Blog
9   85

Vi har glemt, hvad en skole er

Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Lærerarbejdet har mistet sin tiltrækningskraft, fordi det herskende skolesyn er sygt. Selv professionshøjskolerne har rod i begreberne.

Politikerne river sig i håret og ser sig rådvildt omkring efter en løsning på det problem, der er ved at udvikle sig til et af folkeskolens allerstørste: de unges manglende lyst til at blive skolelærere. En netop fremlagt rapport  desangående, 'Behovet for velfærdsuddannede i 2030', udarbejdet af DAMVAD Analytics for Danske Professionshøjskoler, forsøger at komme rundt om problemet, men overser totalt, at en væsentlig del af forklaringen på, at lærerarbejdet har mistet så meget af sin tiltrækningskraft, er dets ændrede karakter og deraf følgende lavere status. Det handler om skolesynet.

New Public Management, som nu har regeret i 30 år, går ud på at styre den offentlige sektor efter principper fra det private. Det betyder for skolens vedkommende, at den betragtes som en velfærdsvirksomhed, og det gennemsyrer hele den retorik, professionshøjskolerne benytter om skolen og dens ansatte.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er nedslående i forbindelse med rapporten at se, hvordan professionshøjskolerne har lagt sig fladt ned for NPM-retorikken; selv Stefan Hermann, der ellers op gennem årene har været en markant forkæmper for den opfattelse, at folkeskolen skal forstås som samfundets bærende kulturinstitution, forankret, ikke i velfærdssamfundets servicelovgivning, men oplysningstidens erkendelse af nødvendigheden af en oplyst befolkning, manifesteret i Grundlovens § 76.

Der er en verden til forskel på en outputstyret velfærdsvirksomhed bemandet af servicemedarbejdere, der betjener et brugerpublikum, hvis akutte, personlige krav definerer arbejdsopgaven, og en langsigtet, værdistyret kulturinstitution, der leder den opvoksende generation ind i livet og samfundets fællesskab med dets rettigheder og pligter.

Når skolen således mister sin sjæl, taber lærerarbejdet sin dybe mening og dermed sin tiltrækningskraft på alle de engagerede unge, der hellere end gerne ville have lagt deres arbejdsliv i skolen som kulturinstitution, men ikke tænder det mindste på et job som underordnet servicemedarbejder i en velfærdsinstitution.

Der findes i hele den vestlige verden kun én eneste nation, der ikke trækkes med dette problem: Finland. Finnerne har i mere end 30 år modstået fristelsen til at køre lærerprofessionens grundlæggende værdier på lossen til fordel for markedstænkningen. I Finland er skolen aldrig blevet en slagmark for profileringshungrende politikere, lærerarbejdet ligger fortsat helt i top på de unges hitliste, og den finske skoles præstationer overstråler alle andre vestlige landes i de internationale undersøgelser. At vores politikere ikke tager ved lære, er et mysterium. De har tilsyneladende glemt, hvad en skole er for et sted. 

www.folkeskolen.dk/1872573/analyse-der-kommer-til-at-mangle-13100-laerere-i-2030

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ