Blog
0   10

Den blå septemberhimmel har en naturvidenskabelig forklaring

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Okay… tænker man måske. Når man synger om septembers blå himmel, så er det måske blot versefødder og metaforer, der giver en poetisk septemberhimmel. Men nej, himlen er mere blå i september. Septembers klare blå himmel er ikke kun et synsbedrag. Lyset er mere blåt, og himlen er mere septemberklar, når solen står lavere og lavere på himlen. Varmen forsvinder og kulden kommer med tør luft fra nord. Når solen står lavt, og luften er tør og uden vanddampe i atmosfæren, så opleves himlen som særlig septemberblå. Det er den naturvidenskabelige forklaring.

Den blå septemberhimmel har en naturvidenskabelig forklaring. Men..... sangen er jo andet og mere end en beskrivelse af lysindfald og vanddampe. Sensommerbeskrivelsen holder endnu.

”De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste. Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste.”

Sådan står der i Alex Garffs sensommersang: ”Septembers himmel er så blå.” Æblehøsten har været spændende i år. Forårets smukke æbleblomster nåede ikke alle at blive bestøvet på kvalificeret vis. Ifølge min bedste havekonsulent Søren Ryge, så var det så koldt, at bierne på en eller anden måske blev slackere i bestøvningsdisciplinen. Alle de små grifler i blomsterne fik så ikke ordentlig bestøvning, og derfor kan der være alt for mange, alt for små og ukurante æbler i år.

Mine æbletræer har masser af æbler, men de er små, meget små og en anelse forkrøblede, men enkelte velvoksne er der, og de smager rimeligt æblesundt. Det er nu, æblerne falder ned. De løsnes ganske let fra træets trætte kviste, og så må fuglene glæde sig gennem senssommerens nedfaldne overskud.

Artiklen fortsætter under banneret

Nogle æblesorter klarer sig bedre end andre. Discovery, et smukt rødt æble, det har det fint. Så er der også Rød Aroma (små, små) og et navnløst, men ganske udmærket æbletræ. Æbler har mange gode navne: Guldborg og Rød Gråsten (der jo er en ”gravensten, der smager af bækken ved min faders gård og mulden i hans ager”, som Ludvig Holstein skrev i ”Det lysner over agres felt” i 1915). Der er også Elstar, Cox Orange, Holsteiner Cox, Skovfogedæble (det er altid fine, men små i år), Pigeon (og de skal gemmes til jul) og så er der naturligvis yndlingsæblet over alle Ingrid Marie.

Septembersangen er fyldt med efterår og Alex Garff skriver med brug af hele høstpaletten:

”Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rigt er årets sidste flor: oktobers offergave.”

Der er ofte forskel på poesi og praksis. Også når det gælder georginerne. Mine gror på ingen måde ”spraglet”, de er små, ydmyge og efter vinterens hårde kuldegrader er det åbenbart kun de røde georginer, der har klaret sig. Så må man glæde sig over de røde rønnebær, de orange havtorn (som Garff ikke skriver om, han skrev teksten i Søhøjlandet, hvor der er en udpræget mangel på havtorn), der er sorte hyldebær og blå, mørkeblå slåen i Danmarks største slåenkrat ved Tornby Klitplantage.

Man må glæde sig, når sommeren forlænges ind i september. Det giver dage med bonus-sommer.

”Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage.”

Det er Otto Mortensen, der har skrevet melodien til ”Septembers himmel”. Han skrev også til Thøger Larsens ”Du danske sommer, jeg elsker dig” og Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender”. Han har givet teksterne en selvfølgelighed, når de synges som fællessang. Otto Mortensen (1907 – 1986, - og begravet på Almen Kirkegaard i Aalborg) blev engang spurgt, hvordan han kunne skrive så gode melodier. Svaret lød lige så simpelt som arbejdsprocessen: ”De kommer bare af sig selv”. Så let. Så let.

”Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide……” det er indledningen til sange. Og ja, septembers himmel er blå. Æblerne løsnes let, georginerne står der mere eller mindre spraglede, rønnebærrene er sure igen i år og der er endnu nogle uger, hvor man kan synge om septembers himmel.  

P.S Okay… tænker man måske. Når man synger om septembers blå himmel, så er det måske blot versefødder og metaforer, der giver en poetisk septemberhimmel. Men nej, himlen er mere blå i september. Septembers klare blå himmel er ikke kun et synsbedrag. Lyset er mere blåt, og himlen er mere septemberklar, når solen står lavere og lavere på himlen. Varmen forsvinder og kulden kommer med tør luft fra nord. Når solen står lavt, og luften er tør og uden vanddampe i atmosfæren, så opleves himlen som særlig septemberblå. Det er den naturvidenskabelige forklaring.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.596 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
461 andre er allerede tilmeldt