Debat
0   8

Dannelse og materiel kultur

Hvorfor skal vi prioritere traditionelle håndværk og materiel kultur i håndværk og design?

Hvorfor skal vi prioritere traditionelle håndværk og materiel kultur i håndværk og design?

Selvom der i fagets formålsparagraf 1, stk. 3 står: "Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder", er min oplevelse desværre at der er en tendens til at undervisningen er løsrevet fra tradition og historie. Jeg har, i min afsluttende prøve i håndværk og design på læreruddannelsen, undersøgt hvordan man kan motivere elever og lærere i en undervisning af det traditionelle håndværk broderi.

Hvad er materiel kultur?

I mine interviews har både elever og lærere udtalt at inddragelse af et materiales eller håndværks materielle kultur, gør undervisningen mere relevant og nærværende. Men hvad betyder materiel kultur egentlig? Den materielle kultur skal forstås som det der beskriver omverdenen og er et udtryk for, at mennesket har forarbejdet genstande lokalt og globalt, før og nu. Eleverne kan altså opnå øget forståelse og indsigt i lokale og globale såvel som historiske og nutidige livsformer og -betingelser. Materiel kultur er konteksten for enhver design- og håndværksopgave.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Broderi og navnekluden

Broderiet som håndværk er danmarkshistorie, kvindehistorie og historien om det fine håndarbejde. Et hjem fyldt med broderi var tegn på overskud og viste, at kvinden ikke behøvede at lave praktisk og tungt arbejde. I begyndelsen af 1800-tallet gik en tredjedel af undervisningstiden på højere pigeskoler med broderi. Mange kvinder arbejdede som broderersker, men det var et tabubelagt erhverv, fordi det ofte var ugifte kvinder, der på den måde tjente at lette byrden for familien.

Centralt i europæisk og dansk broderihistorie er navnekluden. En navneklud er en broderet mønstersamling, og er udført siden 1500-tallet i Europa. Motiverne er alfabeter og talrækker til brug for borter og religiøse og verdslige symboler, som blev kopieret fra trykte mønsterbøger. Bagsiden skulle være lige så pæn som forsiden. De er ofte dateret og forsynet med pigens navn, hendes aner og blev ofte inddraget i en vurdering af om hun var gifteværdig. På de tidlige eksempler ser man mange forskellige stingtyper. Senere blev korssting de mest almindelige sting, og navnekludene afspejler tidens formsprog. I Danmark blev de især syet fra ca. 1700, og fra omkring 1800 som led i skolernes håndarbejdsundervisning. En lærer udtaler at materiel kultur motiverer hende: ”Jeg synes at det er meget vigtigt at man tager historien og kulturen med, for at det bliver relevant for eleverne og at det giver mening. Historien om at det har været vigtigt for civilisationens overlevelse at vi f.eks. har kunnet væve tøj. Det hører med til deres dannelse at vide det og at de lærer nogle praktiske færdigheder som mennesket altid har kunnet. Jeg synes det er meget vigtigt at eleverne bliver bevidste om at mange håndværk nu er overtaget af maskiner, og dermed også er en viden der går tabt.”

Der er grædt mange tårer i skolernes håndarbejdstimer, når navnekluden blev mere og mere nusset af de svedige hænder, og skammens dag nærmede sig det skulle udstilles. De tider er heldigvis forbi. Det er blevet in at brodere. Måske fordi broderi netop kræver det, der er den største luksus i vore dage: tid. I dag blomstrer broderiet i frie, fantasifulde, kunstneriske og provokerende former på højskoler. 

 

Udfordring ved material kultur og traditionelle håndværk

En lærer i håndværk og design fortæller mig at en udfordring ved at undervise i de traditionelle håndværks materielle kultur er at have adgang til troværdig og relevant teori man kan præsentere for eleverne. Der findes en masse fantastisk nørdet viden om broderi, trædrejning, vævning, osv. Men det er ikke egnet til at eleverne går på opdagelse i det. Det kan tage motivationen fra lærere, hvis de ikke kan få fat i information der viser dem og eleverne at broderi er vigtig danmarkshistorie og dermed kan forklare at det vedkommer eleverne og deres dannelse.

 

Inddrag eleverne

Hvordan kan man motivere både elever og lærere til forstå baggrunden for et håndværk, og derefter at prøve det med egne hænder? Mit umiddelbare svar er at nysgerrigheden omkring den materielle kultur opstår, når man prøver håndværket med sine hænder! 

Det er jo ikke overraskende at man ved at involvere elever i designproces og valg af materialer kan motivere dem til at deltage. De er motiverede for at bruge hjernen, selvom det er hårdt, som de selv udtrykker det i mit interview. Man kan også involvere eleverne i undersøgelsen af håndværkets historie og kulturelle forskelle. Problemet er måske ikke motivation for eleverne, men i højere grad for læreren. Hvis læreren har adgang til solid teori om materiel kultur, vil det være mere nærliggende at præsentere det som en naturlig del af undervisningen. Både elever og lærere oplever at det er meningsfyldt og motiverende at forny og afprøve et håndværk som broderi, med afsæt i historien og traditionen der følger med.

 

Hvad gør du selv?

Er det noget du som håndværk og designlærer kan genkende? Hvordan understøtter du elevers undersøgelse af et materiales eller håndværks materielle kultur? Eller er det dig, som lærer, der står for at præsentere hvilken tradition og kultur der er særlig her?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.291 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
454 andre er allerede tilmeldt