Afskedigelse
0   105

Lærer får et års løn i erstatning for fyring efter blodprop

En blodprop i hjertet i august 2017 førte godt et år senere til, at en lærer blev afskediget fra den skole, hvor hun havde været ansat i 17 år. For nylig har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at afskedigelsen var ulovlig forskelsbehandling, og hun er blevet tilkendt et års løn, 525.000 kr., i erstatning.

Hun var klasselærer i 5. klasse, natur/teknologilærer i 1. og havde netop etableret en skolehave, da hun den 28. august 2017 blev ramt af en blodprop i hjertet. Hun blev sygemeldt, og i månederne efter led hun fortsat af hjertesvigt. I januar året efter fik hun pacemaker, og hendes læge konkluderede, at hun stod foran måneder med kontroller og justeringer i medicin, at hun ville være både fysisk og psykisk begrænset i forhold til at kunne arbejde på fuld tid, og behandlingen ville være livslang. Men det blev aftalt, at hun startede med nogle ganske få timers arbejde ugentligt.

Hun er virkelig glad for at være i gang igen, fordi lærerjobbet er en stor del af hendes identitet, men i en samtale med sin læge vurderer hun, at hun for at kunne holde til en længere arbejdstid vil får brug for færre konfrontationstimer - hun orker simpelthen ikke at gå ind i konflikter med elever, forældre og kolleger, som hun gjorde før sygdommen.  Lægen forklarer, at hendes hjerte pumper med cirka halv kraft efter blodproppen, og at det ofte medfører åndenød, at man hurtigere bliver træt og generelt har sænket energiniveau.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der vil formodentlig være behov for en reduktion af den samlede arbejdstid, ligesom funktioner, som for (læreren, red.) kan virke særligt udfordrende som f.eks. konfrontationstimer, sandsynligvis bør begrænses i forhold til før sygdommen. Det reelle niveau må afklares via den praktiske afprøvning, som aktuelt pågår via den gradvise tilbagevenden til arbejdspladsen med tilkobling af fastholdelseskonsulent", konkluderer lægen den 28. februar 2018.

På et møde på skolen efterfølgende aftales det, at der skal lægges en plan for optrapning i timer, "selvom der ikke er en forventning om at (læreren, red.) timemæssigt vil kunne nå op på fuld tid".

Nej til skolebiblioteksarbejde

Men realiteten bliver, at hun hen over foråret kommer op på 25 lektioner om ugen, og med aftenmøder mv. har hun nogle uger mere end 40 timers arbejde om ugen. Hun søger om at få timer på skolebiblioteket, som hun bedre vil kunne klare helbredsmæssigt, men får nej.

Efter sommerferien er der igen møde på skolen, og læreren fortæller, hvordan hun efter de hårde arbejdsdage før sommerferien måtte sove 1½ time, når hun kom hjem fra skole, at hun var så træt og anstrengt, at det gik ud over koncentrationen og dermed forberedelsen til skolearbejdet. Og selvom hun får skoledage med sen mødetid og onsdagen fri, er hun så udslidt af at starte nye klasser op efter sommerferien, at hun flere gange i løbet af efteråret må gå hjem og lægge sig syg. Den 30. november får hun et opsigelsesvarsel med sygefraværet som begrundelse sammen med det faktum, at der ikke er udsigt til, at hun kan komme op på fuld arbejdstid igen.

Det får Danmarks Lærerforening til at gå ind i sagen. For det havde jo længe stået lysende klart, at hun aldrig i fremtiden ville kunne klare et fuldtidsjob. Forhandlingen ender med, at kommunen indsatte en klausul om, at hvis hun passer sine timer (svarende til 58 procent af en fuldtidsstilling) i hele opsigelsesperioden, vil skolen være villig til at tilbyde hende en deltidsansættelse. 10 dage senere bliver hun syg med en infektion i lungerne, og hun mister jobbet.

Det var i strid med ligebehandlingsloven, siger Ligebehandlingsnævnet nu. Loven siger nemlig, at når en arbejdsgiver er vidende om, at et ansat har et handicap, skal arbejdsgiveren skal tilpasse jobbet, sådan at den handicappede kan passe jobbet - under forudsætning af, at det praktisk kan lade sig gøre og ikke pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssigt stor byrde, som ikke kan afhjælpes ved de offentlige tilskuds- og støtteordninger, der findes. Og i denne sag står det klart, at kommunen godt vidste, at læreren havde et handicap og at læreren på opsigelsestidspunktet kunne arbejde cirka halv tid.

Forpligtet til at tilpasse jobbet

I sin afgørelse lægger nævnet vægt på, at kommunen kun ville tilbyde læreren  en deltidsstilling med relevante hensyn til timetal og opgavesammensætning, såfremt arbejdsindsatsen i opsigelsesperioden var tilfredsstillende.

"Afgørelsen siger klart, at det er situationen på opsigelsestidspunktet, der er afgørende, og at det ikke hjælper, at kommunen lover at trække opsigelsen tilbage, hvis hun kan passe jobbet i opsigelsesperioden. For her var der på opsigelsestidspunktet ingen tvivl om, at hun kun kunne klare cirka en 50 procents stilling, og så er arbejdsgiveren forpligtet til at tilpasse jobbet", siger juridisk konsulent i Danmarks Lærerforening Anne Mette Falkenberg.

Læreren er i mellemtiden blevet tilkendt førtidspension som følge af sit handicap, men det spiller ifølge ligebehandlingsnævnet heller ingen rolle i forhold til, at kommunen ikke havde lov til at fyre hende på grund af sygdommen. Og nu har hu altså fået en godtgørelse på 525.000 kr. plus renter.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ