Bachelorprojekt Dansk
0   20

Bachelorer: Erhvervsskoler motiverer læsesvage elever

Når unge med læsevanskeligheder starter på en erhvervsuddannelse, møder de et danskfag, der er praksisnært og tilrettelagt efter deres kommende erhverv. Det øger lysten til læsning, siger Laila Svennum og Søren Rom Aaen.

Aldrig i vores historie har kravene til læsning været større, skriver Laila Svennum og Søren Rom Aaen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nord. 

Læsning er et grundlæggende krav for at kunne deltage i samfundet uanset uddannelse, job og bopæl. Læsekompetencer er grundlaget for at kunne deltage aktivt i samfundet med sammensætningen af ord og billeder, der skal læses og afkodes. 

I deres projekt har de undersøgt, hvordan man arbejder med læsning på en erhvervsskole, hvor de var i deres 4. års praktik:

"Hvorledes kan danskfaget på erhvervsskolerne bidrage til at fremme elevernes metakognition og selvregulering, og hvordan kan læsning og læsestrategier anvendes som aktive redskaber i denne proces", spørger de i deres problemformulering.

Artiklen fortsætter under banneret

Et anderledes danskfag på erhvervsskolerne

En rapport fra Nationalt Videnscenter for læsning i 2017 viser, at elever med svage læseforudsætninger har en tendens til at vælge erhvervsuddannelserne, og at de der har mulighed for at forbedre deres læsekompetencer signifikant.

Laila Svennum og Søren Aaen underviste på grundforløb 1 og 2 på en uddannelse, hvor en stor del af eleverne havde læsevanskeligheder.

De to skriver, at på erhvervsskolerne er det et krav, at danskfaget skal være erhvervsrettet og, at undervisningen skal være praksisnær og helhedsorienteret.

"Det har stor indvirkning på indholdet i danskundervisningen og stiller krav til underviserens evne til at skabe variation og synlig læring. Dansk skal være meningsskabende for eleverne - det skal give mening i forhold til det kommende erhverv…", skriver de.

Gennem interviews med elever og en lærer, når de frem til, at de unge her oplever motivation for læsning på en anden måde på erhvervsskolen end i grundskolen.

"At lige meget hvilken uddannelsesinstitution de kommer fra og hvilket niveau, de har, så kan jeg bare se, at det, de kommer fra, hvor læsning måske var noget meget abstrakt, til det bliver meget praksisnært og relaterbart, - det betyder, at selv den dårlige læser kan udvikle sig som læser og blive bedre, fordi det lige pludselig giver mening for personen," fortæller en erhvervsskolelærer i interviewet.

Laila Svennum og Søren Aaen skriver, at den tidligere manglende læselyst og læseudvikling kan have at gøre med, "…. at læsning i folkeskolen bygger på hermeneutisk læsning. Det vil sige skønlitteratur i form af blandt andet digte, romaner og noveller, hvilket for svage læsere kan synes både vanskeligt tilgængeligt og meget abstrakt. Det giver ikke mening for dem, og eleverne kan have svært ved at se formålet med at skulle læse og analysere en ældre tekst. Der mangler praksisnærhed, og målet med læsningen bliver mere diffust. Dermed stiger risikoen for, at motivationen for at læse daler". 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Selvregulering, metakognition og faglig stolthed

Selvregulering og de metakognitive kompetencer har afgørende betydning for udbyttet af undervisningen, skriver de.

"Jo mere en elev kan regulere impulsstyrede reaktioner og være vedholdende, selvom det er anstrengende, kedeligt eller møjsommeligt, i jo højere grad vil eleven opnå bedre resultater i forhold til læring og drage større udbytte af undervisningen".

På erhvervsuddannelserne bruges i høj grad faglig læsning til at opnå viden i forhold til det erhverv, eleven er i gang med at lære, og Laila Svennum og Søren Aaen oplevede i deres interviews af eleverne med læsevanskeligheder, at de fik øjnene op for at bruge deres digitale hjælpemidler, fordi det var afgørende for dem at kunne omsætte deres viden fra læsningen til praksis.

En elev udtaler i et interview fra projektet:

"Det er nemmere at skubbe mod noget, man gerne vil - det give klart mere motivation til at lære og arbejde med ting, som måske også er lidt svært for en".

"Dette udsagn giver et fortrinligt eksempel på, hvordan elevernes ønske om at opnå bedre kompetencer og større viden direkte påvirker motivationen. Eleven oplever modstand i emnet, men har en ambition om at forbedre sine kundskaber og aktiverer derigennem vidensmotivationen. Vi får en klar fornemmelse for, hvad der er på spil for eleven, som læser for at få viden og dermed udvikle sine kompetencer inden for sit fag. Det viser vedholdenhed og selvregulering, at eleven tager ansvar og arbejder målrettet trods udfordringer", skriver Laila Svennum og Søren Aaen.

Erhvervsskoler har stort fokus på faglig stolthed, skriver de, og faget er den motivationsfremmende faktor.

"Vi kan sige, at ønsket om en uddannelse og den faglige stolthed kompenserer for de faglige udfordringer," skriver de.

Når eleven bruger læsning på en erhvervsuddannelse, bliver det et redskab til at opnå færdigheder og viden inden for et fag. Læsningen bliver dermed en katalysator, som er med til at give eleven en ny identitet:

"En fagidentitet med faglig stolthed og tilhørsforhold. Den faglige stolthed bidrager til den personlige udvikling. Dansk trækkes ind i det fagfaglige og får et erhvervsmæssigt islæt og omvendt. Dansk bliver et redskab til at få en uddannelse. Det bliver erhvervet, der bliver drivkraften for eleven. Det er så underviserens opgave at skabe den fornødne transfer i den praksisnære og meningsskabende undervisning," skriver Laila Svennum og Søren Aaen.

Mere praksisnær undervisning i læsning folkeskolen?

Den positive udvikling, som de to lærerstuderende ser hos elever med læsevanskeligheder, når de kommer på en erhvervsuddannelse, mener de, at folkeskolen og andre uddannelser kan lære af.

At elever med læsevanskeligheder mangler motivation for læsning i folkeskolen, kan ifølge Laila Svennum og Søren Rom Aaen have flere årsager.

På grund af alder og manglende modenhed kan de mangle den nødvendige selvregulering og derfor ikke få den nødvendige læsetræning og læringsudbytte.

Men de siger, at man i folkeskolen skal skabe indsatser for elever med læsevanskeligheder, der bygger på læsefaglighed i fagene og gerne tværfagligt, så man gennem mere praksisorienterede fag kan anspore eleverne. 

Læs om projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.598 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.397 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
505 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.522 andre er allerede tilmeldt