Blog
1   11

’Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder’…

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kost- og Ernæringsforbundet kritiserer lukningen.

"Coronaen fik skovlen under Aalborgs skoleboder" - Det er overskriften på en artikel i det seneste nummer af Kost- og Ernæringsforbundets magasin KOST. Artiklen er en kritik af at skoleboder i Aalborg Kommune ikke bliver åbnet op igen efter nedlukning under covid-19 restriktionerne.

Regionsformand for Kost-og Ernæringsforbundet, Marian Aagaard, er bekymret for udviklingen, som hun frygter vil ramme de mest udsatte elever. Køkkenlederne, der var ansat i de lukkede skoleboder er blevet sagt op og både ansatte, forældre og elever er usikre på hvad der kommer til at ske nu. Ifølge KOST har skolerne forklaret, at de har lavet aftaler med ’takeaway’ virksomheder, som alternativ til en skolebod med professionel betjening.

Artiklen fortsætter under banneret

Dette kan dog nok næppe karakteriseres som en ’kommunal madordning’, der lever op til lovgivningen i Folkeskolelovens §40 stk 2, pkt 7:

”Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne”

Som jeg læser denne paragraf, er det ikke til diskussion OM der skal være en madordning på en folkeskole. Det er frivilligt for forældrene om deres barn skal deltage, men madordningen skal være etableret med fuld, delvis eller fri betaling. Efterfølgende kan kommunalbestyrelsen overlade det til skolebestyrelserne af fastlægge de nærmere rammer for skolens madordning som det fremgår af §44, stk 9. Men det overordnede ansvar for at etablere madordningen ligger hos kommunal bestyrelsen.

Spørgsmålet om, hvordan en madordning på en skole kan defineres, gav Måltidsmærket en god ramme for at præcisere. Men nu hvor Fødevarestyrelsen har trukket Måltidsmærket tilbage er der nok skabt uklarhed, selvom der er kommet nye guider, der tilbyder vejledning. Madpakkerne hjemmefra og ’skolens tilbud af mad’ er ligestillet i vejledningerne. Der er endvidere en henvisning til informationsmaterialet ”Gi’ madpakken en hånd”. Nøgternt betragtet er supermarkederne måske dem, der har størst glæde af at der skal købes ind til de mange madpakker i Danmark. Derfor, når staten giver en offentlig ‘hånd’ til madpakken giver man også en offentlig ‘hånd’ til supermarkederne og hele den kommercielle værdikæde der ligger bag. 

Mon de kommunale skolemadsordninger i Aalborg Kommune, Københavns Kommune og i andre kommuner også får en offentlig ‘hånd’ af staten? Ikke som det ser ud nu. Efter covid-19 nedlukning af skolerne ville dette ellers være en rimelig kompensation. Den direkte årsag til den aktuelle tendens til lukning af skoleboder og madordninger er, at der har manglet elever og lærere til at købe maden – og at der samtidig var lønninger og faste omkostninger, der skulle betales. 

I andre lande er omkostningerne ved offentlig skolemad, fordelt mellem stat, region, kommune, skole og forældre. I Danmark burde vi også etablere et tilsvarende robust system, der kunne være et bolværk mod øget ulighed i sundhed blandt børn og unge. At uligheden findes viser den seneste rapport fra DTU,  der dokumenterer, at forekomsten af overvægt blandt børn stiger jo lavere familiens indkomst er. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 dokumenterede, at elever fra familier med lave socialgrupper sjældnere spiser morgenmad og spiser mindre frugt og grønt end børn fra højere socialgrupper. Endvidere at børn fra lav socialgruppe i højere grad drikker sodavand og spiser slik dagligt. Hyppige besøg ved supermarkedets slikreoler understøtter dette – måske endda i skoletiden.

Det er nødvendigt snarest muligt at sætte ind mod denne ulighed ved at etablere offentlige, køkkenprofessionelt ledede sunde skolemadsordninger, der kan modvirke ulighed i sundhed ved at støtte eleverne i at udvikle sunde og varierede kost- og måltidsvaner. Forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed, der stod bag Skolebørnsundersøgelsen, efterlyste en national sundhedspolitik for børn og unge.  Kost- og Ernæringsforbundet har taget stilling og ansvar - nu må andre følge op.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
812 andre er allerede tilmeldt