Debat
1   34

Skal tysk ud af folkeskolen?

Sproglærerforeningen mener

Skal tysk ud af folkeskolen?

Nej, selvfølgelig skal det ikke det!

Artiklen fortsætter under banneret

Det hele begyndte med at fagbladet Folkeskolen havde en enquete for noget tid siden, hvor de spurgte medlemmerne, hvilke fag, der kunne udgå eller få færre timer, således at skoledagene kunne blive kortere. Det medførte, som man kunne forvente, at nogle lærere syntes, at de fag, de ikke selv underviste i, kunne klare sig med mindre. En lærer fra Herfølge fik sine five minutes of fame, da hun sagde, at tysk kunne man da afskaffe. Der var alligevel ingen, der kunne lide det fag, der manglede lærere til at undervise i det, og hvad skulle man bruge det til. Man kunne jo bare tale engelsk med tyskerne. Disse udtalelser medførte et ramaskrig og satte heldigvis gang i en debat om nødvendigheden af at kunne tysk. Dansk Industri og Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, kom på banen med rigtig gode argumenter for, at vi i et lille land som Danmark skal kunne tysk. Dels er det et naboland, og dels er det en af vore største handelspartnere. Derudover er det vigtigt at kende til tysk kultur.

Debatten førte ligeledes til, at der blev indkaldt til samråd med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Det var to venstrekvinder, som tidligere bestred disse poster, der havde indkaldt til samrådet for at svare på om ville regeringen udarbejde en ny sprogstrategi mhp. at styrke sprogundervisningen i Danmark og for konkret at redegøre for, om regeringen vil styrke tyskundervisningen i uddannelsessystemet og kommentere på folkeskolelærerens forslag om at nedlægge tysk som undervisningsfag i folkeskolen.

Som sproglærer var det positivt at se samrådet. Alle i samrådet var enige om vigtigheden af at kunne flere fremmedsprog, og alle var positive over for at bevare tysk/fransk i folkeskolen. Så langt så godt. Der kom dog ingen konkrete initiativer frem, da man ville afvente en undersøgelse om motivationen for at vælge tysk fra Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Det er vigtigt, at vi i et lille land som Danmark kan så mange sprog som muligt. Det er der mange grunde til. Det er særligt vigtigt, at mange kan tysk. Tyskland er vores naboland og en af vores største handelspartnere.

Kan vi da ikke bare tale engelsk med tyskerne?

Tyskerne er blevet bedre til engelsk, men det giver et ulige bedre udgangspunkt for os danskere at kunne tale tysk i en handelssituation. Derudover handler en stor del af tyskfaget om tysk kultur. Det at kende til et lands kultur giver mange bonuspoint både i en arbejdssituation og i en privat samtale. Tænk bare på hvad det betyder for os danskere, at ny-danskere kan vores sprog og kender til vores kultur.

Historisk set er Danmark tæt forbundet med Tyskland. Mange ord, traditioner og skikke er kommet til os fra Tyskland.

Mangel på tysklærere

Argumentet med, at der ikke er tysklærere nok. Det er rigtigt. Derfor er det yderst vigtigt, at vi får uddannet flere tysklærere. Gymnasiereformen betød, at der ikke er nær så mange, der vælger at have to eller tre fremmedsprog – og slet ikke på højt niveau. Det medfører, at der ikke er så mange, der vælger at studere fremmedsprog eller få sprog som undervisningsfag. Fødekæden starter allerede i folkeskolen, hvor det er vigtigt, at eleverne bliver glade for tysk, så de bliver motiverede til at vælge det på ungdomsuddannelserne.

Denne negative spiral skal brydes! Hvordan gør vi så det?

Dygtige tysklærere er et must, derfor er det vigtigt, at de nuværende tysklærere får mulighed for efteruddannelse. Sprog ændrer sig hele tiden – tænk bare på sproget i en gammel dansk film. Didaktikken ændrer sig også. Tysk er ikke længere et kursus i grammatik, men et sprog man bruger til at kommunikere med.

Det er motiverende for eleverne at bruge deres sprog, derfor ville det være godt at foretage lejrskoler og studieture til Tyskland. Partnerskaber og projekter med udenlandske skoler på tysk er en anden måde at bruge sproget på. Et ophold i et tysksproget land bør indgå som en del af uddannelsen til tysklærer. De, der allerede er tysklærere, ville med fordel kunne tage på kursus i et tysktalende. Sproglærerforeningen tilbyder hvert år en studietur til Tyskland. Vi har desuden deltaget i et Østrigsprojekt, hvor danske tysklærere var på en uges kursus i Wien samt en uge på en skole. Dette projekt er desværre nedlagt, men der er mulighed for at tage på lignende kurser med støtte fra Eramus.

Det ville hjælpe på sprogfagenes status, hvis de blev en del af flere uddannelser. Også som adgangskrav til uddannelserne. Langt de fleste får brug for fremmedsprog i deres arbejde.

Naturfagene var i en trængt situation for nogle år siden. Det har ændret sig ved massiv støtte fra regeringen og private fonde. Den økonomiske støtte til sprogfagene er tiltrængt.

Alt det, som er skrevet i denne artikel, gælder naturligvis også fransk. Det er Sproglærerforeningens politik, at tysk og fransk skal være ligestillede. Fransk skal som mindstemål tilbydes i alle kommuner.

Sproglærerforeningen, der som den eneste forening repræsenterer alle sprog, ser frem til at kunne medvirke til styrkelsen af sprogfagene.

På vegne af Sproglærerforeningen

Rita Mogensen, formand


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
981 andre er allerede tilmeldt