Arbejdstidsaftale A20
0   15

Langeland lander første lærer-arbejdstidsaftale siden lockouten

Den centrale arbejdstidsaftale A20 blev startskuddet til en lokal arbejdstidsaftale for lærerne på Langeland. "Jeg er glad for, at vi har skrottet den lov og i stedet nu bygger på et aftalesystem", siger borgmester og medlem af KL's bestyrelse Tonni Hansen (SF).

"Det kan godt være, at det er lidt sent i andres øjne, men vi har været i gang lang tid", siger formand for Øhavets Lærerkreds Lone Clemmensen og forklarer, hvorfor lærerforening og kommune først få uger før skoleferien har kunnet underskrive en lokal arbejdstidsaftale, der i det store og hele skal gælde fra næste skoleår:

"Vi er en af de kommuner, der har været ren på Lov 409 siden 2013. Der har ikke været nogen forståelsespapirer eller noget som helst", siger hun med henvisning til det lovindgreb i lærerlockouten, der i 2013 erstattede arbejdstidsdelen af lærernes overenskomst.

Artiklen fortsætter under banneret

A20 har skabt nyt samarbejdsklima

Lærerformanden er ikke i tvivl om, at den centrale arbejdstidsaftale fra  august 2020 har haft stor betydning for, at parterne har nået hinanden. 

"A20 har betydet rigtig meget. Den har givet en god dialog, og vi har snakket igennem, hvad elementerne betyder".

Borgmester og medlem af KL's bestyrelse Tonni Hansen (SF) er også meget glad for, at det er lykkes at lave en aftale, 

"For mig at se, er det så vigtigt i forhold til, at vi får udviklet vores folkeskole i en god retning. Vi skal finde hinanden og få lavet de her aftaler", siger han til folkeskolen.dk 

"A20 er helt afgørende", fortæller borgmesteren. "Lærerkommissionens arbejde, og det, at vi i KL nu har fået det her tætte samarbejde med Lærerforeningen er afgørende for, at vi bagefter går ud i kommunerne og laver de her lokale aftaler. Vi har en overligger, der virker,  og der er en dialog, der er på et plan, vi ikke set i årevis.  Det giver gejst og tillid til at vi også kan bygge videre på fundamentet", siger Tonni Hansen og tilføjer:

"Jeg er glad for, at vi har skrottet den lov og i stedet nu bygger på et aftalesystem. Det er afgørende det for hele danske system".

Loft over antallet af undervisningstimer

I den lokale aftale på Langeland er der et loft på antallet af undervisningstimer per lærer på 810 timer om året. For hver undervisningstime har lærerne en halv times individuel forberedelse. Lærerne får også estimeret tid på alle opgaver på opgaveoversigten som er over 45 timer om året.

"Det er rigtig fint, når man tænker på, at Langeland Kommune er en kommune, der er presset økonomisk", siger Lone Clemmensen.

Hun peger på, at parterne har brugt lang tid på at udtænke en skoleplan, som skal bruges som et dynamisk redskab til planlægningen af skoleåret.

"Skoleledere skal orientere om skolens prioriteringer og indsatser, og de her drøftelser foregår i et fælles dokument, hvor ledelsen skriver ind, så tillidsrepræsentanten løbende kan overveje, om man skal holde møde med lærerne, inden mødet med skolelederen. Det er også samme dokument, som skal bruges, når der skal være møde med lærerne. På den måde kan de give tilbagemeldinger i samme dokument, inden skolelederen udformer den endelige skoleplan", forklarer Lone Clemmensen, som håber, at lærerne på den måde også får mulighed for at have større indblik i ikke bare egen arbejdstid, men også over de prioriteringer, der bliver taget på skolen og i kommunen, og derfor bedre løbende kan byde ind med ideer til forbedringer.

Borgmester: Aftale kan få betydning for forældres skolevalg

Borgmester Tonni Hansen understreger, at Øhavets Lærerkreds har en stor del af æren for, at det er lykkedes at lande en aftale.

"Lone Clemmensen er også afgørende for, at vi får en aftale. Hun har holdt næsen i sporet på, at hun ville have en aftale. Det har været så motiverende. Det har betydet, at jeg også har sendt signaler ud i systemet om, at der er en gensidig vilje til, at vi skal kunne finde hinanden. Det er meget vigtigt for skolesystemet. Derfor har vi politisk presset på for, at vi skal finde hinanden".

Han tror, at den lokale arbejdstidsaftale kan få stor betydning for skolen på Langeland.

"Aftalen er helt afgørende for, at vi kan lave en god skole. Folkeskolen skal være så god, så den er forældres første valg. Så må vi acceptere, at nogle indimellem vælger noget andet, men de skal ikke fravælge folkeskolen, de skal vælge alternativet, fordi de ønsker noget andet".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ