Samfundsfag
0   10

Rutineret samfundsfagslærer: Sprængfarlige debatter skærper min faglighed

Corona, Black Lives Matter, #MeToo og klimabevægelsen har sat dagsorden i både traditionelle og sociale medier i det forgangne år. Det har kunnet mærkes i samfundsfagsundervisningen, selvom mange timer er foregået som onlineundervisning, fortæller lærere.

Coronapandemi, Black Lives Matter, #MeToo, rigsretssag, stormen på den amerikanske kongres og klimabevægelsen.

Det har ikke skortet på sprængfarlige samfundsdebatter med massiv mediebevågenhed i det forgangne år.

Det har kunnet mærkes i samfundsfagsundervisningen, fortæller Janus Neumann, som underviser i samfundsfag på Skovshoved Skole nord for København og er faglig rådgiver på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag.

Han har skulle spidse fagligheden som samfundsfagslærer, mener han.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der har været usædvanligt mange emner, der virkelig vækker følelser på sociale medier. Den patos skal man håndtere også rykker ind i klasseværelset. Men sagerne får også eleverne til at orientere sig i de traditionelle medier, hvilket ellers kan være svært at få udskolingselever til. De er meget velorienterede, når det kommer til for eksempel Black Lives Matter og #MeToo", siger han.

"Så jeg kan godt mærke, at jeg er blevet udfordret som lærer. Især fordi eleverne jo også gerne vil høre min holdning. Og der mener jeg personligt, at jeg skal svare, hvis jeg vil være troværdig som lærer. Man kan ikke sige, at det har jeg ikke nogen mening om".

Håndtering varierer fra lærer til lærer

Samme holdning har Christian Arnth Jørgensen, der er samfundsfagslærer på Pilegårdsskolen i Tårnby og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos).

"Jeg fortæller for eksempel gerne eleverne, hvad jeg stemmer, hvis de spørger", siger han.

Men det er meget individuelt, hvordan man håndterer kontroversielle emner som lærer med sin specifikke elevgruppe, understreger Christian Arnth Jørgensen.

Den pointe har det været nødvendigt for foreningen at gå i brechen for udadtil i forbindelse med en af årets andre kontroversielle debatter - nemlig om, hvorvidt skolerne skal vise Muhammed-tegningerne i undervisningen efter mordet på den franske lærer Samuel Paty.

"Det gør jeg personligt gerne, men jeg har altså en elevgruppe med en lav tosprogsprocent på 6,3, og det er endda hvis man tager svenskere og islændinge med. Det er vigtigt, at man som lærer har mulighed for at tage didaktiske valg og fravalg ud fra ens egen undervisningserfaring, hvilke elever man har, og hvad kulturen er på skolen", siger han.

Især Black Lives Matter-bevægelsen har fyldt meget for Janus Neumanns elever efter drabet på George Floyd. Her har han tilkendegivet, at han har sympati for bevægelsen, men har også forsøgt at udfordre eleverne.

"Vi har snakket om retsproblematikker og sortes rettigheder i USA, men det er også min rolle at spørge eleverne, hvorfor det egentlig ikke hedder All Lives Matter? Eller Human Rights Matter? Risikerer man ikke at marginalisere folk yderligere ved at sætte specifikt fokus på dem? Det er dilemmafyldt farvand, og det skal jeg kunne navigere i. Men det gør også undervisningen sindssygt spændende for mig som lærer", siger han.

Coronatræthed rammer også samfundsfag

De mest interessante debatter har været om emner, hvor man har kunnet mærke, at eleverne har været påvirkede af sociale medier, fortæller Janus Neumann.

Årets på mange måder altoverskyggende emne har de været mindre engagerede i:

"Corona har de været mere resignerende over for, særligt efter anden skolenedlukning. Vi har lige lavet stor projektopgave med hovedemnet 'forandring'. Vi tænkte, der ville komme mange om corona - der kom ikke én. Flere sagde specifikt, at deres opgave i hvert fald ikke skulle handle om corona".

Som lærer vil Janus Neumann gerne gribe elevernes engagement, når han kan mærke den. Derfor har han også måtte rive planerne for dagens undervisning i stykker, hvis der pludselig skyder flere hænder i vejret end normalt.

"Det er jo fagets kerne at engagere dem i en samfundsdebat", siger han.

Men han understreger, at de timer, hvor debatterne har fået lov til at styre, primært har foregået i perioderne med fysisk undervisning på skolen. I fjernundervisning er det sværere at få en flydende meningsudveksling til at køre.

"De udfordrer heller ikke mig på mine holdninger online. Det har jeg faktisk ikke oplevet", siger han.

Også Christian Arnth Jørgensen peger på, at nødundervisningen har lagt en naturlig dæmper på debatterne. Samfundsfag er et stort fag, man skal omkring på få timer, og endnu færre i dette skoleår, fortæller han:

"Det er min erfaring, at man generelt har koncentreret sig om de store fag, og om at komme omkring kompetenceområderne i samfundsfag - indtil de meldte ud, at prøverne var aflyst. Så der har desværre ikke været tid til at afvige så meget".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.500 andre er allerede tilmeldt