Forskning Håndværk og design
5   40

Nyt speciale: Håndværk og design mangler kernekompetencer fra de gamle fag

Der er mange politiske dagsordner for håndværk og design, men det kan godt lykkes, hvis vi tager udgangspunkt i materialet, giver faget tid, og hvis lærerne samarbejder om at skabe progression i faget, siger Rune Johansen, som har skrevet speciale om h&d.

Håndværk er grundlaget for vores måde at være menneske på. Al vores teknologi er bygget på det, og det er det, der gør, at vi kan udvikle os som mennesker. Sådan udtrykker Rune J. Johansen det, når han skal forklare, hvorfor sløjd og senere håndværk og design ligger hans hjerte så nært og har været fokus i hele hans arbejde og studieliv. Alle hans fag på kandidaten i materiel kultur har været drejet mod håndværk og design, og nu har han afleveret specialet "Didaktiske relationer og diskursive positioner mellem design og håndværk - i valgfaget håndværk og design".

"Jeg vil gerne give min viden videre til andre lærere og være med til at forme faget", siger Rune J. Johansen. Derfor er hans speciale også bygget op, så man dels kan blive klogere på, hvad der ligger bag de beslutninger der er taget om faget, og dels få konkret hjælp til, hvordan der kommer progression og retning på faget. Han lægger nemlig ikke skjul på, at faget står med en række udfordringer, hvoraf den største er, at det endnu ikke har fundet den fælles nye identitet, som man understregede som vigtig allerede i de første forsøg med det nye fag.

"Mit speciale viser, at der i stedet for en fælles fremadrettet identitet for faget er kommet en antagonisme - to modsatrettede diskurser blandt lærerne. Den ene holder fast i faglighederne fra sløjd og håndarbejde og insisterer på håndværket som udgangspunkt for designet. Den anden har tilsvarende stærk faglighed men med mere teoretisk fokus på design og innovation".

Han har hørt lærere sige, de taler ikke med hinanden, fordi "de gamle laver det samme, de altid har gjort", og "de nye kan jo ikke noget". Det er dødærgerligt, mener han, for begge lærergrupper møder ind med stort engagement. Det er dog ikke så simpelt, at det er de unge mod de ældre, for Rune Johansens speciale viser, at design også var en stor del af håndarbejde og sløjd tilbage til 70'erne, og har været centralt i fagenes afgangsprøver siden starten af 00'erne.

Artiklen fortsætter under banneret

"Håndarbejde og sløjd er ofte blevet fremstillet som ureflekteret, men de kan også opfylde samtlige mål i det nuværende fag, og omvendt bliver faget ikke innovativt af, at man kombinerer hårde og bløde materialer. Der har hele vejen igennem være fokus på det pædagogisk udviklende element og ikke bare på produktet".

 

Gentagelser og progression mangler

Rune Johansen bruger en række forskere for at nuancere, hvordan vi ser på teori og praksis og bygge bro mellem de to, som regeringen ønsker. De politiske ambitionerer er gode, men ifølge hans speciale har man i alt for ringe grad lyttet til, hvad forskning og empiri i faget faktisk siger.

"Man har reduceret i læreruddannelsen, så den erfarede teori og brugerkundskab er blevet stadig mindre. Det samme sker i folkeskolen. I og med at vi ikke længere laver øvelser, og det ikke er et mål i sig selv at blive dygtig til noget, så springer man direkte over til, at man ønsker, at eleverne skal opnå kompetence. Det kan man ikke uden at have brugt tid på kontekstuafhængige øvelser og gentagelser, der peger ind i et nyt læringsdomæne".

Lærerne når altså ikke et højt nok niveau håndværksmæssigt og er derfor ikke i stand til på et hvert givent tidspunkt at se, med fagdidaktisk overblik, hvad den enkelte elev har brug for for at tilegne sig fagets kompetenceområder. Og eleverne har heller ikke tid og fokus til at nå et håndværksmæssigt niveau, der gør dem i stand til at opnå kompetence forud for valgfaget.

Rune Johansen har interviewet en række lærere om valgfaget, og de fortæller, at der ikke er progression i faget, så når de får elever i 7. klasse, så står de og skal lære dem helt forfra, hvad materialer og nål og tråd er. Med den manglende progression, bliver det svært at nå fagets mål og at øge elevernes forudsætninger for at se erhvervsuddannelse som mulighed.

Den model, ministeriet har fremlagt for faget, mener Rune Johansen, har for stort fokus på design. Han har derfor udviklet en progressionsmodel, der vægter de obligatoriske kompetenceområder lige højt, og som kan bruges taksonomisk på alle klassetrin. Han har både udviklet en for hele forløbet og en for valgfagsdelen:

 

Værdierne ud med badevandet

En anden vigtig udfordring er, at man politisk i jagten på et nyt og bedre fag har smidt de gamle fags værdier over bord.

Rune J. Johansen

Rune J Johansen er uddannet lærer fra 2001, har en pædagogisk diplomuddannelse i sløjd, er udlært møbelsnedker, har i alt 14 års undervisningserfaring i sløjd fra folkeskole, læreruddannelse og produktionshøjskole og har nu taget en kandidatuddannelse i materiel kultur. Han ville gerne have taget en kandidat i sløjd, men den eksisterer ikke mere. I stedet har han drejet alle fag på kandidaten mod håndværk og design, så han har arbejdet med udviklingen af nye faglokaler, fagets historiske udvikling, forskningen bag tilblivelsen af faget og nu det nye valgfag. Undersøgelsen i specialet bygger på generel empiri og data fra Rambøl og Eva, eksisterende phd'er og forskning og interviews med valgfagslærere.

"Flere har peget på manglende faglighed og progression. The missing link er, at man aldrig fik kernedidaktikken med fra de tidligere fag. Da de blev lagt sammen, burde man have set på, hvad vi kunne bruge fra dem. Forventningen er, at eleverne opnår bedre resultater, end hvis de blev undervist i de enkelte fag. Men der er ikke kommet et reelt nyt bud på en samlet fagdidaktik. Derfor griber lærerne efter det de kender, og de nye efter det, de lige har lært. Alle gør deres absolut bedste for at opnå fagets mål og løse de udfordringer, der er omkring faget. Men både i læreruddannelsen og i folkeskolen er de ekstremt presset på tid og resurser".

Men kan man så overhovedet løse fagets udfordringer og opnå alle de mål, man har sat for faget?

"Ja, hvis man tager udgangspunkt i materialet, så kan det godt lade sig gøre. Dansk design, vi er så stolt af, og som regeringen selv fremhævede, da de skabte faget er innovativt og nytænkende, og sætter dermed Danmark på verdenskortet. Det kan kun lade sig gøre med indgående studier og materialekendskab. Man skal se på, hvad der er vigtigt, nemlig at eleverne udvikler sig som individer og ikke som subjekter. Det er der, fokus har skubbet sig. Før havde man praktiske fag, for at eleven skulle udvikle sig. Nu har du det, for at samfundet skal udvikle sig. Og så skal man erkende, at elever har svært ved at designe og skabe teori, der ikke er baseret på sansemæssig erfaring. Elevernes grundlæg for at møde designprocesser skal bygge på noget, de kan relatere sig til, som de har kropslig erfaring med".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.292 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
453 andre er allerede tilmeldt