Blog
0   7

Hvad har vi gang i??!!

Abonner på nyt om Madkundskabslæreren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Foreningen for Madkundskabs bestyrelse har netop i dag afholdt et fælles visionsmøde, online. Vi er enige om, at vi skal synliggøre alt hvad vi beskæftiger os med. Et nyt punkt bliver lagt under “Aktuelt” på vores hjemmeside: madkundskab.nu sådan, at det bliver lettere at følge med i, hvad vi laver og hvad vi har i fokus…

I Foreningen for Madkundskab gør vi hvad vi kan, for at holde fingeren på pulsen og følge med i, hvad der rør på sig i og omkring madens univers, vores fag og blandt vores medlemmer.

Vi er først og fremmest sat i verden for at - jfr. Paragraf 3 i vores vedtægter - udvikle faget madkundskab i grundskolen samt støtte fagets lærere i det pædagogiske arbejde og vejlede i tjenestlige og økonomiske spørgsmål samt styrke sammenholdet blandt medlemmerne. Formålet søges nået blandt andet ved:

* udgivelse af artikler

* vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside

Artiklen fortsætter under banneret

* afholdelse af møder, kurser og konferencer

* kontakt til myndigheder og Danmarks Lærerforening

* samarbejde med beslægtede faglige foreninger

* samarbejde med andre instanser, der arbejder for madkundskabsområdet

Som en fagpolitiske forening. Og de opgaver har vi så travlt med at løfte.

Men, hvad har vi så egentlig gang i? Jo; i øjeblikket arbejder vi på at lave en konference omkring valgfagsprøven. På vores facebookside spørger vi i dag, hvad du som potentiel deltager mener, har størst relevans for dig, at vi hjælper dig med at forstå. Gå gerne ind, og giv dit besyv med!!

Vi holder generalforsamling i oktober. Og et bestyrelsesmøde. Her skal vi blandt andet igangsætte udarbejdelsen af et katalog, så det er mere overskueligt at se, hvad vi beskæftiger os med, og hvad vi tilbyder.

Vi er også blevet opmærksomme på, at der er en potentiel mulighed for et behov for at kunne tegne abonnementer hos os via de kommunale skolekonsulenter og det faglige netværk. Så den mulighed skal vi have oprettet. 

Vi udgiver artikler via 4 årlige temaer. Det kommende tema er: Undervisningsmaterialer og læremidler, hertil søger vi skribenter.

Vi er repræsenterede i faggruppen for madkundskab i Undervisningsministeriet. Her har vi længe - også før vi kom i faggruppe - arbejdet for et minimumstimetal. Og hvor det før har været helt udelukket, fornemmer vi  nu en større forståelse for det behov. Vi kæmper videre! Et andet fokus er, at vi - på den lidt længere bane - ønsker at gøre vores valgfagsprøve mere projektorienteret.

Iøvrigt kan du altid læse vores referater på vores hjemmeside. Til gengæld kræver det abonnement eller medlemsskab, før du har adgang til vores artikler og temaer. Vi skal jo finde veje at finansiere  os på.

Man kan altså blive medlem af vores forening. Man kan også få skolen til at tegne et abonnement. Vi giver halv pris i rabat til vores pensionister og som studerende kommer man gratis ind! Det er let at melde sig ind, via vores hjemmeside: madkundskab.nu Støt os, så vi kan støtte dig!

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
820 andre er allerede tilmeldt