Bosnakkekortene er udviklet til at initiere snakke om følelser. De kan samtidig anvendes som kortspillene sorteper, fisk og vendespil. Tanken er, at man, samtidig med at man spiller, kan starte snakke om, hvad kortene viser. Kortene er designet med enkle baggrundsfarver og tegnede menneskefigurer med mimik og kropspositioner, der angiver mulige følelser i forbindelse med kortenes udsagn. Øverst på kortet er der skrevet sætningsstartere som ”Jeg føler mig tryg, når …”, ”Jeg savner …” dækkende et bredt felt af følelser. Hvert kort har sin unikke tekst.

Det er svært at oversætte et følelsesmæssigt udtryk til grafik. Der er så mange nuancer i mimik og kropssprog, der går tabt. Stregtegningerne kan dog give mening for børn, der allerede har en udviklet evne til at afkode disse. Mine testbørn oplever desuden, at der foregår for mange ting på kortene, og der skal en del abstrakt tænkning til at fange meningen. Eksemplet kunne være drengen, der jonglerer med ansigter i forskellige farver og udtryk, med teksten ”Mit humør skifter, når ...”.

Tanken om at koble leg med mere alvorlige og reflekterende emner er ikke ny. Det kan dog være svært for nogle børn at skulle forholde sig både til at spille et spil og snakke om følelser. Spiller vi eller taler vi? Kortene lægger derfor mest op til en voksenstyret aktivitet, hvor skiftet til at snakke bliver stilladseret af den voksne.

Jeg vil dog vurdere, at kortene er et godt supplement både i det almene felt og hos de børn og unge i specialområdet, hvor sproget er udviklet nok til at begynde at sætte mere nuancerede ord på følelser. Vi ved, at det at kunne sætte ord på følelser øger bevidstheden om disse, og muligheden for at sætte ord på er vejen frem til at kunne håndtere følelser. Så alle kneb gælder.