Debat

Invitation til indflydelse på fremtidens velfærdssamfund

Vi lærere har på egen krop mærket konsekvenserne, hvis beslutninger udelukkende overlades til politikere og såkaldte eksperter. Blandt andet derfor skal vi interessere os for Reformkommissionens arbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den såkaldte reformkommission, som regeringen nedsatte i efteråret 2020, er udkommet med sin første publikation. Der er gode grunde til at vi lærere, og i særlig grad vores faglige fællesskab, interesserer os for kommissionens arbejde. Reformkommissionen beskæftiger sig nemlig med fremtidens velfærdssamfund.

Hvis nogle får nervøse tics af ord, som er sammensat af reform og kommission, bør de læse nedenstående citat nøje.

”Nye reformer udtænkt langt fra praksis af eksperter og embedsmænd vil ikke bringe os videre. Tværtimod er dialog i bred forstand helt essentiel for at kunne finde nye reformhåndtag. Kommissionen lægger derfor vægt på at inddrage relevante aktører i arbejdet”, som der står på side 5 i den 36 sider lange publikation som er døbt ”Erkendt, forsøgt løst, uløst”.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Kommissionen skal efter planen komme med bud på reformer i 2022. Reformer som skal understøtte vækst, velstand og gode livsmuligheder for alle. Der tales om såkaldt 2. generationsreformer, som adskiller sig fra de sidste mange års reformer. De nye reformer skal beskæftige sig med om borgerne har hvad der skal til for at være en del af arbejdsmarkedet. De seneste 20-30 års reformer har handlet om at få flere til at arbejde mere og i flere år. Set fra et lærerperspektiv har Reformkommissionen således et andet – og bedre – udgangspunkt. Det er, efter min mening, afgørende, at Danmarks Lærerforening udnytter muligheden for at sætte en dagsorden for folkeskolen. Reformkommissionens arbejder er en god mulighed for at præge debatten om fremtidens velfærdssamfund, herunder fremtidens folkeskole. Forudsætningen er naturligvis, at vi kender vores besøgelsestid.

Reformkommissionen har beskrevet 5 udfordringer:

* Næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år står uden job og er hverken færdige eller i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt de 25-årige har næsten 20 procent ingen ungdomsuddannelse

* For mange voksne – omkring 190.000 - befinder sig udenfor arbejdsmarkedet på forskellige ordninger

* Uddannelsessystemet er bygget og designet i en anden tid

* Borgeren og den offentlige sektor

* Erhvervslivets behov

Danmarks Lærerforening har allerede mange gode politikker, som kan bidrage til reformkommissionens arbejde. Hvis der er fagpolitiske mangler, må Hovedstyrelsen snarest igangsætte en politikudviklende og medlemsinddragende proces, så Danmarks Lærerforening også er gearet til fremtiden på disse områder. Debatten om fremtidens velfærdssamfund er et anliggende for os alle og alt for vigtig til udelukkende at blive overladt til politikere og såkaldte eksperter. Det er jeg sikker på, at Hovedstyrelsen også mener

Powered by Labrador CMS