Forskning Forskning
7   66

Halen skal ikke logre med hunden

Amerikansk økonomisk tænkning har drevet den danske folkeskole i armene på et testregime – men der blæser nye vinde. En international opposition til EU’s og OECD’s måde at bedrive skolepolitik på har manifesteret sig, siger professor John Benedicto Krejsler, der er aktuel med en ny bog om skole-udvikling. Diskursen om dannelse og didaktik vender tilbage.

John Benedicto Krejsler, du beskriver i din bog, hvordan dansk skoleudvikling de seneste årtier er blevet præget af Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsorganisationer som OECD og EU. Men dansk skole og pædagogik har vel altid fundet inspiration i udlandet?

"Det er klart, at skolen som institution altid har skullet forholde sig til de aktuelle magtforhold, som har afgjort, hvad der tæller som den legitime sandhed om dannelse og uddannelse, fra middelalderens forløbere til latinskolen til dagens målstyrede skole. Men siden anden verdenskrig er stærke transnationale samarbejder trængt frem. Det var oprindeligt især økonomisk samarbejde med fokus på at genrejse Europa fra anden verdenskrigs ruiner. Men fra 1960'erne og i særdeleshed fra 1990'erne er det også slået igennem på det skole- og uddannelsespolitiske område.

Artiklen fortsætter under banneret

Det ses tydeligst i forhold til Pisa-undersøgelserne, som er vokset ud af en amerikanske skoletænkning med fokus på optimering af human kapital og effektivitet. Pisa-chokket, hvor det blev tydeligt, at Danmark ikke var bedst i verden, i hvert fald ikke til at lære skoleeleverne at læse, har betydet, at vi efterhånden har tilpasset vores skole til samme tankegang. Det ser vi i tilpasningen til fælles standarder for sammenlignelighed, opprioriteringen af læsning, matematik og naturfag på bekostning af andet vigtigt i skolen og i forståelsen af skolen som brik i spillet om globale vidensøkonomier".

Hvordan kommer det konkret til udtryk?

"Blandt andet ved nationale test og ved de mange læringsmål, som jo oprindeligt var bindende. Lidt spidst formuleret kan man sige, at begge dele er udtryk for en overvejende angloamerikansk inspireret tankegang om, at man kan skabe en bedre skole ved at reducere dannelse til en taksonomi af veldefinerede mål, som man siden kan outputkontrollere gennem test; og at man herigennem desuden giver skoler og kommuner incitamenter til at skærpe sig for at fremtræde bedre i de sammenligninger, som følger af konkurrenceudsættelse. Sammenligninger og test producerer således særlige vilkår og en del bieffekter for elever og lærere. Vi ser en skole, der konsolideres i en praksis, hvor læringsmålstyring og nationale test bakkes op af vedtagen sandhed om, at synlig læring og 'viden, der virker' er vejen at gå mod 'den livslangt lærende studerende' og 'den kompetenceparate elev'.

Men her skal man holde sig for øje, at både OECD og EU er organisationer, der er grundlagt med økonomisk vækst for øje. Derfor kan man heller ikke klandre dem for, at det er den logik, de bygger på, når de går ind på det skolepolitiske område. Problemet består i, at vi tillader, at økonomiske argumenter får så enerådende en kraft i forhold til andre vigtige livskompetencer, når vi som samfund skal afgøre, hvilken type dannelse vores børn og unge skal præges af. Og her har i særdeleshed angloamerikansk tankegang bidraget til at forme den diskurs, ikke mindst via human kapital, school effectiveness og evidenstænkning. Derfor har vi som lærere, forskere og politikere en forpligtelse til at gøre os klart, hvor de forestillinger om succesfuld skole og uddannelse kommer fra, som sætter dagsordenen, når de transnationale samarbejdsorganisationer løbende producerer nye diskurser og styringsteknologier, for eksempel test, ranglister og målstyret skole".

Herhjemme har vi ellers sjældent set USA's skolesystem fremhævet som et eksempel til efterfølgelse?

"Nej, men vi har kigget meget på de angelsaksiske 'lilleputter' New Zealand og den canadiske provins Ontario samt den mellemstore spiller England. I en dansk og skandinavisk velfærdsstatskontekst er det bare mere legitimt at have blødere angelsaksiske spillere som Canada og New Zealand som forbilleder for sin skoleudvikling end det mere ekstremt markedsstyrede USA med sin udprægede sociale ulighed og meget konkurrencestyrede high-stakes test-skolesystem, hvor skoler blev straffet økonomisk eller endda lukket, hvis elever ikke performer tilstrækkeligt med gode testresultater. Men her er det vigtigt ikke at glemme, at USA er den suverænt dominerende spiller i de angloamerikanske netværk, som England er en mellemstor spiller inden for og resten 'lilleputter'. Så når dagsordener sættes, er det som oftest med eller imod amerikanske tendenser, hvilket siden farver også New Zealand- og Ontario-dagsordener".

Hvad er fordele og ulemper ved, at den danske skole overtager den angloamerikanske tradition eller dele af den?

"I det omfattende fokus på effektivitet og effektivisering sker ofte det, at opmærksomheden på skolens mere 'bløde' formål forsvinder. Det gælder elevernes dannelse til demokrati, medborgerskab, kritisk tænkning og så videre. Stramme læringsmål i fagene fra 1. til 9. klasse styrer i stigende grad lærernes forberedelse og pædagogiske arbejde, og når test og sammenligninger får for stor indflydelse, leder det til teaching to the test-effekter, især i udskolingsklasserne.

Vi risikerer her at glemme vores tradition for, at elevernes aktiviteter fungerer som en bredere dannelsesmæssig og demokratisk praksis, hvor man kritisk forholder sig til og tematiserer de strukturer, man lever under, og arbejder på at formulere og praktisere det, man stræber efter at realisere i eget liv og de fællesskaber, man indgår i. I øvrigt en tradition, som mange misunder os internationalt. Disse aspekter kan dog få plads i visse transnationale undersøgelser, for eksempel den såkaldte ICCS-undersøgelse fra 2017, hvor det fremgik, at danske elevers demokrati- og medborgerskabsforståelse nok var i top internationalt hvad angår viden om demokrati og medborgerskab, men at de samme elever lå væsentligt længere nede hvad angår deres aktive anvendelse af denne viden".

Det er nogle alvorlige konsekvenser, du oplister. Bør Danmark melde sig ud af eksempelvis OECD-samarbejdet på uddannelsesområdet?

OM FORSKEREN

John Benedicto Krejsler er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i uddannelsespolitik og -økonomi. Han er forfatter til den netop udkomne bog "Skolen og den transnationale vending - Dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske forbindelser". Bogen er udkommet på forlaget Samfundslitteratur. Onsdag den 23. juni klokken 15.00 tilbyder DPU, Aarhus Universitet, et gratis webinar med diskussion mellem professor John Benedicto Krejsler, professor Christian Ydesen og prorektor Alexander von Oettingen om dansk skole- og uddannelsespolitik i internationalt perspektiv på godt og ondt.

Tilmelding via kalenderen på dpu.au.dk

Rettelse d. 31/5-'21: Prorektor Alexandet von Oetingen deltager ikke i webinaret. Det gør i stedet Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole.

"Nej, det mener jeg bestemt ikke. Danmark kan være i de internationale sammenhænge, hvor man diskuterer skole- og uddannelsespolitik, og gøre sin indflydelse gældende. Det er heller ikke sundt, hvis vi lukker os om os selv og bliver overbeviste om, at vi har verdens bedste skole og intet kan lære udefra. Men vi skal lytte til forskerne - herunder også Pisa-forskerne - som igen og igen har advaret imod at gøre internationale sammenligninger til rankinglister. De anbefaler, at man lader sig inspirere af andre landes resultater i lyset af de mål og prioriteringer, man inden for det enkelte lands nationale ramme måtte have med sit skole- og uddannelsessystem, i stedet for at drive sammenligningerne for langt".

Du skriver i bogen, at der siden 2016 er opstået en international opposition til EU's og OECD's måde at bedrive skolepolitik på. Er der et oprør på vej?

"Ja, der er sket noget, men hvorvidt det er tegn på en blivende forandring, er for tidligt at sige. I USA er man gået bort fra No child left behind-politikken med for entydigt fokus på målstyring og high-stakes test, og herhjemme er de fleste af de mange læringsmål ikke længere bindende, men blot vejledende. Jeg mener, det er rimeligt at hævde, at en stigende modstand mod transnationale styringsteknologier med fokus på test og standarder baseret på overvejende angloamerikansk domineret school effectiveness-diskurs fører til en vis styrkelse eller genopdagelse af en pædagogisk diskurs, der har lange traditioner i en dansk sammenhæng, nemlig den tyskinspirerede dannelses- og didaktiske diskurs med fokus på legen og børnelivets betydning og med forståelsen af skolen som et demokratisk mikrokosmos".

I Danmark står vi over for at skulle nytænke vores nationale test. Har du et input til, hvordan de kan indrettes bedre end i dag?

"De skal laves på en mere differentieret måde, der er bedre forankret på de enkelte skoler i al deres forskellighed, så de giver lærerne viden om det enkelte barn, frem for at være indrettet til at fortælle noget om den enkelte skole eller kommune. Testene skal ikke bruges til at rangordne skoler, udskamme de 'dårligste' og motivere forældre til at søge hen på 'de bedste'. Og test skal først og fremmest være et middel, der understøtter realiseringen af de større formål, som skolen tjener … Halen skal ikke logre med hunden!"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ