Test af nye naturfagsprøver udskudt på grund af corona

87 skoler meldte sig til et forsøg om nye digitale selvrettende prøver i de tre naturfag, og nogle få skoler har også testet de nye prøver her i vinter, men hele forsøget er udskudt og er nu planlagt til at blive afviklet i maj 2022 og maj 2023.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da skolerne meldte sig til forsøget, var det en betingelse, at de også ville deltage i evalueringen af de digitale forsøgsprøver i biologi, geografi og fysik/kemi. Sådan er det stadig. Hele planen er bare blevet udskudt på grund af corona.

Det var kun en lille del af de tilmeldte folkeskoler og friskoler, der i november 2020 deltog i eksempelprøverne i de tre naturfag, oplyser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet - Stuk - i undervisningsministeriet.