Blog
0   8

Er du så småt ved at lægge hovedet i blød?

Abonner på nyt om Folkeskolens madkundskabsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Har du styr på: ”Operation snedige svin” til næste skoleår i madkundskab?

Næste skoleår ved vi:

  • At der ikke findes pandemier!
  • At skolelederne har fået sat nogle gode rammer op for madkundskabseksamen!
  • At der kan gennemføres madkundskabseksamener!
  • At det bliver et helt og aldeles fremragende skoleår!

 

De didaktiske brikker skal i sving - måske, bare måske… 

… er du begyndt at tænke på, hvad dine undervisningsplaner i madkundskab skal indeholde til det kommende skoleår.

Artiklen fortsætter under banneret

En god undervisnings-planbanan a.k.a ”Operation snedige svin” er i hvert en mega god start, som kan give et overblik over undervisningens forløb, indhold og mål. Det giver et vis overskud i hverdagen, når du ikke skal planlægge alt for meget fra uge til uge, men bare kan nøjes med at kigge i planen, samt evt. handle ind til praksisarbejdet. 

Et lille udsnit fra min undervisningsplan, hvor jeg ved, hvad der skal ske hver uge, hvilke materialer og litteratur jeg skal bruge og meget mere.

 

Så jeg tænkte at lave et indlæg, hvor jeg kom med nogle indspark til gratis materialer på nettet – og så kommenterer du selvfølgelig med alle dine guldkorn, links og gratis materialer, som jeg ikke lige har fået nævnt i indlægget. 

 

De kalder det vist nok vidensdeling…

 

Hvor finder man så en masse ideer?

Der er selvfølgelig diverse undervisningsportaler til faget (som din kommune måske har købt rettighed til), men der ud over får du her en masse links til al det gratis madkundskabsmateriale, som der er der ude på The World Wide Web!

 

Og det får du her med et par kommentarer 

  • Undersøg og udforsk din kommunes tvungen uddannelsesportal. Disse indeholder ofte delefunktioner, hvor kollegaer som skal anvende den respektive uddannelsesportal, kan dele deres forløb med hinanden. Der er også NGO´er som udvikler forløb, som kan anvendes. Det gode ved at finde forløb her, er at der allerede eller ofte er påsat læringsmål (= mindre didaktisk arbejde til dig). 
  • Skoleskabet er en fed hjemmeside, hvor en madkundskabslærer deler sine forløb. Giv det lige et kig, da der er en masse gode ideer + fine fagtekster. 
  • Go Cook har efterhånden været med i mange år. Her finder du alverdens opskrifter og videoer, som kan støtte eleverne. Go Cook opererer ikke så meget med decideret fagtekster til teoretisk arbejde, men har til gengæld en mega fed funktion, som de kalder leksikon. Her kan eleverne finde en smule info om alverdens råvarer og redskaber. 
  • Smag for livet tager udgangspunkt i sanserne, men breder sig ud i alle mulige spændende retninger, lige fra historiske forløb til smagen af jul.  
  • Smagens dag blev startet af en flok franske kokke, som vil have fokus på smag i, ja, alverdens ting og sager. Det har sidenhen udviklet sig til en hjemmeside med en masse forskellige forløb, som helt bestemt er et kig værd!
  • Mit kokkeri er en hjemmeside og bog, hvor du får en masse madkundskabsvenlige opskrifter med diverse tips i. Det er en god side at give et kig, hvis du arbejder på at din undervisningsplan måske skal have nogle nye praktiske opskrifter til undervisningen. 
  • Madkamp har siden 2013 udviklet et årligt forløb. Du kan med fordel tilmelde dig de årlige kurser, hvor årets materiale gennemgås i teori og praksis. Hvert år er der et nyt fokusområde. Spændende materialer og kurser. 
  • Madkulturen er en hjemmeside, hvor du, som madkundskabslærer, kan tilegne dig mere viden om madkultur. Søger du mere indsigt i madkulturbegrebet, er denne hjemmeside helt klart et kig værd. 

 

Sidst men ikke mindst!

Hvis vi skal tage corona-ja-hatten på, skal du sørge for at holde øje med webinar. Det er blevet vildt populært, og det er ofte små kurser, man lige kan nappe om eftermiddagen til eftermiddagskaffen.

Mangler vi at nævne nogen mega lækre materialer derude? Sikkert! Kom gerne med dine bud i kommentarfeltet, hvis du kender til et eller flere materialer, som folk bare skal give et kig!

 

Mange didaktiske hilsner

Christian


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
813 andre er allerede tilmeldt