Pisa
0   28

Danmark ville gerne have sprog med i Pisa, men USA sagde nej

Danmark og flere andre lande foreslog oprindeligt, at der også skulle være en Pisa-test i fremmedsprog. Men USA vidste, at de ville falde igennem sådan en test, og derfor blev det ikke til noget, fortæller professor.

Hvert tredje år bliver elever i et stort antal lande testet i deres kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag i Pisa's store internationale sammenligning.

Men faktisk var det et ønske fra blandt andet Danmark, at også de danske elevers fremmedsprogskompetencer skulle kunne sammenlignes internationalt.

Det fortæller professor ph.d. og professor MSO i uddannelseshistorie Christian Ydesen, der de seneste tre år har stået i spidsen for et omfattende forskningsprojekt, der har undersøgt OECD's - organisationen bag Pisa-målingerne - betydning for både det globale og danske syn på uddannelse.

"De nordiske lande, Belgien, Holland og nogle andre lande ønskede, at man også skulle teste et fremmedsprog i Pisa. Men USA vidste godt, at de ville falde helt igennem. Så det blev ikke til noget", fortæller han.

Artiklen fortsætter under banneret

Ville undgå at falde igennem

Den historiske gennemgang af OECD's historiske betydning for uddannelse viser, at der har været en lang række geopolitiske kampe landene imellem, men at USA hele vejen igennem har været den toneangivende nation bag både etableringen af den internationale sammenligning af elever på tværs af landegrænser og indholdet af selve testene.

"Siden USA blev en del af OECD i 1961, er uddannelse blevet betragtet som et magtmiddel. Man skal kunne vise, at man klarer sig bedre end andre lande, og derfor er det naturligvis også vigtigt, hvilket indhold man så måler på. USA vil gerne fremstå som den ledende nation, og derfor vil man i hvert fald ikke måles på et parameter, hvor man ved, at man falder igennem", siger han.

Netop fremmedsprogene i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet var fornylig et emne på Christiansborg, da både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var kaldt i samråd, fordi Venstre ser et behov for at styrke fremmedsprogene i blandt andet folkeskolen.

Inden samrådet fortalte docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen, at der i sprogkredse ofte er blevet joket med, at sprogene ville have godt af en dårlig Pisa-omtale, fordi der hverken er "en Pisa-test eller nationale test i tysk eller fransk, så fagene går lidt under politikernes radar", sagde hun.

Oprindeligt en organisation til fordeling af Marshall-hjælpen

Forskningsprojektet viser, at USA helt generelt har spillet den væsentligste rolle i etableringen af de omdiskuterede internationale Pisa-målinger. Faktisk tyder meget på, at OECD næppe stadig havde eksisteret uden USA.

I starten beskæftigede den magtfulde organisation sig slet ikke med uddannelse, og det var faktisk oprindelig en Europæisk organisation - Organisationen for Europæisk økonomisk samarbejde - det var den, der fordelte Marshall-hjælpen i Europa.

Så da det ikke længere var aktuelt, mistede organisationen en helt væsentlig del af sit eksistensgrundlag. Men det ændrede Den Kolde Krig på - især da Sovjetunionen med Sputnik til hele den vestlige verdens forbløffelse sendte verdens første satellit i kredsløb om Jorden i 1957.

"Det gjorde, at der i Vesten og især USA kom enorm fokus på at få uddannelsessystemerne til at levere den rette arbejdskraft - og meget gerne ingeniører og teknisk uddannede personer. Det bliver startskuddet til, at OECD begynder at interessere sig for uddannelse, og USA bliver så medlem i 1961", fortæller Christian Ydesen.

USA vred armen om på OECD

Den Kolde Krig fortsætter helt frem til Sovjetunionens opløsning i 1991. I 1980'erne er USA meget bange for at tabe konkurrence til den røde fjende i øst.

Under Ronald Reagan udkommer i 1983 en rapport med titlen 'A nation at risk', der konkluderer, at USA taber den kolde krig, hvis ikke landet gør noget ved sit uddannelsessystem.

"USA udvikler herpå nogle parametre til at sammenligne sine skoler på tværs af staterne. De parametre vil de gerne have udbredt globalt, så man kan måle uddannelsessystemerne op imod hinanden, og her mener de, at OECD er det rigtige forum til at indføre det".

Det skal vise sig at blive starten på Pisa, selvom OECD selv er imod.

"Der er mange i OECD, der på det tidspunkt synes, at det er meget useriøst, og at man slet ikke kan sammenligne uddannelsessystemer på den måde. Men USA truer med at trække sin økonomiske støtte, så OECD får vredet armen om på ryggen".

De nordiske har kæmpet imod

Christian Ydesens mange interviews har også vist, at selvom OECD går med på ideen, så forsøger de nordiske lande mere generelt at kæmpe imod, at uddannelsespolitik skal baseres på en snæver forståelse af, hvad evidens er - selv efter de første Pisa-målinger i 2000 og 2003.

 

"Der var en stor intern debat i OECD i starten af 2000'erne om, hvad der er evidens for inden for uddannelse, og hvordan man kan lave uddannelsespolitik på baggrund af evidens. Der var fire store konferencer mellem 2004 og 2006. På en konference i 2004 i Washington indtog de nordiske lande en meget konfrontatorisk position overfor amerikanerne. For de nordiske lande havde en meget bredere forståelse af evidens end USA. Bølgerne gik meget højt. På et tidspunkt siger en svensk repræsentant til amerikanerne: 'Vi giver ikke meget for jeres brug af evidens. Bare se på jeres håndtering af indsamling af evidens for masseødelæggelse våben i Irak'."

"Men igen synes USA at have trukket det længste strå, for evidensbølgen i form af idealet om randomiserede kontrolforsøg skyllede ind over uddannelsesforskningen i 00'erne".

Pisa er ikke stort i USA

Siden Pisa blev indført, er det ikke lykkes USA at indtage imponerende placeringer i hverken læsning, matematik eller naturfag. Og faktisk fylder Pisa ikke meget i den amerikanske bevidsthed.

"Paradoksalt nok så er Pisa ikke noget, der fylder ret meget i USA. Senest har der faktisk været nogle amerikanske forskningsartikler om, at det måske er for dyrt at være med i Pisa, så spørgsmålet er, hvad det vil få af betydning for Pisa og programmets betydning på den længere bane", siger Christian Ydesen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.765 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
997 andre er allerede tilmeldt