Blog
7   72

Minoriteternes racisme

Abonner på nyt om Virkelighedens Vestby i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Racismen blandt elever med tosproget baggrund kan være meget tydelig, og den kommer desværre fra hjemmet.

Forleden dag havde jeg en trist oplevelse. En af mine 1. klasses piger havde inviteret hele pigegruppen til børnefødselsdag. Det fyldte naturligvis meget blandt eleverne, men efterhånden som dagen skred frem, begyndte jeg at blive lidt nervøs. Dagen efter fødselsdagen blev min mistanke desværre bekræftet. Det viste sig, som jeg havde frygtet, at det kun var pigerne fra fødselarens egen etniske gruppe, der hjemmefra havde fået lov at tage med. 

Ovenstående oplevelse er desværre ikke en enlig svale. Mine år på Gellerupparkens distriksskole har lært mig, at racismen trives i bedste velgående, også blandt familier med minoritetsbaggrund. Selvfølgelig er familier og børn forskellige, og selvfølgelig kan klassehierakier afvige fra det forventede, men jeg har efterhånden set nok til at kunne postulere et  mønster. De racistiske skældsord sidder løst, og der er en tendens til, at børnene grupperer sig efter etnicitet. I Gellerups interne hieraki er arabere øverst, dernæst kurdere, og nederst er somalierne. Helt galt går det, hvis grønlændere eller østeuropæere bliver blandet ind i mikset, for de falder helt nedenom rangordenen. 

Sådan noget finder børn naturligvis ikke selv på. Jeg har hørt børn sige "min mor siger, jeg ikke må lege med somaliere." Jeg har siddet til forældresamtaler, hvor forældrene direkte har bedt mig sørge for, at deres barn ikke er sammen med arabere. Jeg har til større forældresammenkomster set, hvordan forældrene kun sætter sig ved siden af dem, de deler udseende og sprog med. 

Folkeskolelovens §1, stk 3 lyder "Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Dermed er loven heldigvis i fuld overensstemmelse med min egen moral, der tydeligt taler imod den opdeling. Men hvordan modarbejder jeg den tendens i praksis? Hvordan kæmper jeg mod hjemmets værdier, hvad enten de værdier er tydeligt udtalte eller ligger som en usagt bagtæppe? Forældrene kender naturligvis godt skolens holdning, men hvordan bliver det omsat til handling? Hvordan siger jeg, så skånsomt som muligt, at på dette område er mine, skolens og samfundets værdier bedre end dine? 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg ved det ikke endnu, men jeg bliver ved med at lede efter svaret. For en pigefødselsdag i 1. klasse skal være et inkluderende fællesskab! 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
918 andre er allerede tilmeldt