Vi var egentlig inde i en rytme, hvor de mundtlige danskprøver i ottende klasse var blevet en fast del af skoleårets sidste uger, med corona satte en stopper for prøverne sidste år. I år var vi på ottende årgang enige om at køre de mundtlige prøver igen, selvom vi ikke nødvendigvis skulle gøre det samtidig. Lidt afhængig af den enkelte dansklærers arbejdspres, diskuterede vi muligheden for to modeller: En prøve med et enkelt fordybelsesområde og en prøve med to fordybelsesområder. Da jeg også netop har afsluttet mundtlige prøver i min niendeklasse, og har censorat foran mig, valgte jeg prøven med et enkelt fordybelsesområde. Det viste sig at være en fejl. 

Jeg var af den opfattelse, at det ville være lettere at forholde sig til et enkelt område, så jeg valgte ”pressefoto”, som jeg antog for et overskueligt fordybelsesområde. Det er det også, men det er temmelig ensformigt at tale om samme område en hel dag. Næste gang bliver det to områder: Pressefoto og noveller. Så er variationen sikret.

Prøven er kortet en anelse af på dialogsiden, men selve elevoplægget skulle være på otte til minutter. Langt de fleste elever endte dog på ti minutter. Efter prøven fik de en karakter, men det blev kraftigt understreget overfor elever og forældre, at denne karakter ikke fik indflydelse på hverken årskarakter, UPV eller første standpunkt i niende klasse. Formålet med prøven er ene og alene træning.

Det har vist sig at være en god ide. Vores ottendeklasser har overordnet set fået et rigtig godt indtryk af den mundtlige prøve i dansk, og flere har givet udtryk for, at de var overrasket over, hvor uformelt forløbet og selve prøven var, og at det er overraskende, hvor langt man kan nå med sit fordybelsesområde. Eleverne blev opfordret til at beholde deres synopser til næste år, hvor de kan danne afsæt for synopsen i niende klasse. 

Først og fremmest er formålet også at afmystificere selve det at gå til prøve. Det mener vi lykkes.  Vi kan se, hvordan eleverne efterfølgende er glade for at have stiftet bekendtskab med danskprøven, og det vil samtidig være lettere for os at gå direkte i fordybelsesområderne i niende. Eleverne ved allerede, hvad det er, og hvad områderne skal munde ud i.

Selvfølgelig befinder vi os i en travl tid på året, og der er rigeligt at tage sig til, men dette er givet godt ud og en del elever vokser med opgaven. Samtidig er det muligt at regulere kravene, hvis man sidder med elever, der har lidt svært ved prøven. Disse elever får stadig mulighed for at sidde ved en prøve, hvor de kan tage deres erfaringer med sig. Andre elever lærer, at er forberedelsestiden gået med andet end forberedelse, så kan prøven føles en anelse lang, og den faring er heller ikke skidt. Måske skal man lige mindes om den i niende klasse.

Vores mundtlige prøver i ottende klasse er blevet en del af vores udskolingsprofil på skolen, og foreløbig er de kommet for at blive.