Blog
0   7

Grævlingedage og Svære Skoledage

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Grævlinge er ikke glade for at gå i skole. De kan faktisk bedst lide at være i huler og huller og hjemme. Sådan har Pelle det også. ”Engang var det nemt at være Pelle. Løbe gennem græsset. Kigge i huller og huler. Alt muligt sjovt at tegne. Få læst historier. Kigge i bøger! Let at stå op, let at løbe, let at trække vejret.” Sådan er det ikke længere. Nu er Pelle begyndt i skole, men det er ikke et sted for en lille GrævlingePelle. Pelle har ”skolevægring”. Billedbøger kan være en indgang til at tale med børn (og unge) om de svære emner. Fiktionen kan være ”det fælles tredje”, som alle kan tale om.

Grævlingedage og Svære Skoledage

Grævlinge er ikke glade for at gå i skole. De kan faktisk bedst lide at være i huler og huller og hjemme. Sådan har Pelle det også. ”Engang var det nemt at være Pelle. Løbe gennem græsset. Kigge i huller og huler. Alt muligt sjovt at tegne. Få læst historier. Kigge i bøger! Let at stå op, let at løbe, let at trække vejret.”  Sådan er det ikke længere. Nu er Pelle begyndt i skole, men det er ikke et sted for en lille GrævlingePelle.

Pelle har ”skolevægring”. Hos Rasmus Alenkær, psykolog og skoleforsker, forklares begrebet ”skolevægring” således: ” At vægre sig betyder, at man er modvillig over for at udføre en bestemt handling eller at man kæmper imod noget. Når der er tale om skolevægring vil det altså sige, at barnet er modvillig over for, eller kæmper imod, at komme i skole.

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen. Betegnelsen gælder kun for børn i skolealderen, det vil sige fra cirka 5-18 år.”

Artiklen fortsætter under banneret

Pelle skal i skole. Det bliver ikke den fest, han havde forestillet sig: ”Nu er det svært. Dage som træstolper og planker. Tung i maven, tung i benene, hovedet fuldt af grus. Hvorfor er det sådan?”

Pelle er en stille dreng. Stille og forsigtig, og det bliver alt for overvældende for ham i skolen. Der er gruppearbejde, der er skolegården, gangene og gymnastiksalen. Alt sammen er vildt uoverskueligt, og det magter Pelle ikke. Han mave går i knuder, han kan ikke trække vejret, han vil bare hjem. Så han går hjem. Heldigvis tager hans far ham alvorligt og lytter til Pelles fortælling om, hvordan grævlinge bedst kan lide at være i huler og huller og hjemme.

”Ved du hvad, siger far, da jeg var lille, ville jeg heller ikke gå i skole.

Pelle ser på far og kan ikke tro det.

Jeg var bange for gymnastik, siger far.

Er der noget, du er bange for? Spørger far.

Nu finder Pelle sin stemme og fortæller om gruppearbejde og fritime og vikarer og omklædning, om larmen på gangen, alle der råber, støj og summen af stemmer, alle der snakker i munden på hinanden, og skolegården som er alt for stor.”

Og så finder de sammen med skolen en løsning. Pelle får en plads bagerst i klassen, han må møde tidligt, så han kan sætte sig og tegne, og han må gå på biblioteket, når han synes, det bliver for meget. ”Biblioteket er som et grævlingehi, en hule med bøger og gemmesteder.” Her kan Pelle finde ro, og husk: ”Det er ikke kun Pelle, der har brug for en grævlingepause.”

Skolen kan gøre noget for at passe på de små GrævlingePeller, der ikke trives blandt mange, i uro og i uoverskuelige sammenhænge. Først og fremmest er det en opgave for forældre og lærere at tale med de børn, der har ”skolevægring”. Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus har her skrevet og tegnet en bog, der kan være afsæt for en samtale om og med de særlige og stille børn. ”Grævlingedage” er skrevet af Gro Dahle, der (i samarbejde med datteren Kaia Dahle Nyhus eller ofte med ægtemanden Sven Nyhus) har skrevet om svære emner til børn. ”Blæksprutten” om incest og overgreb, ”Dragen” om omsorgssvigt, og så er der også ”Silkesød”, Sesam, Sesam” og ”Krigen”.

Billedbøger kan være en indgang til at tale med børn (og unge) om de svære emner. Fiktionen kan være ”det fælles tredje”, som alle kan tale om.

P.S: ”En undersøgelse foretaget af Dansk Psykolog Forening i 2018 blandt cirka 500 PPR-psykologer (den faggruppe, man tidligere har kaldt skolepsykologer) viser, at årsagerne til skolevægring kan være forskellige.

• 49 procent har angst i en eller anden form, særligt: • Socialangst, oftest i forbindelse med relationer til andre børn i skolen, herunder også mobning • Seperationsangst, det vil sige ubehag ved at være væk fra mor/far • Præstationsangst, det vil sige en oplevelse af stort og ubehageligt pres i forbindelse med eksempelvis test og fremlæggelse. • 29 procent har socialkognitive vanskeligheder, eksempelvis ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller lignende • 10 procent har stress, også kaldet tilpasningsreaktion • 4 procent er deprimerede.”

Måske er der også nogle få grævlinge imellem. Den slags børn, der bare bedst kan lide at tegne lige så stille, bygge huler og bare være i fred. Der må være plads til forskellighed i skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.665 andre er allerede tilmeldt