Debat

Find børn med læsevanskeligheder, før de starter i skole.

1. klasser er for sent.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man taler nu om en ny lov, der skal finde børn med ordblindhed i 1. klasse.

Imidlertid er der rigtig mange tegn på mulig ordblindhed, som man kan spotte før skolestart.

Jeg husker en undersøgelse, som en nu afdød kollega lavede for år tilbage, hvor hun som talepædagog arbejdede med førskolebørn med sproglige problemer. Hun opsøgte så disse børn i 3. klasse og kunne se, at mange af disse børn nu havde læseproblemer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der kan således meget vel være sproglige risiko-tegn som fonologiske vanskeligheder, ikke aldersvarende sprog samt grammatiske vanskeligeheder allerede i førskolealderen.

Disse børn vil talepædagogen forhåbentlig have kontakt til og undervise - ikke kun vejlede forældre.

Et relevant spørgsmål til forældrene vil være om de har haft/ har sproglige problemer samt læsevanskeligheder, da disse vanskeligeheder jo kan være arvelige.

Tidlig indsats - bedre fremtid. Det har været nærmest en revolution at finde og behandle børn med hørenedsættelse tidligt.

Jeg tror på, at man skal finde og arbejde med førskolebørn, der viser tegn på mulig ordblindhed, før de starter i skole.

Jeg tror på en meneskelig og økonomisk gevinst.

Birgitte Franck

'Pensioneret audiologopæd.