Debat

Undervisningsmidler: Inddrag lærerne i indkøb

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Adgangen til gode undervisningsmidler er afgørende for lærernes muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet.

I en nyligt udarbejdet undersøgelse af lærernes brug af digitale og analoge undervisningsmidler får vi en pejling på, hvilke udfordringer lærerne har i forhold til adgang til undervisningsmidler. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.076 lærere.

Ny undersøgelse: Danske lærere har tjek på it 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg vil hæfte mig ved to af undersøgelsens resultater.

Først er det glædeligt, at langt størstedelen af lærerne føler sig klædt på til at bruge it og digitale materialer, der styrker deres undervisning, og at de jonglerer mellem analoge og digitale undervisningsmidler, som de finder supplerer hinanden.

Lærerne peger på, at de forskellige materialer understøtter forskellige elementer af undervisningen. For eksempel peges på, at trykte medier understøtter fordybelse og koncentration samt mulighed for at overskue fagstoffet, hvor de digitale medier understøtter inddragelse af aktuelle samfundsrelevante problemstillinger og elevernes evne til at søge og forholde sig kritisk til informationer.

Til gengæld er over en fjerdedel af lærerne utilfredse med de undervisningsmidler, som de har til rådighed, og flere mener ikke, at de har de trykte eller digitale undervisningsmidler, som de skal bruge til deres ideelle undervisning.

Langt størstedelen ønsker mere indflydelse på indkøb af materialer, og alt for mange oplever ikke at have indflydelse på indkøb af materialer til deres egen undervisning.

De fagprofessionelle lærere bør have langt mere og systematisk indflydelse på indkøb af undervisningsmaterialer. Der bør prioriteres fagudvalg på alle skoler, hvor lærerne har mulighed for at orientere sig i udvalget af materialer og i fællesskab overskue, hvilke materialer der understøtter progressionen i fagene gennem skolesystemet. At lærerne i denne undersøgelse oplever, at der er en vis præference for digitale undervisningsmaterialer hos deres ledere, understøtter blot behovet for høj grad af medindflydelse.

Husk - både analoge og digitale undervisningsmaterialer understøtter god undervisning. Lærerne ved selv hvordan og hvornår.

Powered by Labrador CMS