Som et pilotprojekt indførte Norge i 2015 titlen 'lærerspesialist' - i stil med de danske faglige vejledere en mulighed for dygtige lærere for at søge sin skolleleder om mulighed for at videreuddanne sig inden for et skolefag og fungere som vejleder for kollegerne i faget. Efter to års uddannelse fik de 48.000 NOK ekstra om året (en norsk lærer med ti års anciennitet tjener cirka 500.000 NOK årligt, red.) eller 24.000 kr. + nedsat undervisningstid.

De norske lærerorganisationer var ikke en del af projektet, og de mente ikke, at hverken tid eller løn var tilstrækkelig. Men skolerne og lærerne tog godt imod, ordningen er blevet udvidet og forlænget flere gange, og til efteråret vil der være cirka 1800 lærerspecialister på de norske skoler.

"Lærerspecialister er med til at styrke skolenes arbejde med blandt andet tidlig indsats, og de bidrager til at hæve kvaliteten af undervisningen. Derfor fortsætter vi satsningen. Målet er 3000 lærerspecialister i skoleåret 2022-23, og det vil vi arbejde hårdt for at nå. Derefter vil vi gøre  lærerspecialistpilotprojektet til en varig tilskudsordning", siger kundskabsminister Guri Melby i en pressemeddelelse. 

Og der er da også potentiale i ordningen til noget godt, og mange steder har man fundet gode lokale løsninger, skriver næstformand i den største norske lærerurganisation Utdanningsforbundet Hege Valås i eet debatindlæg på utdanningsnytt.no, "men det ser ud til at være vigtigere for regeringen at trumfe det igennem, de selv tror på".

"Det er ingen hemmelighed, at Utdanningsforbundet har været kritiske over for indretningen af den nuværende pilotordning, blandt andet på grund af utydelige rammevilkår. Det er for lidt tid sat af, og lønmidlerne er ikke placeret i lønsystemet", skriver hun.

Staten finansierer i dag halvdelen af udgifterne, mens kommunerne selv skal finde den anden halvdel. Her vil Utdanningsforbundet være med til at vurdere, hvordan man bedst udnytter de knappe resurser. 

Også navnet 'lærerspesialister' eller på dansk 'lærerspecialister' har mødt kritik blandt norske lærere, som mener, det signalerer, at nogle lærere er bedre end andre. 

Foretrækker timer frem for løn

Jan Morten Loftesnes står for specialistuddannelsen i idræt på Vestlandet, og han er glad for, at ordningen nu ser ud til at blive permanent:

"De studerende har evalueret uddannelsen positivt og tilfredse med indhold og udvikling. Navnet er forsat vanskeligt at acceptere, men modstanden er blevet væsentligt mindre".

Han peger på, at der er for stor forskel på, hvordan kommunerne opfatter vejledernes rolle og på, hvor meget tid vejlederne får til deres arbejde. De fleste foretrækker timer frem får løn: 

"Når det nu skal blive en varig ordning, er der nogen ting, der skal på plads. Så får vi at se, om tilskudsordningene bliver så gode, at uddannelsesudbyderne er villige til at satse på uddannelsen af lærerspecialister", siger han til utdanningsnytt.no