Undervisning
0   29

”De var helt oppe at ringe”

Spændende undervisning er lig med at eksperimentere og prøve nye ting eller at lære noget, man kan bruge til noget. Det siger danske skoleelever i ny stor undersøgelse om det gode børneliv – og de bakkes op af to erfarne folkeskolelærere.

"Det var spændende. Det var realistisk. Og det var rigtig fedt".

Sådan lyder det fra matematiklærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk Lis Zacho, når hun tænker tilbage på et undervisningsforløb lige inden coronanedlukningen den 11. marts sidste år.

Nogle af hendes elever på Lindevangskolen på Frederiksberg var kommet med en app, hvor de havde opgjort coronasmittetallene for Kina. Og efterfølgende endte det med, at eleverne ud fra udregningerne kunne konkludere, at Danmark ville blive nødt til at lukke ned.

STØRST SKOLEGLÆDE HOS PIGERNE

På spørgsmålet om, hvorvidt de kan lide at gå i skole, svarer 46 procent af alle børn "Ja, meget", mens 41 procent svarer "Ja, lidt". 12 procent svarer "Nej, ikke så meget". Skoleglæden er højest blandt indskolingsbørnene.

52 procent af piger på tværs af hele folkeskolen svarer, at de er meget glade for at gå i skole, mens dette tilsvarende gælder for 41 procent af drenge. Kønsforskellen er størst for børn på mellemtrinnet, hvor 37 procent af drengene svarer, at de er meget glade for at gå i skole, mod 51 procent af pigerne.

Indsamlingen af spørgeskemabesvarelser fandt sted i en periode med vidtrækkende samfundsrestriktioner indført i forbindelse med håndteringen af coronapandemien. Skoleglæden er, set i forhold til lignende tal, lavere for de adspurgte mellemtrins- og udskolingselever. Dette stemmer godt overens med, hvad andre undersøgelser viser, lyder det fra Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden.

Kilde: "Det gode børneliv - ifølge børnene" fra Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden. Data er indsamlet i december 2020 og januar 2021.

"De var helt oppe at ringe, for det var så tæt på virkeligheden - og vi forstod virkeligheden, før resten af skolen gjorde det. Vi vidste godt, at det her ikke gik", beretter Lis Zacho.

Artiklen fortsætter under banneret

Siden har forældre ligefrem fortalt hende, at deres børn gik hjem og fortalte deres familie, hvordan verden hang sammen - ifølge matematikundervisningen.

"Det var et fantastisk eksempel på, at når man går ind i den nærværende virkelighed, som vi skal forholde os til og for eksempel bruge matematikundervisningen til - så rykker det", lyder det fra Lis Zacho.

Derfor kommer nogle af konklusionerne i en ny stor undersøgelse, "Det gode børneliv - ifølge børnene" fra Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden heller ikke bag på hende. Ud over at fokusere på familieliv, fritid, leg og forventninger til fremtiden har de 1.607 børn fra 0.-10. klasse, der medvirker i undersøgelsen, også svaret på spørgsmål om skolen og undervisning.

På tværs af alle klassetrin peger undersøgelsens resultater på, at det sociale fællesskab er afgørende for, om børn har det godt i skolen, ligesom det også rangeres højt, at lærerne er gode.

Men for at have det godt i skolen er det også vigtigt, at timerne er spændende, lyder det fra 38 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Og så er vi fremme ved det, som Lis Zacho - og sandsynligvis også mange andre lærere - kan genkende. For når eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen skal pege på, hvad der gør undervisningen spændende, er der to absolutte topscorere:

Den ene lyder: "Når vi eksperimenterer og afprøver nye ting", mens den anden hedder "Når man lærer noget, man kan bruge til noget".

Samtidig viser det sig, at vurderingen af, hvad børnene opfatter som spændende undervisning, ændrer sig, i takt med at eleverne nærmer sig folkeskolens afslutning. Blandt børn på mellemtrinnet angiver flest elever (48 procent), at spændende undervisning er, "når man eksperimenterer og afprøver nye ting", mens 39 procent peger på "når man lærer noget, man kan bruge til noget". Blandt udskolingseleverne er det derimod hele 54 procent af eleverne, der peger på, at spændende undervisning er brugbar, mens 40 procent peger på eksperimenter og at prøve nye ting.

 

 

"Der er ikke noget i det her, der kommer bag på mig", siger matematiklærer Lis Zacho.

Under hjemsendelserne og onlineundervisningen observerede hun, at meget undervisning blev til "træningsarbejde" med fokus på lektier og træning.

"Men i virkeligheden er det, børnene rigtig godt kan lide, og som de godt selv ved, at de lærer noget af, når vi laver undersøgende og eksperimenterende opgaver. Hvor vi arbejder med åbne opgaver, og hvor det ikke handler om det dér 'gæt hvad læreren tænker' og de dér standardting. Det er, når vi også bruger teknologi, for så er det oplagt, at børnene får den oplevelse, at hvis vi nu leger lidt mere med det, undersøger det lidt mere - så mærker de, at vi laver noget, der er meget mere relevant og tættere på den virkelighed, vi lever i", siger hun.

Madkundskab handler om at eksperimentere

Undersøgelsen om det gode børneliv, der udkommer i sin helhed i september, peger netop også på sammenhængen mellem børns hyppighed af leg og at foretrække eksperimentel undervisning. Således angiver 52 procent af børnene på mellemtrinnet, der tit eller nogle gange leger, at eksperimentel undervisning er noget af det, der gør timerne spændende. Til sammenligning er tallet kun 24 procent for de børn, der kun sjældent eller aldrig leger.

Også Christian Bunk Svane, der er lærer på Østermarkskolen i Aars i Himmerland og madkundskabsrådgiver på folkeskolen.dk, kan nikke genkendende til undersøgelsens resultater om spændende undervisning.

"Nu kan man jo så også sige, at jeg er rimelig taknemmeligt stillet ved at være madkundskabslærer. Det synes de er rigtig sjovt. Madkundskab handler jo utrolig meget om at eksperimentere", siger han.

Christian Bunk Svane mener, at elever især er glade for den naturvidenskabelige vinkel.

"Nu har jeg godt nok ikke dansk i år, men der er jo nok ikke så mange børn, der synes, at det er megafedt at gennemføre et analysearbejde. Men her er man jo reelt også i gang med at undersøge noget", påpeger han.

For der er bare nogle fag eller emner, hvor det kan være svært at eksperimentere, eller hvor det kan være svært at forklare et barn, at "det her kan du bruge til noget, når du kommer ud".

"Når jeg for eksempel som geografilærer skal fortælle, hvorfor rombeporfyr er en spændende sten - ja, så kan jeg simpelthen ikke forklare, hvad de kan bruge det til. Sådan noget stenlære er jo kedeligt, undskyld mig. Men hvis du skal lære et barn om orienteringsløb eller at lave mad, så kan du jo altid komme med sådan en hverdagserfaring og sige, at det kan du bruge til noget. Og det gør det altså nemmere at være skolelærer", siger Christian Bunk Svane.

Han oplever også problemstillingen i idræt. Det sker, at elever, der ikke interesserer sig for idræt, spørger ham, hvad de skal bruge det til.

"Hvis jeg så som lærer kan forklare, at der også er noget almen dannelse, og at det er vigtigt, at du kan bruge din krop - også selv om du skal være computernørd eller kontornusser - så synes jeg også, at de hopper mere om bord i det", siger han.

Lille forskel på drenge og piger

Undersøgelsen viser i øvrigt også, at der er forskel på drenge og piger, når børnene skal vurdere, hvad spændende undervisning er.

42 procent af pigerne på mellemtrinnet og i udskolingen synes, at det er spændende, når de arbejder sammen og inspirerer hinanden. 33 procent af drengene synes det samme. Til gengæld synes 48 procent af drengene i udskolingen, at det er spændende, når de eksperimenterer og afprøver nye ting. Blandt pigerne er det tilsvarende tal 31 procent. Heller ikke det kommer bag på lærer Lis Zacho:

"Pigerne kan godt lide de dér små venindefællesskaber, så det med at sidde sammen med to-tre stykker, som man godt kan lide, og lave noget sammen i skolen - det er da lykken. Drengene vil gerne eksperimentere, og hvis der er teknologiske hjælpemidler indeover, så synes de, det er spændende. Det tænder de virkelig meget på. Men det er der efterhånden også mange af pigerne, der gør".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
814 andre er allerede tilmeldt