Koks i kalenderen giver sjældent et igangsættende kreativt spark. Men det var ikke desto mindre tilfældet for halvandet år siden for tidligere lærer og nuværende direktør i firmaet LearnLab Peter Ulholm.

Han havde en aftale på en skole, men kom to timer for tidligt. Han satte sig ind på lærerværelset på skolen, og selv om det var 25 år siden, han selv var lærer, fornemmede han hurtigt en velkendt stemning.

Og så alligevel ikke. Meget var forandret. Men var den forandring, politikerne ønskede?, tænkte han.

"Kan man overhovedet lave udvikling som intenderet? Når man tager initiativer, sker der en masse, som man ikke troede ville ske. Det var anledningen til, at jeg gik i gang med at skrive en bog om skoleudvikling", fortæller han.

Bogen peger på, at skoleudvikling kræver samarbejde, tillid og troværdighed. 

"Man kan ikke bare udstikke generelle retningslinjer på et politisk niveau, som de fagprofessionelle ikke har nogen indflydelse på. Man skal i stedet kun lovgive overordnet og så uddelegere arbejdet lokalt til folk, som rent faktisk ved noget om det", siger han.  

Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform 

Lige nu er et godt sted at starte udviklingen af skolen

Han interviewede 20 centrale aktører inden for skoleområdet i Danmark. Blandt andre tidligere undervisningsminister Bertel Haarder og tidligere afdelingschef i Undervisningsministeriet Arne Eggert.

Men også aktører tættere på skolehverdagen eksempelvis tidligere formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, skoleleder Thomas Kirkegaard og tidligere formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen.

Med mange års erfaring som konsulent i skoleverdenen introducerer han i bogen den canadiske professor emeritus Michael Fullans begreb om positive og negative drivere i en dansk skolekontekst.

På den baggrund peger Peter Ulholm på, hvordan skoleudvikling kan virke - og også på hvad der har vist sig slet ikke at virke.

Han mener, at udgangspunktet for vellykket skoleudvikling i Danmark lige nu er bedre, end det har været i mange, mange år. Det er der tre grunde til, siger han:

"Den ene er det, der er sket på baggrund af folkeskolereformen. Alle er enige om, at vi er nødt til at samarbejde. Det var et uskønt forløb, og der er nu en stor vilje til samarbejde".

Samarbejdet kan blandt andet ses ved, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har inviteret skolens parter til sammen at identificere skolens udfordringer og pege på løsninger i samarbejdet 'Sammen om skolen'. Et andet samarbejde er omkring lærernes arbejdstidsaftale i kommunerne.

Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform 

"Det andet, der er sket - og det er sket på baggrund af coronanedlukning - er, at lærerne og skolen har fået et momentum. Tilliden er stor. Der er fundet lokale løsninger, tilpasset de elever, der har været. Der er kommet en større forståelse for, at det kræver noget at undervise elever", siger Peter Ulholm.

Netop tillid og samarbejde er grundsten for skoleudvikling, og hvis man kombinerer det med den forskning, som eksisterer på området, kan man nå langt, mener forfatteren.

"Den tredje grund til, at vi er et godt sted for at skabe vellykket skoleudvikling er, at vi jo ved meget om skoleudvikling, og kombinationen af, at vi ved noget, og tilliden og samarbejdet er tilstede, tror jeg betyder, at vi kan skabe en fælles folkeskole, der har gang ind i fremtiden", siger han.

Drop politiseret forskning

Vellykket skoleudvikling bør hvile på skoleforskning, og den findes i rigt mål i Danmark. Dog er troværdigheden om den ikke altid særlig stor, blandt andet fordi forskerne bekriger hinanden, forskningen er langt fra lærernes hverdag, og fordi meget skoleforskning er politiseret, lyder det fra Peter Ulholm.

"Det er en positiv driver, at man skal bruge forskning. Men der var flere aktører, der pegede på, at det er uheldigt, at forskningen er så politiseret. Eksempelvis de nationale test, hvor nogle forskere forsvarer dem, mens andre siger det modsatte. Det er ikke unormalt, at forskere er uenige, men det er unormalt, at de ligefrem bekriger hinanden, som det sker i dansk skoleforskning", siger Peter Ulholm.

Var anklaget for forskningsfusk: Nu har professorer skrevet en bog om sagen

Samtidig tager politikerne fat i de forskere, der støtter de politiske vinde, der blæser, påpeger han:

"Deres holdning bliver taget til politisk indtægt. Man bliver nødt til at finde en arbejdsdeling, så de ikke bliver nyttige idioter. Man kan ikke undgå, at politikere bruger forskning til det, de gerne vil. Men forskernes synspunkter bliver politiseret, og der må forskerne være mere bevidste om, hvordan de opfører sig. Og så må de må lære at opføre sig ordentligt over for hinanden".

Hvis det ikke sker, så bilver det svært for skoleforskning at vinde troværdighed blandt lærerne, mener Peter Ulholm.

"Lærerne sidder på skolen og siger, at det er ligegyldigt. Det styrker ikke forskningens troværdighed. Forskningen skal tættere på det praktiske. Det skal være mere relevant for lærerne. Hvis lærerne oplever, at det bliver brugt politisk, så bruges det ikke i skolen. Så bliver forskning en negativ driver", siger han.

Skoleforskning skal kobles tættere på praktikerne

Han kommer med et konkret forslag til, hvordan skoleforskning kan få større gennemslagskraft, når det gælder udviklingen af skolen: Forskningen skal tættere på praksis.

"Der bliver indsamlet en masse viden i skolen, så går der tre år, hvor det bliver bearbejdet, og så er det ikke længere relevant for udviklingen af hverdagen af skolen", lyder det fra Peter Ulholm, som tilføjer:

"Temaerne i mange af ph.d projekter er relevante og spændende, men de er bundet af en meget stram struktur, og der er ikke organiseret sammenhæng mellem forskning og praksis. I udlandet er der erfaringer hvor der er RPP - Research-Practice Partnerships. Det er et af mine bud på, hvordan vi kan gøre det bedre. Vi må understøtte formaliseret samarbejde mellem lærere og forskere på en anden måde, end vi gør nu". 

Skoleforvaltninger: Skolen skal styrkes på et solidt videns- og datagrundlag 

Hans budskab med bogen er, at det ikke nytter at udvikle skolepolitik og skoleforskning i lukkede rum. Han håber, at bogen kan være med til at skabe rammer, der kan give en fælles fortælling om, hvad folkeskolens opgave er.

 "Vi skal ikke lade os trække rundt i manegen af undersøgelser og folkeskolens betydning for konkurrenceevnen. Lovgivningen har været meget centralt foreskrivende. Det har ikke været retningslinjer - se eksempelvis på nationale test og elevplaner, som er blevet besluttet centralt. Det kulminerede med reformen, som nok er den mest centralistiske i danmarkshistorien", siger Peter Ulholm.

"Når man arbejder med lovgivning, så skal det være meget generelt, så der er meget bevægelsesfrihed for den enkelte. Erfaringen viser, at politikere ikke alene kan styre skolens udvikling. Man er nødt til at arbejde sammen om det og acceptere og respektere hinandens roller".