Debat
Glædelig 1. maj 2021
Lediggang og lejlighedsvis lurepassen kan være sundt. Hvor er balancen mellem, at man arbejder for at leve og ikke ender med at leve for at arbejde?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I spændingsfeltet mellem kapitalismen/liberalismen og socialismen/solidariteten ligger der måske et nøjsomt, bæredygtigt og intelligent svar ........skrev folkeskolelæreren anno 2021 og steg ind i sin benzinbil for at hente takeaway - fuldstændig mentalt smadret af at arbejde under lov 409 (kunne man forestille sig....)
Den 1. maj 1963 skrev den tyske nobelprisvinder i litteratur, Heinrich Böll, denne anekdote som en kritisk kommentar til begejstringen over det vesttyske "Wirtschaftswunder1".
Kort oversat til dansk er anekdoten om den tilfredse fisker sådan her :
I en lille middelhavshavn ligger en fattigt klædt fisker i sin båd og døser. Så kommer en fattig klædt tourist, tager et par billeder, forærer manden en cigaret og begynder på en samtale. Hvor mange fisk han da havde fanget i dag, spurgte touristen fiskeren. Ikke alt for mange, svarede fiskeren. Men han var tilfreds med sin fangst.
Så fortalte touristen entusiatisk, hvad fiskeren alt kunne opnå, hvis han sejlede ud atter en gang, fangede flere fisk og dermed tjente mere. Han kunne gøre karriere, af merindtjeningen købe en båd nr. 2, ansætte andre fiskere og tjene endnu mere. Til sidst ville han blive så rig, at han bekvemt kunne trække sig tilbage og altid døse i havnen.
Fiskeren svarede mildt smilende : "Det kan jeg allerede nu!"
Moralen- hvordan skal vi indrette velfærdssamfundet?
Start & slutsituationen i historien er kun betinget identiske. I begge tilfælde døser fiskeren søvnigt hen foran sig i havnen. I tilfælde 1 skal han igen ud på havet i morgen og håbe på at havet forærer ham udbytte. I tilfælde 2 kan han være så rig, at han ikke behøves. En kæmpe forskel. Vi holder som læsere med tilfælde 1. Her 58 år senere med den erkendelse, at med medlemskab af en fagforening og en a-kasse, behøves man ikke på "havet" hver dag, hvis uheldet rammer en (læs : fiskeren bliver syg i morgen eller uarbejdsdygtig eller bliver for gammel til at kunne fiske mere- hvordan forsørger han så sin familie og hvad skal de leve af?
Udover interessevaretagelse til os/dem, der er så heldige at have et arbejde, så må den solidariske hovedopgave være at sikre dagpengeretten til hvad den var i 90erne(7år) og øge ytringsfriheden på arbejdspladserne, så kvaliteten af den demokratiske samtale og fællesskabet stiger og til hver en tid er levende, trygt og (k)ærlig(t).
Anekdoten på originalsprog
https://www.auer-verlag.de/media/ntx/auer/sample/06709_Musterseite.pdf
