Anmeldelse

Rabbit prototyping

Inspirerende debatmateriale

Materialets undertitel er: ”Kreative it-løsninger på irriterende problemer, som du ikke vidste fandtes”. Det mest irriterende problem er muligvis, at det fag, som materialet er skrevet til, slet ikke findes.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Rabbit Prototyping" består af en elevbog og en lærervejledning samt et websted. Elevbogen på 80 sider er opdelt i syv kapitler, der hver indeholder flere opgaver. Disse elementer er knyttet sammen af en tegneserie. Lærervejledningens 56 sider indledes med nogle mere overordnede betragtninger om hensigten med materialet, brugen af det og lærerens rolle. Dernæst er der forklarende tekst og gode råd til de enkelte opgaver. Webstedet følger elevhæftets opbygning og rummer blandt andet et antal udbyggende videoer, delvis til lærerforberedelse, delvis til elevinspiration. Der skal naturligvis bruges en række forskellige programmer ved undervisningen, og der er link til dem på webstedet.

Fakta:

Titel: Rabbit prototyping

Forfatter: Martin Exner, Ida Exner

Pris: 100 kroner

Sider: 80

Type: Elevbog

Forlag: Alinea

Pris: 1000

Sider: 80

Type: Lærervejledning

En god detalje her er dels et udkast til et brev til forældrene om den undervisning, der skal i gang, og om hvordan forældrene kan hjælpe, samt beskrivelse af nogle påtænkte programmer med anmodning om skriftlig accept af, at deres børn må bruge programmerne. Dels et "Forældrebrev til læreren", som fortæller læreren om de fire konkrete programmer, der muligvis kræver forældreaccept. Dette brev er jo skrevet i erkendelse af, at læreren måske slet ikke kender de pågældende programmer.

Webstedet rummer også elevbogen i et passende format til at kaste op på en tavle med en projektor – en praktisk ting, som fritager læreren for selv at fremstille en præsentation.

Endelig er der en oversigt over de læseplansmæssige mål for de enkelte opgaver på websiden. Opgaverne er rubriceret i forhold til målene for teknologiforståelse som selvstændigt fag og målene for teknologiforståelse integreret i fagene. Det er en imponerende "bureaukratisk studiesamling", som forfatterne her stiller til rådighed. Dokumentet fortæller selvsagt om forfatternes opfattelse af sammenhængen mellem opgaverne og læseplanernes mål – men muliggør jo også umiddelbart en samtale om rigtigheden af forfatternes opfattelse. Muligvis også om betimeligheden af det meget, meget omfattende målhierarki, hvor målbeskrivelserne yderligere ofte er "vanskeligt tilgængelige".

Teknologiforståelse har nu været et forsøgsfag i tre år – forsøget sluttede denne sommer. Slutevalueringen, som gennemføres af Rambøll Management Consulting, forventes offentliggjort i oktober 2021. Evalueringen skal levere viden, der kan danne grundlag for en kvalificeret stillingtagen til, om og hvordan teknologiforståelse kan implementeres i folkeskolens obligatoriske undervisning. Det anmeldte materiale må derfor anses for at være (endnu) et debatindlæg, hvor forfatterne udtrykker deres mening om, hvad fagfeltet kan indeholde, og hvordan undervisningen kan praktiseres.

Efter denne anmelders opfattelse rummer materialet mange gode og spændende oplæg og ideer til elementer i fagfeltet teknologiforståelse. Forfatterne når vidt omkring i nyere digitale teknikker. Der er forløb om billedgenkendelse, om lydgenkendelse og ”machine learning” – fænomener, som allerede har stor betydning både for det gode og for det onde.

Forfatterne er naturligvis udmærket klar over, at der ikke findes lærere, som er uddannet til at varetage teknologiforståelse, og at der stort set heller ikke i nutiden er aktiviteter på læreruddannelserne, som giver kompetencer hertil. Det må være det, der får dem til at skrive følgende i de indledende bemærkninger i lærervejledningen: ”Som lærer behøver man ikke at kunne det hele på forhånd. Arbejdsformen er undersøgende, det vil sige, at eleverne undersøger bredden af et felt og kommer frem til mange forskellige erkendelser. Dette står i modsætning til den instruktivistiske arbejdsform, hvor eleverne skal kunne besvare bestemte spørgsmål efter et forløb.

Svar gerne eleverne: Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det.

Lad dem gerne vide, at du også er ny i feltet. Det vil også øge deres selvtillid”.

Det er indlysende, at man ikke behøver at kunne det hele på forhånd. Ingen kan det hele af noget som helst på forhånd. Men der er meget stor forskel på at være forudsætningsløs og at have nogen indsigt og erfaring, hvis man som lærer skal i gang med teknologiforståelse og vil anvende det foreliggende materiale.

Arbejdsformen er undersøgende, og det er ofte en vældig god metode – tidskrævende, men også meget givende for de fleste elever. Når denne form bruges, er det godt, hvis læreren kan stille spørgsmål, der leder eleverne videre i ”fornuftige” retninger. Det kræver som regel, at læreren ikke er fuldstændig blank.

I nutidens skole er de fleste lærere helt blanke, hvis man når til aktiviteter som dem, der lægges op til i ”Rabbit Prototyping”. Det er hverken forfatternes eller forlagets skyld – og det forringer ikke materialet. Men 30 års forsømmelighed på læreruddannelsesområdet kan ikke reddes af elevernes undersøgende arbejdsform. Der er kun ganske få lærere, som vil kunne udfolde dette materiales muligheder, og vel næppe en på hver skole.

Se, det er også et irriterende problem, og det har ingen kreative it-løsninger. Uddannelse tager tid, hvad enten det gælder elever i folkeskolen eller lærerstuderende. Derfor anser jeg følgende citat fra lærervejledningen helt misvisende: ”Aktiviteterne er bygget op, så både elever og lærere kan kaste sig lige ud i det uden særlig erfaring” - eller også lægger forfatterne og jeg noget helt forskelligt i ordene ”uden særlig erfaring”.

Powered by Labrador CMS