Anmeldelse

Klimakamp.nu

Kom ind i kampen, Klimakamp.nu

At undervise i klimaforandringer, herunder åbne elevers øjne for, hvordan de selv kan gøre en forskel, stiller store krav til læremidler og undervisere. Dette materiale modarbejder i mange tilfælde desværre sin egen intention.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For omkring halvandet år siden havde jeg lejlighed til at anmelde Verdensmål.nu, som Klimakamp.nu vist er en fortsættelse af. Da jeg allerede ved et første gennemsyn ikke kunne undgå at få et indtryk af gammel vin på nye flasker, konsulterede jeg en stor gruppe potentielle brugere: mine fysik/kemi-elever i 7.y, 8.x og 8.y. Med udgangspunkt i en række spørgsmål til 7.-9.-klassematerialets opbygning, indhold og anvendelighed har jeg således indsamlet en bred vifte af vurderinger, der i det mindste ikke er forudindtagede.

Fakta:

Titel: Klimakamp.nu

Forfatter: Ole Haubo Christensen

Pris: Gratis mod betaling af forsendelse

Forlag: Forlaget Hauboundervisning

De søde elever går friskt til opgaven, og deres feedback er overvejende positiv: Tekstmængden er passende, og den er hverken for let eller for svær. Nogle elever lærer meget nyt, andre vidste nok det meste i forvejen. Illustrationer er godt for forståelsen, måske er billeder alligevel bedre end tegninger. De elever, der får de forskellige link til at virke, melder tilbage om godt udbytte. Spørgsmål/svar-opgaverne tjener til at få stoffet ordentligt ”ind i hovedet”.

Den sure anmelder hænger sig i, at det med så mange overlappende kapitler må være lidt af en tilsnigelse at beskrive Klimakamp.nu som et materiale, der ”bygger videre på” Verdensmål.nu – selv om der da ér nyt at hente om for eksempel bæredygtighedskompasset og egen fremstilling af bioplast.

Andre af forsøgene har jeg altså ingen fidus til. En papkassesolovn har ikke et veldefineret brændpunkt, desuden kan man kun udtale sig om dens eventuelle effekt ved sideløbende at afvikle et kontrolforsøg. Der er stadig for mange parametre i spil, til at nogen kan vise noget (rigtigt) om CO2’s virkning som drivhusgas ud fra eksperimentet, hvor samme volumen CO2, henholdsvis atmosfærisk luft tilføres samme varmemængde. Herudover må jeg problematisere den fortsatte insisteren på at kalde afbrænding af biomasse for en ”grøn” energikilde, på samme vis som den tegnede model af vandets kredsløb formidler fejlforståelser.

Jamen – når nu en elev i 8.x finder på at skrive: ”Overordnet synes jeg, at det er et virkelig godt fagmateriale. Jeg ville helt klart have det sjovt med det, hvis det var mig, der skulle igennem forløbet”? Personligt ville jeg for netop ikke at skuffe de positive forventninger som underviser skulle yde en stor ekstra indsats ved min udvælgelse i et tilsyneladende ”færdigt” materiale. Skal eleverne klædes på til indsatsen mod klimaforandringer, kan vi nemlig ikke spise dem af med tvivlsomme ”sandheder” og halvt fordøjet viden.