Inklusion
1   13

Ny bog: Så er vi nået til ……. pissedårlig inklusion

Fungerende rektor Alexander von Oettingen fra UC Syd har udgivet fjerde bog i ”pissedårlig”-serien. Hvor en række forskere peger på problemer med inklusion. Men findes der vellykket inklusion? Ja, svarer Oettingen.

"Formålet med alle "pissedårlig"-bøgerne er at sætte kontroversielle emner til debat. Jeg håber, at lærerne og dem med magten i kommunerne læser bogen om pissedårlig inklusion", siger Alexander von Oettingen til folkeskolen.dk.

I serien findes Pissedårlig undervisning, Pissedårlig ledelse, Pissedårlig pædagogik og nu altså Pissedårlig inklusion.

Artiklen fortsætter under banneret

Er inklusion en umulig opgave?

"Inklusion er en opgave man altid har på en skole, og man løser den med dét, man har. Men det er en opgave, man hele tiden skal arbejde med, og hvor man ikke kan sætte mål og standarder op. Opgaven skal løses på den enkelte skole, og man skal huske, at inklusion altid skaber eksklusion. Det skal man debattere og have øje for", siger han.

Bidragydere til bogen

"I min optik er inklusion i folkeskolen i dag i alt for høj grad præget af gode hensigter. I ønsket om at ville det gode taber skolen evnen til at udfordre alle børn. Vi har brug for ærlige drøftelser om, hvorvidt en målsætning om at inkludere så mange som muligt i den almene undervisning er den bedste løsning for så mange elever, forældre og lærere?"

Citat af Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring - i intro til Pissedårlig inklusion.

"Hvorfor nu tale om pissedårlig inklusion? Det korte svar er: Fordi det findes", står der i bogens intro.

Bidragydere til bogen er professor mso Susan Tetler, ph.d og lektor Jørn Bjerre, ph.d og lektor Christina Holm Poulsen og ph.d  og centerleder Janne Hedegaard Hansen.

"Jeg har set vellykket inklusion, hvor der er et godt samarbejde mellem skole og hjem, hvor der er en ledelse, der prioriterer inklusion og støtter lærerne i arbejdet og skaber rammerne for en god inklusion. Og hvor der er et godt lærerkollegium. Det kan lykkes, men det er en svær opgave - og det kræver også en god læreruddannelse og gode efter-videreuddannelsesmuligheder".

Bogen er den fjerde i serien, og I skriver, at I er modige og provokerende i formen. Er I nu også det, synes du?

"Hæ, det synes en journalist måske ikke, men for forskere er det modigt og provokerende at være lidt mere frisk i tonen. Når jeg får første udgave af artiklerne til bogen fra de deltagende forskere, så er der ingen, der har brugt ordet "pissedårligt". Det kommer først ind i nogle af de senere gennemskrivninger", siger Alexander von Oettingen.

Adgang til et godt job

Han nævner, at et vellykket skoleforløb er meget vigtigere i dag end det var tidligere, fordi det også handler om, hvem der får adgang til hvilke karrieremuligheder. Derfor er vellykket inklusion meget vigtig.

"Skolen skal løse en opgave, som skolen ikke selv har skabt. Der er ingen i folkeskolen, der ønsker at sortere børn. Der er børn, der har det svært, måske har diagnoser eller har svært ved at lære, og skolen har kun en vis tid til rådighed og nogle afsatte resurser. Så vellykket inklusion er også et spørgsmål om resurser. Det er et spørgsmål om, hvad vi som samfund kan tåle. Og det er vigtigt at diskutere".

Alexander von Oettingen fortæller, at det er lettest at beskrive det dårlige. Alt det, vi ikke vil, men at de med bogens fokus på det dårlige i inklusionen - alle problemstillingerne - også får sagt, hvad der er godt.

Ved en hurtig skimning af bogen er jeg ikke stødt på eksempler på co-teaching - hvorfor er det ikke med?

"Det er tilfældigt, at vi ikke nævner co-teaching. Det er ellers ofte godt og kan være et af de gode svar på, hvordan man skaber god inklusion. Men svaret skal findes på den enkelte skole, og co-teaching kan godt være svaret på en skole. Inklusion koster penge, det koster penge at drive en skole og co-teaching koster også penge".

Co-teaching kræver for eksempel resurser til en lærer og så en specialuddannet lærer eller pædagog, der sammen står for undervisningen og dermed inklusionen i en klasse.

"I det hele taget mangler vi en helhedsforståelse af, hvad inklusion handler om. Det skal diskuteres", understreger Alexander von Oettingen.

Bogen har også eksempler fra praksis med lærerens krydspres. "Nu er jeg, fire år efter inklusionseftersynet, havnet midt ude i virkeligheden. Jeg er havnet i en hverdag, hvor krydspresset mellem respekten for det enkelte barn, respekten for de øvrige børn, respekten for medarbejdernes vilkår og de økonomiske ressourcer gør, at jeg dagligt leverer pissedårlig inklusion og ledelse", skriver Lars Hende Svenson og nævner, at så er der kun to muligheder: "Man kan flygte og erkende nederlaget, eller man kan tage udfordringen op og lave en langsigtet plan".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.464 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
708 andre er allerede tilmeldt