"Som regel, når børn finder ud af, at de kan bidrage med noget, så er de mere ivrige for at deltage i forløbet. Jeg siger, at de godt vidste noget om det her, og vi så skal bygge videre på det. Så på den måde prøver jeg at opbygge deres selvtillid ved at vise, at der er nogle ting, man godt kan dele med andre". 

                                                                               Interviewet lærer

Natur/teknologi er et fag, hvor lærerne kan bringe oplevelser med ind i klasselokalet. Læreren kan bruge naturen som en integreret del af undervisningen - enten via en fælles oplevelse med klassen eller fra elevernes hverdagsviden. På den måde vil eleverne have nogenlunde samme udgangspunkt for læringen, siger Rikke Hjermitslev Andersen og Pernille Wang Kristiansen.

"Vi har en forestilling om, at når man inddrager elevernes hverdagsforestillinger og skaber fælles erfaringer i undervisningen, så vil det være muligt for flere elever at deltage i det faglige indhold. På den måde kan man skabe mere plads til en åben dialog i natur/teknologi, hvor eleverne føler sig hørt og inkluderet", skriver de i indledningen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved professionshøjskolen UC Nord.

I projektets problemformulering spørger de: "Hvordan kan elevernes hverdagsforestillinger og den fælles erfaring i natur/teknologi være med til at skabe et inkluderende læringsmiljø med fokus på dialogen i undervisningen?"

De har interviewet fire lærere fra tre forskellige skoler i Vendsyssel. Lærerne underviser i 1. til 6. klasse og har alle mindst fem års erfaring. 

Hverdagsforestillinger 

Eleverne har allerede tænkt over naturfaglige fænomener og processer, når vi møder dem i naturfagsundervisningen i folkeskolen. Ifølge den amerikanske professor i filosofi og pædagogik, John Dewey, er det altafgørende, at vi tager udgangspunkt i den viden, de allerede har, deres interesser og miljø.

"De tanker og den viden, som eleverne har på forhånd, når vi møder dem i en skolefaglig kontekst, kan stamme fra noget de har set eller hørt. Det kan være noget, de har set hos andre elever, eller noget de har oplevet udenfor skoleregi. Det er altså de oplevelser, eleverne har gjort sig i sine omgivelser", skriver Rikke Hjermitslev og Pernille Wang.

For at videreudvikle elevernes læring, må læreren udfordre deres eksisterende viden gennem refleksion og rekonstruktion af erfaring på baggrund af deltagelse i læringsaktiviteter. Eleverne skal deltage i praktiske, undersøgende aktiviteter, hvor de interagerer med omgivelserne.

Den viden eleverne allerede har om domænet kaldes for hverdagsforestillinger.

Hverdagsforestillinger er dog ofte sejlivede, og de kan være svære at ændre på, når først eleverne har konstrueret en forståelse, som giver god mening for dem, siger docent og forskningsleder, Birgitte Lund Nielsen.

Forforståelsesfortykning

I projektet tager Rikke Hjermitslev og Pernille Wang udgangspunkt i en model for undervisning, opdragelse og ledelse, som er beskrevet af professor, dr. pæd. Mads Hermansen og lektor Helle Bjerresgaard. Modellen kalder de 3F-modellen, og den består af følgende punkter:

- Forforståelsesfortykning (forberedelse).

- Fordybelse (undervisning),

- Feedback (efterbearbejdning).

I forforståelsesfortykningsfasen er der fokus på:

- formål,

- identifikation af læringsmål,

- tegn på, at målet er nået,

- måder, hvorpå man metodisk kan arbejde med stoffet,

- identifikation af det, man allerede ved,

- identifikation af progression i forhold til det, man allerede ved og kan,

- hjælpsomme kilder til at søge oplysninger,

- identifikation af, hvor det i fordybelsen kan blive udfordrende,

- og hvad der så muligvis kan være hjælpsomt at gøre, når man når dertil.

Lærerne er gode til at bruge tid på forforståelsesfortykningen i deres undervisning, og de bruger elevernes hverdagsforestillinger, skriver Rikke Hjermitslev og Pernille Wang. De oplever at eleverne i højere grad deltager aktivt i dialogen. Især de fagligt svage elever virker til at blive fanget via denne undervisningsmetode. De får nogle succesoplevelser, de normalt ikke er vant til i andre fag. Lærerne formår derved at skabe et inkluderende miljø gennem brug af blandt andet accept og anerkendelse, skriver de. 

"Jeg har faktisk mest fokus på elevernes egne erfaringer, så de bliver bevidste om, at de har nogle", siger en af de interviewede lærere. ­

"Her prøver jeg at lave sådan en mindmap. Først og fremmest skal vi altså finde ud af, hvad de ved om solsystemet, og hvorfor vi beskæftiger os med det. Så det er en fælles snak/introduktion til det".

En anden lærer fortæller: "Hvis vi skal have om rummet og planeter, så kunne man spørge hvad tænker I på, når jeg siger rummet? Så kommer de jo vidt omkring, og så snakker vi ud fra det".

Fælles erfaringer og dialog

Når man i undervisningen skal bygge videre på elevernes forestillinger, kan man med fordel benytte sig af at skabe fælles erfaringer i undervisningen.

Det kan være nogle erfaringer, klassen gør sig i fællesskab via oplevelser, praktisk arbejde og undersøgelser. Det kan være gennem en film, klassen ser sammen, eller det kan være ved en landbrugstur.

En af de interviewede lærere bruger skolens faglokale i natur/teknologi, da det er med til at understøtte det undersøgende arbejde i undervisningen.

"Vi har lige været i gang med at lave saltkrystaller. Det er tredje gang, at vi prøver os frem med dem nu - nogle står i skyggen, andre i vinduet. Der er ingen opskrift, og det er dét, de skal øve sig i - de får ikke det færdige produkt med det samme. Vi arbejder, undersøger og observerer, så det betyder meget, at de kan bruge faglokalet", siger læreren. 

Lærerne oplever de fælles erfaringer som et godt redskab til at skabe et mere inkluderende miljø. De interviewede lærere forklarer, at de fleste elever er mere nysgerrige og nemmere kan skabe transfer mellem det faglige og dagligdagen.

En forklaring på, at de fælles erfaringer virker inkluderende, er at lærerne får skabt et dialogisk og flerstemmigt klasserum, hvor eleverne føler sig set og hørt, og at de føler sig som værdige dele af klassefællesskabet. Lærerne er gode til at optage og værdsætte elevernes bidrag i undervisningen, konkluderer Rikke Hjermitslev og Pernille Wang i deres professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her: