"Hvordan får vi flere faglærte i fremtiden, der kan opfylde behovet for en grønnere omstilling".

Sådan lød overskriften på en workshop på Lønmodtagernes Topmøde i tirsdags. Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen sad i panelet, og han greb lejligheden til at understrege vigtigheden af den praksisfaglige dimension.

"Skolen er blevet for akademiseret, for smal fagligt. Vi har brug for det kreative, det musiske og det anvendelsesorienterede, og det er forsvundet mere og mere de seneste 10-15 år. I takt med, at vi tester ensidigt i læsning og matematik, bliver fagligheden alene sporet derhen både for elever og lærere. Det skal vi have gjort noget ved. Vi har et brændende ønske om at give vores elever en langt bredere faglig horisont og bredere udfordringer. Og det gælder alle elever", siger Gordon Ørskov Madsen.

Minister og DLF er enige: Folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk

Akademiseringen er den ene årsag til, at praksisfagligheden skal stå højt på dagsordenen lige nu. Den anden er ønsket om at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

"Det er også en samfundsdagsorden lige nu. Men jeg mener, at grunden til, at der er for få, der søger ind, netop skal findes i, at skolen er blevet for smal og for boglig. Det kan vi gøre noget ved, ved at give flere resurser til vejledning og ved at vise eleverne, at der også findes en anden vej end den rent boglige".

Han mener, at begge dagsordner skal køre samtidig.

"Det her må ikke kun handle om, at vi skal have flere ind på de praktiske uddannelser. Det handler nemlig også om, at alle elever skal udfordres i forhold til det praktiske, det kreative og det musiske".

Døren er åben lige nu

På topmødet sad lærernes formand i panelet sammen med næstformanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation Kaja Nielsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund, og han fortæller, at der var bred enighed om, at det en vigtig dagsorden.

Og så er det også en prioriteret dagsorden for regeringen.

"Døren er åben lige nu. Statsministeren sagde på topmødet, at skolen er blevet for boglig, og at der er for mange mål. Jeg er meget enig. Det er et prioriteret område hele vejen rundt, og det er også grunden til, at vi lægger ekstra tryk på lige nu. Jeg talte om, at vi har brug for en masterplan. En udviklingsplan, som indeholder en række af de områder, jeg har ridset op, og hvor vi indgår i et tæt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, skolerne, virksomhederne og kommunerne".

Både de praktisk-musisk fag og en dimension i alle fag

Den langsigtede plan skal blandt andet indeholde en styrkelse af de praktisk-musiske fag.

"Vi skal både have styrket de praktisk-musiske fag, så de får mere plads og tid. Der er ting, der skal bygges op, værkstederne fx, så undervisningen kan blomstre, og en styrkelse af uddannelserne i de praktisk-musiske fag er også vigtig. Dem, der skal trække de faglige miljøer, har vanskelige vilkår, fordi skolerne har været nødt til at have så stort fokus på det boglige. Det skal vi have gjort noget ved".

Det er ikke enten styrkelse af de praktisk-musiske fag eller af dimensionen i alle fag. Det er både og, mener han.

"Det praksisfaglige skal ind i alle fag - på forskellige måde alt efter fagenes kultur og didaktik. Samtidig skal vi have styrket de praktisk-musiske fag. Statsministeren sagde, at skolen har for mange mål. Det, det betyder er jo, at i stedet for mange konkrete mål, så skal skolen skal være mere formålsstyret".

Og det står bestemt ikke i modsætning til høj faglighed, understreger han.

"Vi skal i gang med at kigge på, hvordan vi gør fagene mere aktive, hvordan vi går fra, at læreren skal opfylde en masse delmål, til at lærerne får plads til at gøre fagene mere levende og praksisorienterede. Det er på ingen måde på bekostning af, at de skal lære at læse. Det er en bagvendt tanke. For mange elever vil få stor hjælp fx til at læse ved at få en mere motiverende og alsidig undervisning med større indlevelse og forståelse".