Et turbulent skoleår præget af corona lakker mod enden, og på falderebet sender formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, lettere usædvanligt ligefrem ros til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at have trukket en streg i sandet ved bl.a. at aflyse sommerens udtræksprøver i kristendomskundskab.

"For en gangs skyld har jeg ros til ministeriet. Det jeg hører på vandrørene er, at religionslærerne har været glade for, at prøven blev aflyst i år. De ville slet ikke kunne have overskuet at holde prøven. Rigtig mange steder er undervisningen i faget jo blevet nedprioriteret, så det ville have været helt uoverskueligt at gennemføre - og det ville have været et urimeligt grundlag for eleverne at gå til prøve på", siger John Rydahl.

Ifølge Religionslærerforeningen er der stor forskel på, hvordan eleverne landet over er blevet undervist i kristendomskundskab gennem corona-krisen.

"Der er nogle steder, hvor det har kørt lige efter bogen, men vi hører helt klart også, at det er blevet nedprioriteret mange steder. Det har været rigtig mange timer, der ikke er blevet gennemført, hvad enten timerne er blevet omlagt til noget andet, eller simpelthen bare ikke er blevet afviklet. Der har været afviklet væsentligt færre timer, og det er gået ud over de mindre fag som fx kristendomskundskab", siger John Rydahl.

"Vidt forskellige vilkår"

Også religionslærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/religion, Janne Skovbjerg, mener i dag, at det var rigtigt at aflyse prøven.

"Jeg var jo egentlig tilhænger af, at det skulle gennemføres på et vist niveau - men som det hele er gået, så tror jeg, at det var meget godt, at det blev aflyst", siger hun - og forklarer:

"Det frustrerende ved det her år har været, at det har været meget forskelligt, hvordan vi har været lukket ned rundt omkring. Der har virkelig været vidt forskellige vilkår for lærere og elever. Er det så rimeligt at hive dem op i et fag, hvor vi er ekstremt tidspresset, og hvor meget af undervisningen ikke har kunnet gennemføres optimalt? Desuden er det en kompliceret prøveform - og hvem skulle så bestemme, hvad der ikke skulle med i prøven", spørger hun.

Ifølge John Rydahl er der ikke mere et krav om et minimumstimetal for de enkelte fag.

"Der er en timeramme, også for kulturfagene - men de vejledende timetal er jo bare vejledende. Det vil sige, at der er en vis fleksibilitet i forhold til time-normeringerne, og derfor vil der juridisk set ikke være noget at komme efter. Og med den længde, skoledagene har, er der næppe heller nogen, der foreslår, at man skal forlænge den yderligere for at indhente det forsømte her", siger han.

Faglig rådgiver Janne Skovbjerg lægger ikke skjul på, at de 8. klasses elever, der til næste år skal til afgangsprøve, kommer til at være ringere stillet end de elever, der tidligere har været oppe i faget.

"Det er jo klart, at de har nogle mangler. Det kan ikke undgås. Det skal vi alle sammen huske næste år, lærere og censorer. Der er nogle mangler - og der er uens vilkår for, om man har kunnet indhente det", siger Janne Skovbjerg.