Blog
2   9

Teknologiforståelse - en del af folkeskolens dannelsesopgave

Abonner på nyt om Future Classroom Lab i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi kommer ikke udenom at arbejde med teknologiforståelse i folkeskolen.

Der bliver tit spurgt ind til, hvad digitale teknologier skal i grundskolen. Alle lærere har oplevet, hvordan elevers koncentration forsvinder, når computerspil tager koncentrationen fra deltagelse i klassens arbejde, eller hvordan telefonen i smug lister sig op af lommen, og eleven helt synligt “flyver” ud af klasserummet. I desperation kan man ønske digital teknologi ud af skolen og forbyde, at den overhovedet skal være der. Men det, der bør tales om, rummer mere, end om vi skal bruge og give adgang til digitale teknologier i skolen eller eller ej.

 

For den er der, -teknologien. Den er i dag en vigtig del af vores liv, og vi kan ikke bygge et parallelsamfund op i skolen, hvor vi lader som om, den ikke findes. Vi kan heller ikke forvente, at den en dag bare forsvinder, eller at eleverne lærer at forholde sig kritisk til den og bruge den hensigtsmæssigt af sig selv. For det gør de ikke, og hvis ikke vi inddrager teknologien og er kritiske, skabende og nysgerrige sammen med eleverne omkring den, misser vi en vigtig del af skolens dannelsesopgave. 

 

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolens formål danner rammen for en del af den dannelsesopgave, vi har i folkeskolen. Den rammesætter, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, give dem lyst til at lære mere og understøtte den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle og forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Og spørgsmålet er, om vi kan gøre alt dette uden at tage stilling til, anvende og udfordre de teknologier, der er i og har så stor indflydelse på vores samfund og kultur; og måske også give rum for at skabe og udforske nye læringsrum og muligheder med den. 

 

I det følgende beskrives 5 aktuelle vinkler og spørgsmål til teknologiens potentialer og udfordringer i folkeskolen set i et dannelsesperspektiv. 

 

Aktiv deltagelse og nye deltagelsesformer

Den teknologiske virkelighed rummer nye former for deltagelsesmuligheder. Nye relationer, der peger ind og ud af skolen på andre måder, end vi tidligere har været vant til. Der er mange muligheder for at give sin stemme til kende og adgang til uanede mængder af information.

De nye former for deltagelsesmuligheder har også en bagside. Informationerne på nettet kræver kritisk informationskompetence, og ny viden rammer ikke nødvendigvis alle. Der kan være ekkokamre og algoritmer, der begrænser udsyn og skaber nye relationelle udfordringer. Både muligheder og begrænsninger må på dagsordenen, som noget vi systematisk forholder os til sammen med eleverne og forældrene.

 

Tillid til egne muligheder

For at eleverne tilegner sig handlekompetence og tillid til egne muligheder i et fremtidigt digitaliseret samfund, bør en del af skolens virke også handle om brugen, debatten og refleksionen omkring den teknologiske udvikling. Teknologier skal inddrages i undervisningen. Ikke kun gennem eksempelvis brugen af digitale platforme, men i højere grad med et fokus på, hvordan eleverne bliver i stand til at gribe og begribe de teknologier, der er omkring dem gennem kreative eksperimenter, undersøgelse og kritisk refleksion.

 

Nye fællesskaber

Den teknologiske udvikling giver os helt nye muligheder for at udvikle fællesskaber, men rummer samtidig også udfordringer og stiller krav om nye kommunikationsevner.

Hvordan udnytter man sin mulighed for at give sin stemme til kende på en god måde på sociale medier? Hvordan bliver der plads til folk i digitale fællesskaber? Den teknologiske virkelighed skubber til den kulturelle praksis og dermed også vores muligheder og begrænsninger for demokrati og frihed.

 

Lyst til at lære og andre måder at lære på

De digitale teknologier omkring os udfordrer skolens praksis og giver nye muligheder for adgang til at lære. Der er eksempelvis uendelige muligheder for at finde inspiration og lære sig selv alt fra at lappe en cykel til kinesisk på begynderniveau. Hvordan udfolder vi bedst dette felt, så det understøtter elevernes motivation og lyst til at lære i folkeskolen? På hvilke måder gør vi eleverne nysgerrige? Og hvordan udvikles relationer og fællesskaber, der opfordrer til undersøgende og eksperimenterende tilgange –  til én selv og til omgivelserne? 

 

Åndsfrihed og demokrati

Hvordan er det vi åndsfrit tillader hinanden plads og rum i ansigtsløse digitale fora? Hvordan er det, at vi kritisk vurderer og gennemskuer bias og fordomme i digitale platforme, der er designet med det formål for øje at skabe splid, kommercielt påvirke eller f.eks. socialt kontrollere andre i forhold til retten til at være sig selv?

Hvordan kan man gennem teknologi finde tilhørsforhold i form af fællesskaber, der ikke tidligere var mulige at være en del af? Åndsfriheden kan også begrænses af nye muligheder for overvågning og censur. Hvordan holder vi fast i vores demokratiske frihedsgrader, når vi er koblet sammen med resten af verden gennem netværk og platforme?

 

Teknologiforståelse er et nyt undersøgende og skabende fag og faglighed

Udvikling af teknologiforståelse hos vores elever ligger altså allerede i folkeskolens formål og i et nutidigt - og fremtidigt blik på dannelse og uddannelse.

Når samfundet rammes af store forandringer, må folkeskolen følge med. Det er fundamentet for at de børn og unge, der går i folkets skole rustes bedst muligt til det samfund, de skal ud i og forhåbentligt være deltagende, nysgerrige og dannede i. 

 

Så når det skal besluttes om teknologiforståelse skal være et fag, eller om den nye faglighed skal ind i de eksisterende fag, skal man kigge grundigt på, om hvordan alt det fagligheden rummer kan komme i spil.

Man kan argumentere for, at teknologiforståelse er en del af folkeskolens formål og dermed kan rummes i de allerede eksisterende fag. Men i samme omgang dukker en masse spørgsmål op. Kan den almindelige lærer få øje på teknologiforståelseselementerne i sit eget fag? Og hvis ikke hvordan skal man komme derhen, så man kan? Er der elementer i teknologiforståelsesfagligheden, der ikke ligger i andre fag? Er der brug for et nyt pædagogisk blik på teknologier og børn? Hvordan får man de kreative og skabende læreprocesser i spil, som er så bærende i teknologiforståelsesfagligheden?

 

Vi må i hvert tilfælde i gang, så vi i fællesskab med eleverne og hinanden nysgerrigt undersøger hvordan aktiv deltagelse, åndsfrihed, lyst til at lære, fællesskaber, tillid til egne muligheder i et liv med digitale teknologier kan være en aktiv del af dannelsesopgaven i folkeskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.045 andre er allerede tilmeldt