Debat

Forberedelse er vigtigt - men hvad med efterbehandling ?

Der er helt sikkert forskel på, hvordan lærerfaget opfattes iblandt ledelse, kolleger, forældre, Danmarks lærerforening mv. De sidste mange år er der talt meget om den sammenhængende tid til forberedelse af undervisningen, eller slet og ret blot at kunne nå at forberede alle de mange lektioner en lærer idag skal forestå - Hvornår skal vi tale om at efterbehandle undervisningen ?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære allesammen - Efter en del år som lærer synes jeg det er på tide at skrive om hvilke muligheder der findes for at `efterbehandle` undervisningen i skolen -  som lærer. Der har været meget fokus på, siden reformen og lockout og nu OK21, at få en arbejdstidsaftale med tid til at forberede undervisningen - der er så kommet en arbejdstidsaftale - det er godt at pendulet svinger i den retning.

Jeg synes dog at vi godt kunne tale lidt om hvor tiden til at efterbehandle - eller `rette opgaver`som det vist hed i gamle dage, hvor den tid er placeret. Er den en del af forberedelsen, så vil der ofte ikke være ret lang tid til at se på elevernes frembringelser - hverken skriftligt , mundtligt eller på andre måder. Nogle skoler giver en pulje timer til formålet , andre ikke..

Det som jeg vil hævde her, det er at undervisning som regel afstedkommer opgaver af forskellig art - de opgavesvar, problemløsninger mv. samler sig så og kalder på en god `efterbehandling`. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg ved godt hvorfor det er vigtigt at efterbehandle - det er det fordi at skolens opgave både er at danne eleverne og kvalificere dem til (arbejds) livet. 

I efterbehandlingen - om det er gruppeevaluering , klassediskussion, personlig refleksion, opgave retning - så peger det altsammen i retning af den vigtige oplevelse af helhed, mening og sammenhæng, progression og ikke mindst motivation for læring. Og det gælder vist for alle, lærere som elever.

Men mon ikke der mangler mere dialog og samtale om hvad skolen kan og vil på det område. 

Særligt i de ældste klasser ligger der vel nok et krav om at eleverne får god formativ såvel som god summativ feedback på deres opgaveløsning. I forbindelse med at eleverne på de afsluttende klassetrin også har prøver og vigtige formelle præstationer på programmet - men jeg mener selvfølgelig at tid til efterbehandling og feedback er en sag der angår alle skolens klassetrin. 

Måske har jeg misset en del af debatten - men Jeg synes ikke der er sket så meget på det her felt siden reformen og vores nye OK21 - jeg ønsker at det igen kommer i fokus, det er vigtigt.

Jeg forestiller mig ikke andet end at behovet for at kunne evaluere, give feedback og stilladsere eleverne bedst muligt vil øges de kommende år - Så hermed vil jeg gerne fløjte til kamp for at vi nu taler mere om efterbehandlingen og opgavefeedbacken, så det i endnu højere grad bliver muligt at give eleverne det faglige løft og den vigtige skriftlige tilbagemeldning, som der er brug for. 

Ps: Jeg håber I sidder derude og har en god skriftlig tilbagemelding til mig. 

Powered by Labrador CMS