Kun halvdelen af de inviterede har taget imod vaccinen mod corona i Vollsmose. På landsbasis har 80 procent taget imod vaccinen.

Vollsmoses skole corona-lukkes fra onsdag morgen

Vollsmose Sogn i Odense og dermed Odinskolen lukker nu på grund af højt corona-smittetal. De seneste syv dage er over 100 borgere i sognet konstateret smittet, og derfor indtræder den automatiske lukning. Især bliver mange unge testet positive for corona.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sognet er med sine godt 10.000 indbyggere det hidtil største, som er lukket ned her efter sommerferien, hvor smittetallene er steget, skriver Politiken i dag. Saltum Skole i Nordjylland lukkede ned fra i dag.

En forklaring på det høje smittetal er, at kun en lav andel af beboerne i Vollsmose har taget imod indbydelsen til vaccine. Ifølge avisen er det på landsplan næsten 80 procent af de inviterede, der er færdigvaccineret, mens det i Vollsmose kun er omkring 50 procent.

Sundhedsminister: Stadig nødvendigt med automatiske skolenedlukninger 

Odenses borgmester har løbende opfordret borgerne til at lade sig teste, men det er endnu ikke lykkedes at få vaccinationsprocenten højere op. To af tre beboere i Vollsmose har anden etnisk baggrund end dansk.

Odinskolen, SFO'er, klubtilbud og UngOdense er lukket fra onsdag morgen.

Odinskolen er netop åbnet her efter sommerferien efter sammenlægning af Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen.

Læs mere

Om nedlukningen på Odense Kommunes hjemmeside

Powered by Labrador CMS