheder.

MatemaTips kan på denne måde nedbringe mængden af spørgsmål og give læreren tid til fordybelse med eleverne. SYKL kræver, at læreren forbereder sit undervisningsmateriale fagdidaktisk, både metaundervisning og opgaveplanlægningen.

Sociofaglig elevdeltagelse

Der en tendens til, at inklusion opdeles i to segmenter: social inklusion og faglig inklusion, skriver Jakob Wibe.

Der er et behov for et nyt inklusionsbegreb: sociofaglig inklusion, citerer han ph.d. Maria Christina Secher Schmidt. Ved at læreren har blik for den sociofaglige inklusion i undervisningen, skabes der flere deltagelsesmuligheder for elever.

"Hvis intentionen er, at flere skal inkluderes i elevfællesskabet, skal der arbejdes med, at eleverne har noget at være sammen om - ikke kun socialt og ikke kun fagligt, men netop sociofagligt", siger Schmidt.

Læringsforsker Knud Illeris skrev i en kronik til Politiken i 1999, at vi bør undersøge "en øget forståelse af, at læring samtidig er en social proces, der foregår i et samspil med andre, enten gennem direkte kommunikation eller vi andre medier". At læring foregår i sociale processer, er ikke nyt, skriver Jakob Wibe.

Helle Alrø brugte i 1999 termen "learning by talking". Denne term er et udtryk for, at læring ikke udelukkende sker i det enkelte individ, men også i den sociale proces der foregår i en samtale. At kunne formulere sig er en vigtig del af læringsprocessen. Det er ikke samtalen i sig selv, der er det centrale, men måden samtalen føres på.

Jakob Wibe har i forbindelse med projektet foretaget fem elevinterviews. Han har interviewet eleverne i de par, som de indgik i under SYKL.

Eleverne giver udtryk for, at de fastsatte roller har hjulpet dem i samarbejdet om de matematiske opgaver, skriver han.

"SYKL giver mulighed for, at elever, som ikke tidligere havde fundet hinanden, kan indgå i et sociofagligt samarbejde. I interviews med elever fandt jeg tegn på, at det sociofaglige samarbejde i matematik har betydning for elevernes leg i frikvarteret og/eller deres tilgang til samarbejde i andre fag". 

Jakob Wibe oplevede i sit tilrettelagte SYKL-forløb, at der er mange variabler i det sociofaglige samarbejde, fordi sociofaglighed og sociofagligt samarbejde ikke er en udbredt praksis i folkeskolen, kræver det, "at læreren kan trække på viden om både fagfaglighed og relationskompetencer på en og samme tid", skriver han.

"Til trods for, at jeg har et indgående kendskab til SYKL, var jeg dybt afhængig af klasselærerens kendskab til klassens faglighed og sociale dynamik".

"At arbejde sociofagligt kræver ikke bare viden om begrebet i sig selv, men stiller også krav til lærerens viden om selve klassen, hvor der arbejdes sociofagligt. De forskellige variabler i det sociofaglige samarbejde set i sammenhæng med kravet om lærerens kendskab til klassen, antyder at SYKL i højere grad henvender sig til den erfarne matematiklærer", konkluderer han i sit projekt.

"De mange gode takter i SYKL er ikke uden bump. Hvis en elev tabes i SYKL, falder makkeren automatisk fra, og det kræver en opmærksomhed fremadrettet. Ligeledes omkring opstarten i SYKL-lektion, som har betydning for succesgraden af den resterende lektion. SYKL's afhængighed af makkerpar betyder, at læreren skal være omstillingsparat, hvis en elev er syg.

Hvis læreren tager ejerskab over SYKL og kan trække på sin erfaring og viden om henholdsvis det fagfaglige og relationelle, viser forløbelig forskning og dette bachelorprojekt, at SYKL har potentiale i spændet mellem at kombinere faglighed med sociale kundskaber hos eleverne".

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.244 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.395 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
453 andre er allerede tilmeldt