Folkeskolereform
3   21

Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget

SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.

SF anklages nu for at lægge op til et brud på folkeskoleforliget med meldingen om, at partiet kun vil stemme for regeringens finanslov, hvis den også indeholder en skoleaftale med kortere skoledage og lavere klasseloft.

Og det er ganske vist også helt inden for skiven at tilføre penge til folkeskolen i en finanslov - men hvis man samtidig begynder at ændre på indholdet i folkeskoleloven, skal det foregå i forligskredsen bag folkeskolereformen, understreger Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under banneret

Både hun og Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, slår derfor fast, at det vil være et brud på folkeskoleforliget, hvis SF aftaler kortere skoledage og lavere klasselofter sammen med en mindre gruppe partier bag regeringens kommende finanslov.

FAKTA: SF's FORSLAG

SF kræver, at finanslovspartierne forpligter sig til at indgå en aftale for folkeskolen, der giver skolerne større frihed og sænker klasseloftet:

  • Aftalen skal give mulighed for kortere skoledage og lavere klassekvotienter.
  • Aftalen skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge skoledagen på den måde, der giver bedst mening på den enkelte skole
  • Aftalen skal give mere plads til børn, der ikke er stærke bogligt - eksempelvis gennem styrkelse af de praktiske fag eller udbredelse af mesterlæreordningen i folkeskolen.

Konkret foreslår SF, at der på denne finanslov afsættes finansiering til at sænke klasseloftet til 24 elever, mens skoledagen forkortes med én time for alle klassetrin.

SF foreslår desuden, at der afsættes 400 mio. kr. årligt i fem år til at forbedre indeklimaet i folkeskolen.

Kilde: SF.dk

"SF må finde ud af, om de vil være en del af forligskredsen, eller om de vil gå ud af den. Selvfølgelig kan man tilføre penge til folkeskolen i en finanslovsforhandling. Men man kan naturligvis ikke røre ved indholdet", siger Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk.

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen deler Ellen Trane Nørbys vurdering af, at skoledagens længde er bundet af folkeskoleforliget og derfor ikke kan ændres i en rød finanslov.

"Der er ikke så meget at rafle om. Hvis de vil træde ud af forliget for at kunne lave en finanslov, så må de jo gøre det - men det ændrer jo ikke ved tingenes tilstand. Og det forventer jeg da, at en regering vil respektere", siger han og tilføjer:

"Hvis SF får sin vilje, så kommer regeringen jo også til at bryde skoleforliget. Og det tror jeg ikke, de har nogen interesse i."

"Det skal være en lokal beslutning"

Venstre mener, at beslutningskompetencen om skoledagens længde i højere grad skal ud på den enkelte skole. Dog ikke i forhold til det totale timetal.

"Der er vi af den opfattelse, at der skal være en fast ramme. Men i hele diskussionen om konvertering af understøttende undervisning, der mener vi, det skal besluttes lokalt og ikke på Christiansborg", siger Ellen Trane Nørby, der dog ikke regner med at få anledning til at debattere forslaget med SF i finanslovsforhandlingerne:

"Den socialdemokratiske regering har valgt at føre blokpolitik alle årene omkring finansloven, hvor vi ikke er blevet inviteret til forhandlinger. Så vi kommer næppe til at sidde og diskutere det med SF i forhandlingerne".

Alex Ahrendtsen frygter, at SF er helt med på, at skoledagens længde ikke kan besluttes i finanslovsforhandlingerne, og at forslaget primært har til formål at score point hos lærerne.

"Man kunne jo have dem mistænkt for, at det her er et spil for galleriet. Og at de melder det her ud - og så må de bagefter give forligskredsen skylden, når det ikke kan blive til noget", siger han.

SF klar til at gå til valg på kortere skoledage

SF's skoleordfører Jacob Mark medgiver, at skoledagens længde er bundet af folkeskoleforliget.

"Det er alt, hvad der vedrører folkeskolen for så vidt, fordi man vil sikre en form for stabilitet i skolepolitikken", siger han og understreger, at stabilitet de seneste år har været lig med, at man i forligskredsen ikke har villet lave nødvendige ændringer:

"Forligskredsen har de seneste fem år har været en stopklods imod alt, hvad der minder om at lytte til sund fornuft. Uanset hvor mange evalueringer og rapporter, der viser, at for eksempel de lange skoledage er med til at forhindre en varieret skoledag, så sidder der enkelte partier og blokerer for at ændre dem".

Derfor vælger SF nu via finanslovsforhandlingerne at lægge pres på regeringen for at få nogle reelle ændringer, forklarer ordføreren.

Partiet forstiller sig dog, at der parallelt skal foregå forhandlinger i Undervisningsministeriet.

"Men det er klart, at hvis der sidder nogen, der bliver ved med at blokere, så kan man komme til et punkt, hvor man må gå til valg på at være uenige og på den måde lave ændringer efter et valg, uden det er forligsbrud", siger han.

Jacob Mark understreger, at SF fortsat ser sig selv som en del af forligskredsen omkring folkeskolereformen.

Han mener ikke, det er illoyalt over for aftalen at ville ændre den, da han opfatter, at der er enighed om, at der skal ske justeringer.

"I og med at selv Bjarne Corydon, der stod fadder til folkeskolereformen, indrømmer, at den var en fejl, og at alle politikere mere eller mindre har været ude og sige, at man skal kigge på de lange skoledage, ser jeg ikke, hvorfor andre partier mener, at vi skulle være på vej ud", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ