Debat
17   47

Åbent brev til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil

For 14 dage siden sendte jeg et brev til undervisningsministeren, efter at have gennemført de nationale tests. Efterfølgende lagde jeg brevet op på min egen facebookprofil, da jeg tænkte at andre lærere og forældre i mit netværk, måske delte nogle af de tanker og frustrationer jeg har oplevet hver eneste gang, jeg har gennemført de nationale tests. Det skulle vise sig, at der var langt flere end jeg havde forestillet mig, og brevet er efterfølgende blevet delt 1100 gange. Ligeledes har jeg fået ekstremt mange beskeder og kommentarer fra forældre og særligt lærere, der deler mine tanker og overvejelser og takker mig, for at italesætte min frustration, som så mange andre har italesat den før mig. Det bekræftede mig i min oplevelse af, at der fortsat er al mulig grund til som lærer at sige fra overfor de nationale tests, da de rammer børn på en måde, som forekommer helt urimelig og i øvrigt opleves af mange lærere som aldeles uanvendelige. Desværre har undervisningsministeren ikke svaret på min henvendelse. Derfor deler jeg den nu her, i håb om at flere vil skrive til ministeren og sætte ord på samt og dele deres frustration på de sociale medier. Nogle gange kan man være nødt til at sige fra som lærer - for mig, blev det nu!

Kære undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg skriver til dig, da jeg er folkeskolelærer og underviser i dansk på 2. klassetrin.

I dag har jeg, som jeg har gjort med andre klasser, igen gennemført de obligatoriske nationale tests med min 2. klasse.

Heldigvis har jeg en fantastisk og robust klasse, hvor de fleste børn (heldigvis) har gode kompetencer indenfor danskfaget. Det er jeg taknemmelig for hver dag, men i særdeleshed idag, da deres overskud og gode humør i aller højeste grad er blevet sat på en prøve. Jeg har selvfølgelig også elever med massive faglige udfordringer. Dem har jeg idag gjort alt hvad jeg kunne for at skærme. 

Artiklen fortsætter under banneret

Min kollega fortalte, at hun i dag havde to piger i hendes klasse, der brød grædende sammen i løbet af testen. En af pigerne fordi hun sad tilbage med en følelse af, at hun ikke kunne "finde ud af noget" (citat) (hun er ellers en dygtig pige med en god tro på sig selv) og en, som kun har har været i Danmark i kort tid og derfor har nogle sproglige begrænsninger, som blev dybt ulykkelig over, at hun ikke kunne svare på spørgsmålene i testen, så min kollega til sidst måtte afbryde hendes test, fordi pågældende barn ikke kunne holde mentalt til at gennemføre den. 

I min egen klasse gik det heldigvis mere afdæmpet for sig, selvom flere af mine søde og flittige elever udtrykte en stor og oprigtig frustration undervejs i testen og at klassen generelt gav udtryk for, at de var udmattede og afkræftede, da de efter 45 minutters intens koncentration endelig var færdige med testen.

På det tidspunkt, var de blandt andet blevet bedt om at dele sætningerne 

ilandsætninghøjbrynetvingær og tankebygningsprøjtestøbningmerskumspibe

i 3 ord, som jeg formoder hver for sig skulle give mening. Det må jeg desværre sande, er langt over hvad der var muligt for  mine elever i 2. klasse. (Og selv er jeg fortsat usikker på, hvor delingen præcist skal være, så hvis du ved det, vil jeg meget gerne høre det rigtige svar:-)

Vedhæftet denne besked er billeder, som jeg har taget under testen, da jeg sidder tilbage med en følelse af, at dette er helt galt. De er blot få blandt mange eksempler på tekster, der er urimeligt svære for 2. klasse at læse, orddelinger der forekommer umulige, ting eller dyr, som man skal have en særlig viden for at kunne skille fra hinanden, som børnene i min klasse desværre ikke er i besiddelse af.

Kan det virkelig passe, at I som ministerium kan se meningen i at bringe helt almindelige børn - med og uden særlige udfordringer, særlige behov, begrænsede faglige eller sproglige forudsætninger eller børn med en stor tiltro til deres egen kunnen i en situation, hvor de - uden undtagelse - sidder tilbage med en følelse af ikke at være lykkedes? Ikke at være god nok (uanset hvor hårdt de prøver? Ikke at kunne forstå opgaverne, som de skal løse? Det vil jeg rigtig gerne høre dine tanker om.

Jeg har selvfølgelig fulgt debatten, der længe har været i både aviser og på sociale medier, om de nationale tests. Alligevel er jeg overrasket over den frustration jeg føler nu, hvor det er overstået.

En ting er, at det kan være svært for mig som lærer at få øje på, hvad jeg skal bruge denne nationale test til og hvordan den kan være et værktøj, som kan hjælpe mig til at øge forståelsen at mine elevers faglige kompetencer, deres faglige ståsted og deres faglige udfordringer, som vel ret beset er formålet med brug af tests i undervisningen generelt. Det kan jeg godt leve med - det er i værste fald unødvendigt spild af tid. Det kan man vel klare, selvom det virker noget unødvendigt, uforståeligt og overflødigt. 

Men - i dette tilfælde, hvor man "tvinger" børn, uanset forudsætninger (for ingen børn kan jo få lov til at blive fritaget - corona eller ej) til at gennemføre tests, som ikke blot i værste fald er ligegyldige, men som for mange børn opleves ubehagelige og som for nogle er decideret nedbrydende og leder til svækket selvtillid og til en følelses af utilstrækkelighed, ubehag og i de værste tilfælde det der er værre, det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg vil derfor gerne bede ministeren om svar på følgende spørgsmål;

Er I i ministeriet bekendt med (og anerkender I), at det for mange børn er forbundet med et stort ubehag eller en følelse af utilstrækkelighed at gennemføre de nationale tests - i særdeleshed i indskolingen? Hvad er formålet, med at gennemføre tests, hvor man spørger til ord eller læser tekster, som ingen almindelige børn i Danmark i 2. klasse kan forventes at forstå indholdet af? Hvordan kan det være, at man ikke har brugt tid, kræfter og penge på at lave nogle bedre tests, der i stedet fortæller noget om hvad børn reelt kan i skolen under de forskellige temaer?  Og endeligt; Hvis man anerkender, at denne test simpelthen ikke fungerer, hvorfor indstiller man så ikke brug af testen, indtil man har fået et bedre værktøj?

Her taler jeg om et værktøj, der tester børns læseforståelse ud fra tekster, som de reelt forstår indholdet af og som er skrevet i et sprog, hvor de overvejende forstå betydningen af de forskellige ord. 

At man i afkodningsdelen tester børnenes læsning af ord, som de ved hvad betyder og ikke ord som fx. en pulk, som man kun ved hvad er, hvis man tilfældigvis har ligget i en pulk som lille på en langrends-ferie i Norge, hvilket nok desværre tilkommer de færreste børn eller hvor man ikke skal udpege en bavian eller svale iblandt billeder af nært beslægtede abe eller fuglearter, som mange voksne ikke engang ville kunne kende forskel på. At man ikke skal  lave orddeling ud fra franske fremmedord eller ord, der er så forældede i sproget, at læreren ikke engang selv er helt sikker på, hvad der er tale om (fx. merskumspibe). Hvad skal vi som lærere og I som ministerium bruge resultatet til?

Jeg ser meget frem til at høre fra dig - på forhånd tak! Venlig hilsen Sarah Hjelholt Simmelsgaard

#pernillerosenkrantztheil #undervisningsministeriet #nationaletests


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.517 andre er allerede tilmeldt