"Klassen skal rumme analfabeter fra Afghanistans små landsbyer, akademikerbarnet fra Teheran med gode skolekundskaber, helt nyankomne elever, der skal lære at sige 'hej, jeg hedder', elever der har været har længere tid og gradvist skal indsluses i fagene i almenklasserne samt elever, der skal klargøres til fuld indslusning på 7., 8. eller 9. årgang".

Sådan lyder det i en henvendelse til Københavns skolepolitikere fra lærer Monica Edelmann, der er koordinator for modtageklasserne på Bavnehøj Skole.

Hun peger på, at Københavns modtageklasser i dag er spredt ud på for mange folkeskoler - især i udskolingen. Det gør det svært at opbygge et højt fagligt niveau og levere den kvalitet i undervisningen, som de nyankomne elever har behov for, påpeger Monica Edelmann.

Færre modtageklasser

Hun oplyser også, at der i dette skoleår er blevet reduceret i antallet af de såkaldte M3-klasser (udskoling, red.).

"Således er der kun en klasse på Amager, to i Sydhavnen og to på Nørrebro. Det er for småt og for sårbart", konstaterer hun - og opfordrer derfor Børne- og Ungdomsforvaltningen i København til at etablere en ny struktur, hvor flere modtageklasser fremover samles på færre skoler.

Det kan samtidig være med til at sikre, at modtageklasserne placeres på skoler, der i forvejen har en stor udskolings-afdeling med mange almenklasser, så det sikres, at eleverne integreres bedst muligt, når de skal videre fra modtageklasserne, mener hun.

"Antallet af modtageklasser er konjunkturfølsomt, og det skal en ny model tage højde for. Jeg mener, at vi skal samle mange modtageklasser ét sted - men der skal også være mange almenklasser", siger Monica Edelmann.

Det vil samtidig forbedre den såkaldte buddy-ordning, hvor én nyankommen elev 'parres' med to 'buddies' fra en almenklasse, påpeger hun.

"Man skal jo finde de rigtige elever og se på interessefællesskab og den slags - og det kræver, at der er noget materiale at tage af".

Borgmester er enig

Og af et svar til hende fra Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) fremgår det, at han er helt enig i hendes betragtninger.

"Du har derfor helt ret i, at modtageklasserne er spredt på for mange folkeskoler, og at en samling af klasserne på færre skoler derfor vil være hensigtsmæssig. At modtageklasserne i øjeblikket er spredt på mange skoler, skyldes først og fremmest, at behovet for modtageklassepladser har været svingende over en årrække. Det har derfor været vanskeligt at vurdere, hvor mange pladser, der reelt har været brug for, og der har været behov for løbende tilpasning", lyder det fra borgmesteren i svaret.

Han oplyser, at forvaltningen nu har påbegyndt en analyse af, hvordan klasserne kan samles bedst muligt ud fra både kapacitetsmæssige og faglige hensyn. En arbejdsgruppe, der netop nu sidder med sagen, har derfor fået tilsendt Monica Edelmanns synspunkter, så disse også kan indgå i overvejelserne.

I Rudersdal indretter de sig efter de nyankomne elever 

Ud fra en ren fagfaglig vurdering vil Monica Edelmann "i den bedste af alle verdener" placere alle fem modtageklasser i udskolingen på den samme skole.

"Men så kan der selvfølgelig også være nogle andre hensyn, som også skal indgå i overvejelserne".

Hun påpeger også, at en ny struktur nok må indebære, at modtageklasser for de mindre elever stadig må placeres på flere skoler i byen.

"Jeg synes ikke, at man kan bede om, at små børn skal transporteres langt hver morgen. Men jeg synes ikke, det er det store problem med de store børn. Og hvis man så får et meget bedre skoletilbud med højere kvalitet, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge for mit barn", siger Monica Edelmann.

DSA-lærer: "Jeg bryder mig ikke om en skole, hvor børn kan dumpe"