At lærerne planlægger, underviser og evaluerer sammen er et af de bærende principper i co-teaching, som Aalborg Kommune vil satse på.

Aalborg om satsning på co-teaching: Vi har allerede lærere med specialpædagogiske kompetencer

Politikerne i Aalborg vil indføre co-teaching i indskolingen, men hvor finder man 50 nye lærere med specialpædagogiske kompetencer, som co-teaching kræver? Vi har dem allerede, lyder det fra både skolechef og lærerkreds. Ellers er de parate til at gå på kompromis.

Publiceret

Co-teaching

Co-teaching er en samarbejdsmetode, hvor medarbejdere medforskellige pædagogiske og didaktiske kompetencer inden forspecial- og almenpædagogikken planlægger, afvikler og evaluererundervisningen og elevernes læring og trivsel i et ligeværdigtsamarbejde.

Co-teaching opererer samtidig med seks former for undervisning,som kan anvendes i varierende grad:

  1. Stationsundervisning
  2. Parallelundervisning
  3. Alternativ undervisning
  4. Fællesundervisning
  5. En underviser, en observerer
  6. En underviser, en assisterer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den endelige beslutning er ikke taget endnu, men et enigt skoleudvalg i Aalborg Kommune står bag et forslag om at investere 92 millioner i flere lærere, så der kan indføres co-teaching i nogle af timerne i 1. til 3. klasser.

Flere lærere: Aalborg investerer massivt i co-teaching i de små klasser

Co-teaching defineres blandt andet ved, at en lærer fra almenundervisningen underviser sammen med en lærer eller pædagog med specialpædagogiske kompetencer. Ideen er, at almenlæreren primært står for undervisningens faglige indhold, mens kollegaen med specialpædagogiske kompetencer i højere grad fokuserer på strukturer, anerkendelse og gruppedynamik. Men hvordan skaffer man 50 nye lærere med specialpædagogiske kompetencer i en kommune, hvor der er et øget behov for specialundervisning?

"Udfordringen er ikke at finde ledige lærere, men at skolerne skaber de rigtige konstellationer. Alle skoler har trivselslærere og inklusionsvejledere, og de kan indgå i co-teaching", siger skolechef Mads Jørgensen, som også peger på, at 38 af kommunens 52 skoler har specialklasser.

"Så der er masser af specialpædagogisk viden at trække på", siger han.

Vigtigt at begge undervisere har en lærerbaggrund

Skolechefen har en fortid som skoleleder, og når han tænker tilbage på sine 50 lærere, kan han få øje på flere med specialpædagogiske kompetencer.

"Vi har over 2.000 lærere i Aalborg Kommune, og mange har eftervidereuddannet sig og har kompetencer i specialpædagogik. Det er ikke den del, som bekymrer mig. Det afgørende er, at vi får lavet det rigtige set up og de rigtige konstellationer på skolerne. Det er vigtigt for os, at begge undervisere har en baggrund som lærere. Det kan så fint være en almenlærer og en speciallærer, men det afgørende er, at lærerne planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen, for det får dem til at reflektere over undervisningen. Den videndeling gør den enkelte lærer bedre, og dermed bliver undervisningen også bedre", siger Mads Jørgensen.

Amerikansk ekspert: Co-teaching skal bruges varieret og med omtanke

Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening, ser ikke for sig, at skolerne i Aalborg vil støvsuge Nordjylland for speciallærere.

"Det er ikke meningen, at skolerne skal slå en masse stillinger op, hvor de søger lærere med specialpædagogiske erfaringer til co-teaching. Det er nuværende ansatte, som skal indgå i indsatsen, og så slår man stillinger op derudover. Lærerne til co-teaching er allerede på skolerne, så det handler om at få peget de rigtige ud til opgaven", siger lærerformanden

Skolerne skal finde lærere med de rigtige evner til opgaven

Karsten Lynge Simonsen ser helst, at skolerne får lærere med specialpædagogisk erfaringer ind i co-teaching. Det næstbedste vil være lærere med gode fagdidaktikker.

"Nogle lærere har særlige specialpædagogiske erfaringer, men det kan også være lærere med særlige faglige kompetencer, for eksempel to matematiklærere, som sammen får co-teaching til at fungere. Det handler om at finde folk med de rigtige evner", siger kredsformanden og peger på, at det stadig vil være principperne fra co-teaching, som skal bære det.

"Her er der krav om, at man planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen, og der er principper for, hvordan man organiserer undervisningen", siger han og fremhæver, at der er flere fordele ved co-teaching.

Inklusion og co-teaching kræver et nyt syn på eleverne

"Lærerne får mere tid til den enkelte elev, fordi de kan undervise i mindre grupper. Det giver differentieringsmuligheder. Der vil også ske en kollegial opkvalificering. Når lærerne arbejder tæt sammen i klasserummet, lærer de af hinanden, og de kommer til at tale fagdidaktik og pædagogik, når de planlægger og evaluerer undervisningen sammen. Det gør de også i dag, men det bliver meget mere systematiseret", siger Karsten Lynge Simonsen.

Skoleledere og lærere skal lære principperne at kende

Selv om forslaget ikke er endeligt vedtaget, er skoleforvaltningen begyndt at planlægge fremtiden med øget co-teaching i indskolingen.

"Det er 100 procent et politisk forslag, som bygger på forskning om, at co-teaching har en positiv effekt på eleverne. Samtidig har politikerne under corona-perioden oplevet, at det skaber ro og trivsel, når en elevgruppe har faste voksne gennem dagen, så eleverne kan blive delt op i mindre grupper", fortæller skolechef Mads Jørgensen.

Planen er, at skolelederne i Aalborg skal uddannes i co-teaching efter nytår, så de bliver klædt på til at lave de rigtige set-up på deres skoler.

"Jeg kan godt garantere, at vores 52 skoleledere er glade for at få flere resurser til at gøre det bedre for eleverne. Jeg tror heller ikke, at vi finder lærere, som ikke gerne vil have en makker, for i dag er det ikke en soloopgave at være lærer. Det er et teamwork", siger skolechef Mads Jørgensen. 

Bachelorer: Co-teaching kan støtte inklusion af elever med særlige behov

Også lærerne skal have udviklet deres kompetencer, inden de skal i gang med co-teaching efter sommerferien.

"Jeg tænker ikke, at det bliver et løft på 20 timer, men et par eftermiddages undervisning vil give en forståelse af principperne i co-teaching".

Skoleudvalget forventer at kunne inkludere flere elever

Som mange andre kommuner har Aalborg stigende efterspørgsel efter specialundervisning. Den nordjyske kommune forventer en tilgang på 54 elever fra skoleåret 2022/2023, så der til den tid vil være visiteret 1.130 elever til et specialundervisningstilbud.

Med investeringen i blandt andet co-teaching forventer skoleudvalget, at der med årene vil kunne inkluderes flere elever i almenundervisningen. Den forhåbning deler Karsten Lynge Simonsen.

Med nye Delta-klasser vil Aalborg lave sin egen udgave af Nest

"Det vil stadig være behov for specialpædagogiske tilbud, men jeg er ret sikker på, at elever med særlige udfordringer får bedre støtte, når der er to lærere i almenklassen. Jeg kan ikke give en garanti, men i Aarhus har de gode erfaringer med opnormering af underviserne i Nest-klasserne, og det har vi også med vores tilsvarende Delta-klasser i Aalborg. Det bygger vi videre på", siger lærerformanden.

Powered by Labrador CMS