Blog
4   44

"Hvis du skulle starte en 1. klasse op, hvad ville du så gøre?" "Jeg ville..."

Abonner på nyt om Micky Lindharth i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg skriver en serie af blogindlæg om at starte en i 1.klasse op i matematik. Sidst jeg havde en 1.klasse, fik jeg lov til at følge dem hele vejen op i overbygningen. Jeg har derfor draget mig nogle erfaringer - mon ikke der er nogle ting jeg vil gøre anderledes eller gøre mere ud af denne gang. I de næste par blogindlæg vil jeg reflektere over følgende:

Hvad vil jeg have fokus på i 1.klasse?

Ja det er jo faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Det nemme svar er jo ”noget af det som de ikke har lært endnu” og så videre til næste spørgsmål. Men helt så let synes jeg ikke det er og det skal det heller ikke være.

I skrivende stund laver jeg årsplan og ved min side har jeg faghæftet for matematik. I baghovedet har jeg egne observationer, da jeg fik mulighed for at deltage i matematikundervisningen for et par dage siden. Udover det fik jeg også en gennemgang af, hvad der er arbejdet med i 0.klasse.

Langt de fleste elever kan genkende og skrive tallene fra 1-20 samt sætte dem i rækkefølge. De fleste også kan tælle til 100. Da jeg var på besøg lignede det, at alle kunne lave enkle beregninger med tallene fra 1-10 – nogle kunne regne de simple i hovedet, mens andre brugte fingrene eller tælleslange. De havde også styr på hvordan en firkant, trekant og cirkel så ud. Jeg må sige, at de voksne og eleverne i 0.klasse har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Så jeg glæder mig meget til at styrke det fundament, som allerede er påbegyndt.

 

Fundamentet og regnestrategier

Jeg vil helt sikkert arbejde med regnestrategier - det står så fint i læseplanen. I et af mine tidligere indlæg, skrev jeg om hvordan jeg i en 2.klasse begyndte at have fokus på regnestrategier. Derfor ved jeg også af erfaring, at dette arbejde skal starte tidligere, hvilket også er noget Pernille Sunde konkluderer i sin ph.d.-afhandling. Hun fandt ud af, at de elever i 1.klasse, som fingertalte ofte, klarede sig dårligere i matematik senere i skolelivet. Det er sådan set ikke et problem at de tæller på fingrene. Det er en super vigtig del af talforståelsen. Udfordringen er hvis eleverne stagnerer i deres udvikling. Derfor vil jeg hurtigt, men fyldestgørende, arbejdet med regnestrategier som noget af det første.

Her er det vigtigt at mine elever får et fælles referencepunkt som lagres i deres hukommelse. Derfor starter vi ud med noget nyttig udenadslære. De skal lærer 10’er venner og pluspar op til 10+10, så de kan dem udenad.

Her er en liste over 10’er venner og pluspar

10’er venner (9+1, 8+2, 7+3, 6+4, 5+5….)

Plus par/fordobling (2+2, 3+3, 4+4, 5+5….10+10.)

Det giver dem et godt udgangspunkt for fremtidig beregning. Hvis jeg ved at 3+7=10, så må 4+7 være én mere, så 11. osv. Her vil jeg introducere dem for den åbne tallinje, som kan bruges til addition og subtraktion. Her markerer eleverne selv hvor på tallinjen de starter og kan bevæge sig fleksibelt frem og tilbage på tallinjen. Fx 8 + 5

Her udnytter eleven sin viden om 10’er venner og adderer efterfølgende det resterende til i en overskuelig proces.

Dialog og ræssonementer

Det er rigtig vigtigt for mig at have fokus på processen frem for resultatet. Derfor vil jeg arbejde meget procesorienteret. Det vil jeg gøre ved at lade elevernes ræssonementer og tækning komme til udtryk i den daglige undervisning. Det kan gøres på mange forskellige måder. En af måderne er, at eleverne arbejder i små grupper, hvor de gennem dialogen får mulighed for at sætte ord på deres forståelse. Det er i de små fællesskaber, at eleverne har rigtig gode muligheder for at udvikle sin egen tankegang ved at lytte og forsøge at forstå andres tankegange. Det kan for nogle elever være svært at forklare, hvad de tænker om en given opgave. Både det at forklare, men også at turde at forklare kan være rigtigt svært. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil spørge med henblik på facit, men primært på løsninger – Så for at flytte fokus vælger jeg ofte at give eleverne resultatet på forhånd.  

For at træne eleverne i at udtrykke deres ræsonnementer, tænkning eller måde at regne på, vil jeg bede eleverne om at optage små videoer på skolens iPads. Både individuelt eller i grupper. Efterfølgende kan disse bruges i undervisningen, hvor både jeg og de andre elever får mulighed for at snakke om de forskellige forståelser og ræssonementer. Klippet kan fx omhandle 10’er venner, pluspar eller hvordan man fx regner med disse. Det kan også være små forklarende videoer om geometri eller hvor i hverdagen eleverne møder matematiske begreber.

Ugens matematiske begreb

Jeg vil give dem ugens matematikbegreb. Det kan fx være begrebet tal. Her får eleverne opgaven ”Hvad kan du sige om tal?”. Jeg vil lade dem snakke med sidemanden eller i mindre grupper. Så får de både givet udtryk for deres forståelser samtidig med, at de opnår rygdækning til en evt. fælles gennemgang.  Jeg leger lige med tanken 😊

”Jeg har et 6-tal hængende på mit hus og postkasse”.

”Jeg har et større tal hængende. Mit er 45”

”Det tal så jeg også da jeg skulle bestille pizza med min mor”

Osv.

På den måde får vi skabt en dialog i klassen og det synes jeg skal fylde rigtig meget i min undervisning - Det bliver så fedt.

 

Det var lidt refleksion - som dog ikke er særlig uddybet.

Jeg glæder mig allerede..

Tak fordi I gider at læse med.

Micky Bøgvad Lindharth


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt